Redaktør Anders Lebeck tog i maj 1919 på en rejse i Angel for at undersøge, om Danevirkebevægelsens påstande om en spirende danskhed var sande. Hans meget lange beretning fra rejsen er bragt her og i de foregående dage som følgeton, dog af hensyn til læseligheden fordelt på flere indlæg end antallet af Lebecks rejsedage.
Med betydelig Spænding imødeser jeg Besøget hos Godsejer og Teglværksejer Wall, Obdrup. Spændingen var øget ved de Svar, jeg havde faaet i Munkbrarup, i Strukstrup og andre Steder paa herhenhørende Spørgsmaal.
Jeg vidste, at Hr. Wall var tysksindet, at han havde været i baade København og Paris for at virke for sin Politik. Jeg gik ud fra, at jeg i Hr. Wall vilde finde en Mand, der ved Siden af at være tysk Angelbo tillige bar Spor af at være opvokset i en Landsdel, som engang har været dansk.
Hvorfor vilde han ellers til Danmark?
Hr. Wall, der bebor en herskabelig Ejendom, modtog mig ved Indgangsdøren. Han er en lille, fed Mand. Vi var snart inde i en politisk Samtale. Hans udtalte sig uforbeholdent – meget uforbeholdent. Jeg spejdede efter Spor af den danske Folkegrund, – efter Vidnesbyrd om en vis Forstaaelse for Landets gamle danske Traditioner. Men fandt ingen Antydning.
Naar Hr. Wall ønsker Genforening med Danmark, skyldes det ikke Længsel efter ”at komme Hjem”. Sandelig om det gør! Det er – om jeg saa maa sige – af mere substantielle Grunde. Han sagde dette med en Aabenhed, der rent ud sagt forfærdede mig. Jeg kunde gaa i Enkeltheder, men vil ikke. Det er mig imod.
Jeg indskrænker mig til endnu at sige, at Hr. Wall sluttelig opmuntrede mig til ”sadle om” og stille mig i Række med ham og hans Meningsfæller. Og anbefalede mig at besøge Hr. Fischer i Møllebro, der ogsaa stod på den Navneliste, jeg havde faaet paa Det mellemslesvigske Udvalgs Kontor.
Hr. Fischer er Stationsforstander og Banegaardsvært i Møllebro, tidligere Cirkusdirektør. Han er fra Tønderegnen. Ogsaa han ønsker at komme indenfor den danske Grænse, har været i København i den Anledning, men har aabent sagt, at det ikke var nationale, men økonomiske Grunde, der drev ham. Det staar at læse i et Flyveblad, der faas paa Det mellemslevigske Udvalgs Kontor.
Vor Samtale varede kun kort. Fru Fischer overværede den. Hun erklærede ved min Bortgang, at hvis jeg satte hendes Mand i Avisen, og han ikke syntes om det, vilde han stille mig op imod en Mur og skyde mig! Jeg haaber, at den spøgefulde Frue ingen Grund ser til Fortrydelighed.
Det var ud paa Aftenen, inden jeg forlod Møllebro. Det mørknedes.
Jeg gennemgik i Tankerne Dagens mange Indtryk. Det er altsaa Folk som tidligere Amtsforstander Clausen, Kommerceraad Hübsch, Godsejer Wall, tidligere Cirkusdirektør Fischer, som er virksomme for at faa Grænsen sat ved ”Thyras gamle Vold”, sammen med Grev Bent Holstein og Dr. Jonas Collin, i Forening med enkelte Mænd fra Mellemslesvig og Nordslesvig. De fører deres egen Politik, bag om Vælgerforeningen, den danske Regering og Rigsdag ….. Ved Bagtrappepolitik skal Døren til Danmark aabnes for Hundredtusinder af Tyskere.
Vil dette Spil lykkes? Er Danmark tjent med en saadan Eventyrpolitik. For det er det jo dog, hvor meget der end tales om gammel dansk Folkegrund. Hvad nytter det at tale om danske Spirer, hvor der kun gror tysk Egoisme?
Gælder det om et Hus, der er splidagtigt med sig selv, at det lægges øde, saa gælder det endnu mere om en Stat, der oprives af national Splid. I den Henseende har Fortiden givet det danske en bitter Lære.
Krigen har lært Nutiden, hvilken Fare der ligger i, at Statsgrænse og national Folkegrænse ikke falder sammen. Jeg behøver blot at nævne Polen og Elsas-Lotringen. Skal vi nu ikke indrette vor Fremtid efter, hvad Fortid og Nutid saa tydeligt har lært os? Eller skal det kunne siges, at vi aldrig bliver klogere? Nu er jo nemlig Lejligheden til at faa en god Grænse mod Syd. Hvem kan vide, om den nogen Sinde kommer igen?
Anders Lebeck: Gennem Angel til Dannevirke. Skildringer og Indtryk fra en Rejse i Maj 1919.