14. januar 1920. Store betænkeligheder ved dansk militær besættelse af 1. zone umiddelbart efter afstemningen

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg. Forhandlinger.

I Mødet 14. Jan. 1920 fremdroges igen Spørgsmaalet om dansk Overtagelse af Administrationen i Sønderjylland:

Gunnar Fog-Petersen: Saavidt jeg erindrer, blev der i sin Tid ved Forhandling mellem Medlemmer af Regeringen og Udvalget opnaaet Enighed om det ønskelige i at benytte den Ret, der ifølge Fredstraktatens Bestemmelse er givet til at overtage Administrationen i 1. Zone umiddelbart efter Afstemningen.

Jeg kunde ønske ganske kort at spørge, om der er sket nogen Ændring i Opfattelsen af dette Spørgsmaal?

H. P. Hanssen: Der er jo forhandlet Maaneder igennem med den internationale Kommission om dette Spørgsmaal. Fredstraktatens Bestemmelse er, at vi kan besætte, men i Forstaaelse med Kommissionen, og der har været stigende Betænkeligheder fra Kommissionens Side ved at give Tilladelse til den militære Besættelse.

Disse Betænkeligheder synes at være skærpede under Hensyn til den forestaaende Ernæringssituation. Man er ængstelig for, at hvis 1. Zone bliver besat med danske Tropper, vil det have til Følge, at man faar Kronemønt stærkere ind dernede, og at man faar Afstemningsomraadet delt.

Kommissionen kræver, at der i saa Tilfælde skal etableres en Grænse mellem 1. og 2. Zone, hvor der skal være Pastvang. Det vil være en Forholdsregel, man vil føle overordentlig trykkende, idet det bliver vanskeligt at deltage i Agitationsarbejdet dernede i det Omfang, som det er ønskeligt. Kommissionen har ikke direkte afslaaet det, men Betænkelighederne er kommet stadig stærkere frem.

Kommissionen udtaler Frygt for, at den kommer til at sidde med Flensborg By og et mindre Landomraade, og at den vil blive stillet overfor ganske overordentlig store Ernærings-Vanskeligheder, hvis den ikke har Magten over hele Afstemningsomraadet, men skal overgive det til den danske Administration.

Den antyder, at hvis man fra dansk Side vil frafalde Kravet om en militær Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, vil den give Tilladelse til, at et større Antal danske Embedsmænd — der er nævnt ca. 50 — efter frit Valg kan gaa derned straks efter Afstemningen for som Repræsentanter for alle Grene af Administrationen at informere sig.

I Forvejen stod det fast, at de tyske Embedsmænd skulde blive der,
idet Suveræneteten først gaar over til Danmark efter den endelige Afstaaelse.

Det er altsaa ikke blot Toldgrænsen, Kommissionen kræver opretholdt, men den kræver ogsaa, at Toldafgifter og Skatter betales i tysk Mønt. Da Kommissionen ikke kan overdrage Danmark sin Ret til at udøve Suverænetet for Tyskland, kræver den, at de tyske Embedsmænd skal blive i Funktion.

Det, vi kan opnaa, vil i bedste Fald være, at vi kan afløse de militære
Tropper i Byerne, men det har vi ikke engang kunnet opnaa endnu.

Det sidste Svar fra Kommissionen, for 2-3 Dage siden, gaar ud paa, at man er villig til at optage nye Forhandlinger.

Men Betænkelighederne er saa store, at jeg ikke tror, at det lykkes at
gennemføre en Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, som vi kan være tilfredse med, og det sandsynligste er, at vi naar til den Tilstand, at vi kan sende et stort Tal Embedsmænd derned.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *