Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. I begyndelsen af juni deltog han i den tyske hærs fremmarch i den nordvestlige del af Litauen.

Dagbogen 10. juni 1915

“Men heller ikke i skoven fik vi fred. Granat efter granat sendtes også her over, og snart måtte vi længere tilbage. Imidlertid havde vores infanteri genoptaget kampen for, og mere forstærkning kom til. Men hen ad eftermiddagen, da vi havde op til en 200 sårede, var kampen meget svankende, og der kom meddelelse, at vi måtte holde alt parat til hurtig tilbagetog over Dubissa. Det gav et dybt indtryk. Det var altså atter mislykket at holde stillingen, og om natten kl. 11 var alt i uordentlig tilbagetog. I et kritisk moment sprang cheflæge Polens frem med revolver i hånd og bød de flygtende bagagevogne holde, ellers skød han hestene ned. Vore sårede skulle med, dem kunne vi ikke lade ligge. Russen var kun en kilometer bag os, i hvorledes de kom i vognene og vi selv med, det ved vi vist ikke rigtig endnu. “Ich sehe uns schon alle im Sibirien“, var hans ord.

Nu gik det, hvad hestene kunne. Flugt og forfulgt er noget forfærdelig noget. Efter en times således fortvivlet fart, hvad de trætte heste kunne, standsede vognrækken for os. Vore to jægerbataljoner havde taget stilling bag nogle høje og ville holde russerne så længe tilbage, at vi kunne nå den anden side af Dubissaen. Knap en halv time efter begyndte også en regelret haglbyge af bly at regne ned over de intetanende russere, der som sædvanlig kom i største forvirring og uorden. Under den jernhårde disciplin hos vore tropper var snart en regulær og ordnet overgang over floden mulig. Vor transport af 60 vogne med sårede satte sig i bevægelse efter Rossienie til, som vi nåede om morgenen kl. 9. Her var alle lazaretter overfyldt, men underbragte bleve de. Indretningerne og betjeningen på lazaretterne var miserabel. Nu var vor pligt overstået, og trætheden kom af sig selv, hvor vi lagde os på stenbroen eller på gulvet, sov vi som i en fjederseng.”

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)