14. juli 1919. En meget dyr lånekonvertering

Senest ændret den 26. juli 2019 19:39

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er anden del.

Da jeg kom hjem fra Rusland i Februar 1919, var Omsætning af Markgæld til Kronelaan i fuld Gang. Den Markgæld, vi havde paa vor Gaard, var allerede omsat – til en Kurs af 47. Min Kones Broder, der var Bankmand i det gamle Land, havde ordnet den Sag, og det var jeg naturligvis taknemlig for. Det maatte da vare en glimrende Forretning at faa Gælden halveret, mente jeg.

Transaktionen blev vanskeliggjort derved, at jeg jo skulde underskrive Gældsdokumentet for det Kronelaan, ved Hjalp af hvilket Markprioriteten blev indfriet — hvilket ikke var saa let, eftersom jeg endnu opholdt mig i Rusland. Min Kone skrev saa mit Navn under, og to af vore Naboer bevidnede som gode og paalidelige Mænd, at Underskriften var min.

Min Svoger skrev bagefter, at da det var to saa tilforladelige og solide Mand som Asmus Høyer og Laust Bertelsen, der havde bevidnet Underskriftens Ægthed, var han jo nødt til at tro det, skønt det for en almindelig menneskelig Betragtning saa lidt mærkeligt ud, eftersom jeg endnu ikke var kommet hjem fra Ukraine. Dette var typisk for Tiden!

En Mand i vort Sogn havde paa sin lille Gaard en Gæld paa 4000 Mark. Nu fik han den omsat i en Bank lige Nord for den gamle Grænse til 2000 Kr., og han var himmelhenrykt. Kronerenterne maatte han saa betale i de stedse mere værdiløse Mark, og Renten var høj, da han havde Pengene paa en Veksel.

Det blev efterhaanden meget svært af faa Renterne skrabet sammen, alt hvad han kunde sælge – og mere end godt var for Gaardens Drift — maatte afhændes for at skaffe de stigende Markbeløb. Da han hen paa Foraaret 1920 omsider begyndte at faa sine Indtægter i Kroner, havde han betalt godt 4000 Mark i Renter, eller lige saa meget som hans hele Gæld udgjorde før Transaktionen, og saa skyldte han altsaa stadig den danske Bank de 2000 Kr.

Intet Under, at hans Henrykkelse ikke var saa stor mere.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *