13. Maj tilstillede den tyske Delegation Fredskonf.s Præsident en Note i Anledning af Traktat-Forslaget af 7. s. M. ; det hedder heri om Slesvig:
Den tyske Delegation er ikke blind for, at Folkenes Selvbestemmelsesret kan paakaldes til Støtte for en Række Bestemmelser i Traktat-Forslaget vedrørende de territoriale Ændringer, idet nogle Befolkninger, der hidtil har staaet under tysk Herredømme, som f. Eks. Polakkerne, ikke betragter sig som tyske.
Der kan ligeledes gøres nationale Grunde gældende i Spørgsmaalet om Slesvig, omend den tyske Delegation ikke indser, i Henhold til hvilken Fuldmagt de allierede og associerede Regeringer gør det mellem Tyskland og Danmark bestaaende Grænsespørgsmaal, som vil være at ordne, til Genstand for Fredsforhandlingerne.
Danmarks neutrale Regering veed meget vel, at den nuværende tyske Regering altid har været villig til at blive enig med den om en ny, med Nationalitets-Principet overensstemmende Grænse.
Saafremt den danske Regering ikke desto mindre skulde foretrække at fremme sine Krav ad Fredsforhandlingernes Omvej, saa vil den tyske Regering ingenlunde rejse Modstand herimod.
Den tyske Regerings Indrømmelse strækker sig imidlertid ikke til at omfatte de Omraader af Riget, som ikke utvivlsomt er beboede af en Befolkning af fremmed Stamme.
Navnlig anser den tyske Regering det for utilstedeligt, at tyske Befolkninger og Landomraader gennem Traktaten, i det Øjemed at sikre Tysklands Modstandere finansielle eller økonomiske Krav, gøres til Genstand for Handel mellem den ene og den anden Suverænitet, som var de blot Varer eller Brikker i et Spil …
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.