Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Marts: I Rensborg har der i Gaar været samlet 200 Mennesker, alt ledende i tysk Politik, Rigsdagsmænd, Partibestyrelser, Provinslanddag osv. Vedtaget et Krav om slesvig-holstensk Selvstændighed. Iversen, P. Michelsen, Timm skal forelægge Kravene i Berlin som »det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal«. Endvidere offentliggøres en Proklamation til Befolkningen, undertegnet af Todsen, Timm, Iversen. Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen. Taler paa »Flensburger Hof« med Bruce, der synes at vente Resultater af Rensborg, og Heftye, der har samme Opfattelse som jeg. Paa Kontoret Mellemslesvigsk Udvalgsmøde om Rensborg. Hele denne Bluff viser, hvor skæbnesvangert det er, at. 3. Zone ikke er bleven rømmet. Man vil bjærge sig ved Hjælp af Slesvigholstenismen, og Rensborg-Numret er ikke Ude fundet paa.

— Advokat Andersen og jeg taler med Claudel, der har medbragt et godt Indtryk fra en Danmarksrejse (La Marche de Flensbourg, Flensborg paa Marche! i Rigsdag og Regering). Kommissionen vil rejse til Paris over København og indhente ikke alene Regeringens, men Rigsdagens Mening.

—Der kommer Flagforbud fra den 10de ds. Møde i Ves. P. Paulsen, T. Jessen, Emil Hybschmann fra Nustrup. Modtalere. Roligt. Tysk Møde i »Sanssouci«, Pastor Schmidt, 500. — Dansk Møde i Dagebøl.  A. Grau, Kloppenborg, Dyrlæge Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)