Senest ændret den 27. januar 2016 11:15
Haderslev-avisen Modersmaalet kommenterer udviklingen i den spændte politiske situation på Balkan. I østrigsk-kontrollerede Bosnien har kroater og bosniakker begået massakrer på serbere. Stemningen i Serbien er oprørt:
Ungarns Førsteminister om Bosnien efter Attentatet.
I det ungarske Deputeretkammer udtalet Førsteminister Grev Tisza i Onsdags paa en Forespørgsel af Grev Andràssy om Mordet paa det østerrig-ungarske Tronfølgerpar i Bosniens Hovedstad følgende: Undersøgelsen har fastslaaet at en Bande af Sammensvorne har udført Mordet; men af dette skæbnesvangre Tilfælde tør man ikke drage almindelige Slutninger. Befolkningen i Bosnien og Herzegovina er med Undtagelse af en forsvindende Brøkdel absolut trofast og besjælet af det bedste Sindelag. Allerede af en Grund er Udskejelserne mod de trofaste serbiske Statsborgere, som har fundet Sted i Serajevo i det første Øjebliks Ophidselse, meget beklagelige; men nu er der gjort en Ende på disse …
Det er ligeledes urigtigt at betegne Tilstandene i Bosnien som faretruende, og det er absolut urigtigt at tro, at Bosnien staar foran et Oprør. Sikkerheden er fuldstændig garanteret ved den der staaende Militærmagt; men jeg kan for Øjeblikket ikke udtale mig om de Skridt, som muligvis skal foretages mod Serbien. Kun saa meget kan jeg sige i al Almindelighed, at alle faktorer, som er ansvarlige for Udenrigspolitikken, har Øje for de Interesser, som er knyttede til Fredens Opretholdelse, men ogsaa paa den anden Side tænker paa at varetage de Livsinteresser, som Monarkiets Anseelse kræver.
Rusland og Balkanstaterne.
Fra Bukarest meddeles, at den rumænske Regering har i Sinde at anlægge en Bane fra Pregovo, hvor Serberne nu bygger en Bro over Donau, direkte til Bukarest og derfra videre til den russiske Grænse. Dette Anlæg sker på Ruslands Tilskyndelse og har til hensigt at frembringe en direkte strategisk Forbindelse mellem Serbien, Rumænien og Rusland.