Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Vi marscherede saa samme Nat tilbage og kom til en mindre By der hed Neugut, hvor Russerne havde sat sig fast. Der blev vi liggende foran Byen indtil den 10., stadig beskudt af Artilleri. Jeg var saa uheldig at komme til at ligge midt paa en Landevej, hvor vi skulde grave os ned. Det var jo næsten umuligt, men jeg maatte hverken gaa frem eller tilbage for ikke at forskyde Linjen. Det kneb med at faa sig arbejdet ned, men efter 2—3 Timers Anstrengelse havde jeg saa meget Hul, at jeg kunde skjule mig i det.

Om Morgenen den 10. Kl. 10 fik vi Ordre til at storme. Det var ned ad en Skraaning, og Maskingeværerne smeldede, saa der var en Fløjten omkring os hele Tiden. Mange faldt paa Skraaningen, men jeg naaede ned paa en Eng foran. Nu blev Ilden saa slem, at det var umuligt at være der længere. En Række Maskingeværkugler for ned i Jorden et Par Meter fra os, og jeg var klar over, at blev vi liggende der, var det den sikre Død.

Jeg sprang op, mine Kammerater raabte efter mig, men jeg løb alligevel over mod en Skov paa den anden Side Engen. Kuglerne sang, saa det lød som en Sværm Fugle, der fløjtede. Jeg naaede i god Behold Skoven, hvor jeg kastede mig ned i en Grøft.

Nu fulgte nogle af mine Kammerater med, men mange faldt, før de naaede Skoven. Der blev vi liggende i tre Timer, da det var umuligt at tænke paa at komme ud. Russerne kunde se os, men vi kunde ikke se dem. Kl. 4 havde vort Artilleri bombarderet Russerne, saa deres Stilling var helt ødelagt, og det meste af Skoven, hvor de laa, var skudt ned. Saa stormede vi igen, men da var de enten skudt eller flygtede allesammen. De faa, der var tilbage, blev taget til Fange.

Russerne havde altid rigeligt med Tobak. Det lettede vi dem nu for, da vi ikke havde smagt Tobak i fjorten Dage. Vi masede videre ind i Neugut uden videre Modstand. Der blev sat Vagt og Patrouiller uden for Byen og vi, der var derinde, kunde roligt lægge os til at sove om Natten. Jeg kom op paa Loftet i et Udhus til en Bondegaard, der var noget Halm, og jeg sov lige til Kl. 6 om Morgenen.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)