I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger dette tyske mindeblad for løjtnant Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet sogn. Mindebladet blev efter hans død sendt til forældre, ligesom nogle af hans personlige ejendele.
Heinrich Palmus´ mor overdrog i 1938 blandt andet uniformsdele, et tornyster, Palmus´ jernkors af 2 klasse, lommelygte, personligt kompas og ur til museet på Sønderborg Slot.
Mindebladet er fortrykt, mens data på den faldne er skrevet med håndskrift.
Bladet måler 51,5 cm. i højden og 39,7 cm. i bredden, hvoraf der er en hvid kant på ca. 5 cm. bredde hele vejen rundt.
Øverst et bredt bånd med tekst/bibelvers: “Wir sollen auch unser Leben / für die Brüder lassen / 1. Joh. 3,16“.
Herunder en tegning af en engel, der holder en gren af egeblade i hånden. Hun bøjer sig over en falden soldat, der ligger på græs. I baggrunden ses grene med store torne. Farverne er falmede og ses nu som pastelfarver. Øvrige mindeblade af samme type på Sønderborg Slot har kraftigere farver.
Nederst ses et felt omkranset af laurbærblade og bær. Heri et jernkors. Teksten lyder: “Zum Gedächtnis des Leutnants d. R. und Kompagnieführer im Res. Inf. Rgt. 91 Heinrich Palmus / Er starb fürs Vaterland / am 1. Juli 1916. Underskrift / Wilhelm R“. Under kransen er trykt: E. Doepler. d. j.
Kompas med etui. Kompasset har tilhørt Heinrich Palmus, der deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 som løjtnant og kompagnifører ved Reserve-Infanterie-Regiment nr. 91. Han falder den 1. juli 1916 ved Gormmecourt (nær Arras). Indvendigt i låget står Palmus Lt. d. Res. Kompasset er forsynet med flettet lædersnor.
Uret som Heinrich Palmus bar da han faldt.
Stållommeur indsat i læder-etui med rem, så det kunne fungere som armbåndsur.
I toppen af uret ses en ring omkring en riflet optræk-skrue.
På hver side heraf sidder små tapper. Under det krumme glas er en hvid emaljeret skive med arabertal. Ved tallene ses runde pletter af fosforescerende stof. Viserne er formet som rammer, der har indeholdt og endnu viser spor af samme stof. En tredje spinkel kobberviser peger på tidspunktet, hvor uret skal vække. Nederst over 6-tallet en skive med talkrans 10-20- osv. med sekundviser.
Læderetuiet/-remmen, der er samlet af tre dele og repareret med grove sting, lukker sig om og fastholder lommeuret. En åbning giver indkik til urskiven. Indvendigt i bunden er indstemplet 54. Sandsynligvis er remmen masseproduceret. På bagsiden er indridset PALMUS.
Når bagsiden af uret åbnes ses det forkromede urværk stemplet med en 8-takket stjerne med ”J” omskrevet af ”UNGHANS”. Desuden ”7 Steine”.
Her er flere indstillingsskruer og mulighed for at vælge “Nach/Vor” og “Weckt/Stille”. Indvendigt i låget er stemplet 0791653 og indridset ejerens navn: Palmus.
Armbåndsuret blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men blev anset som værende feminint og vandt derfor ikke frem. Det var ikke før 1. Verdenskrig, at armbåndsuret for alvor kom i brug. Soldaterne fandt hurtigt ud af, at det var en del lettere, når man var i krig, lige at tage et hurtigt kig på håndleddet end at stå og fumle med et lommeur. Og da det, som krigen skred frem, blev nødvendigt i forbindelse med store offensiver, at operationerne var fuldstændigt synkroniserede, fik soldaterne udleveret armbåndsure af hæren. Efter krigen fik soldaterne lov at beholde disse ure og dermed gøre det populært.
Af en eller anden grund valgte Palmus at bruge sit eget lommeur med selvlysende visere og tal og vækkefunktion i felten.