Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I tiden inden afstemningen i zone 1 såvel som i tidsrummet mellem denne og afstemningen i zone 2 blev der fra både dansk og ikke mindst tysk side udfoldet voldsom agitation, som af og til medførte uroligheder, stundom af alvorlig art.

En sådan fandt sted den 29. januar, da der var udgået opråb til de tyske flensborgere om at sige borgmester Todsen farvel. Han var nemlig blevet udvist af kommissionen.

Jeg spurgte Bierbach om han mente, at bypolitiet kunne sikre ro og orden, hvilket han benægtede, samtidig med, at han henstillede, at søge hjælp fra militæret. Jeg forsøgte forgæves at få en sådan. Jeg lod nu kommissionen vide, at kunne politiet ikke ved den lejlighed håndhæve ro og orden, ville jeg øjeblikkelig forlange min afsked med den motivering, at jeg ikke var blevet støttet, som jeg mente at have krav på.

Det varede ikke længe før den britiske batallion af Sherwood Foresters i Mørvig var rede til at assistere og afspærre gader og veje, der førte til og fra Todsens bolig. En mængde mennesker var på benene, men vovede ikke at foretage sig noget og Todsen afrejste uden at der fandt nogen demonstrationer sted.

Alt som tiden gik og vi nærmede os afstemningen i zone 2 blev demonstrationerne mere og mere intense og vi havde hver dag nok at gøre i hele afstemningsområdet med at opretholde ro. Politiet havde overalt i denne tid en vanskelig opgave, men vi løste den ganske tilfredsstillende, og i alle tilfælde bedre end man kunne forvente med uøvet personale.

Af og til fik vi én håndsrækning af militæret, men ikke i Flensborg, det vanskeligste område i hele det af kommissionen besatte land. Der herskede som følge heraf stadig divergens mellem kommissionen og mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.