Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.
Dagens Nyheder
Indskrænket Drift
For at spare paa Driftsomkostningerne har Lojt Mejeri indskrænket Driften til hveranden Dag.
Kreaturtyverier
I de sidste Par Uger er der hos Gaardejer Schwerdsfeger paa Rønhave ved Sønderborg efterhaanden stjaalet en Kavl til 100 Pund og fem Faar. Nogle Fiskere er mistænkt for Tyverierne.
Deserterede
I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Hertugdømmet Slesvig” efterlyses Underofficer Christian Karl Friedrich Wittenborn fra Rappenhagen i Greisswald i Preussen for Faneflugt.
Desuden efterlyses følgende Personer for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Landmand Johan Terkelsen fra Øster-Gasse ved Skærbæk, Karl Peter Ludwig Warcke fra Altona og Herbert Rudolf Dieckmann fra Rinteln.
Fra Felten
I Felten, den 1. Oktober 18 .
En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude ved Fronten og derhjemme i Haab om et glædeligt Gensyn.
Anton Knudsen fra Aabenraa
Den 1. 10. 18.
Ønsker gennem dine Spalter at sende Venner og Bekendte hjemme og i Felten en venlig Hilsen.
Niels Petersen fra Bevtoft, f. T. paa et Lasaret i Saksen
Faldne
Enke Hedvig Mau i Skibbrogadens “Gang” i Aabenraa modtog i Forgaars den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Jakob den 1. Oktober er falden paa Valpladsen. Han var i Foraaret 1917 sammen med 11 Kammerater flygtet fra russisk Fangenskab og efter mange Savn og Lidelser den 1. April ankommen til sit Hjem, hvorefter han snart atter blev indkaldt. En anden af Enke Mau’s Sønner har været savnet siden den 16. September 1914, og en tredje Søn ligger paa Lasarettet i Flensborg, hvor han har faaet det højre Ben amputeret.
Afdøde Kreaturhandler Frederik Jensens Enke i Gaaskærgade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Marius, er falden. Han var 36 Aar gammel, Købmand og gift.
A. P. Damm og Hustru i Rødding meddeler, at deres Plejesøn Heinrich Rohde er falden paa Slagmarken i en Alder af 22 Aar.
Død af sine Saar
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Ravn fra Løjtkirkeby er død af sin Saar.
Død paa Lasaret
Overpostbud J. Falk og Hustru i Haderslev meddeler, at deres Søn Martin efter længere Tids Sygdom, som han havde paadraget sig i Felten, er afgaaet ved Døden i Søndags Morges i en Alder af 24 Aar.
Saarede
Peter Møller, Søn af Købmand Christian Møller i Haderslev er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret og bragt til Frankfurt ved Main.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Karl Mangelsen fra Uge, Laue Nissen fra Stevelt og Johan Theede i Arnum haardt saarede, medens Hans Jepsen fra Hønkys og Martin Juhl fra Fjelstrup meldes let saarede.
Savnede
Missionær Hans Richters Hustru paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er savnet. Richter stod som Sanitets-Underofficer ved et Infanteri-Regiment. Efter hvad en Kammerat til ham meddeler, er han falden i Fangenskab.
Vejmand Niels Gram paa Jels Mark har ifølge “Dv.” faaet Postsager, som han havde sendt til sin næstældste Søn Andreas, tilbage med Paaskriften “savnet”. Han har omtrent gjort hele Krigen med, først i Øst og nu i Vest, som Sanitetsunderofficer. Det haabes, at han er i Fangenskab.
Ifølge den sidste preussiske Tabslsite er Christian Jensen-Nissen fra Hostrupskov savnet.
I Fangenskab
Arbejdsmand Schwendsens Hustru ved Nørreport Nr. 34 i Aabenraa har modtaget Efterretning om, at hendes Mand er bleven saaret og falden i engelsk Fangenskab. Schwendsen, der har været med siden Krigens Begyndelse og er Indehaver af Jernkorset, har været saaret én Gang tidligere.
Der er ifølge “Dv.” kommet Efterretning til Chausseevejmand Niels Gram paa Jels Mark fra hans yngste Søn Christian, at han har været i fransk Fangenskab siden 1. August.
(Læs hele Hejmdal fra 11. oktober 1918)