Hans Peter Hansen, Tønder, gjorde krigstjeneste ved RIR266 på vestfronten. Den 2. oktober 1918 blev han taget til fange. Via forskellige krigsfangelejre kom han som medhjælper til et hospital i Tours, hvor han oplevede våbenstilstanden.
(… fortsat)
En dag løb jeg her på en landsmand, en dansk-amerikaner. Under vor korte samtale fortalte han mig, at han var født i Vejle.
Sygeplejerskerne, der var 25 i vor afdeling, var alle sympatiske. De sagde, at jeg egnede mig til denne gerning, for jeg forstod at omgås sårede og syge.
Jeg selv fandt også en vis glæde ved det. Skete det en eftermiddag, af jeg ikke havde noget at tage mig for, gik jeg rundt på stuerne og hjalp de sengeliggende. De kendte mig. — Når jeg viste mig i døren, råbte de: »Den store røde skal hjælpe mig!«
Når jeg kom i besøgstiden, gik snakken. De såredes pårørende fik fortalt, at jeg var fra et land højt oppe mod nord, der hed Danmark. Der faldt så altid lidt af, måske en franc, en pakke cigaretter, chokolade eller andet.
(… fortsættes)