“Teaterforestillingen Genforeningen” opføres i marts 2020

Plakat til ”Teaterforestillingen Genforeningen”.

I et samarbejde mellem ”Det lille teater” i Aabenraa og Lokalhistoriske Arkivers Samråd i Aabenraa Kommune opføres ”Teaterforestillingen Genforeningen”, der er en fortælling om to familier – en dansksindet og en tysksindet – hvis liv og skæbner bliver vævet sammen.

Vi følger to generationer af sønderjyder fra Genforeningen i 1920 indtil 1990’erne. På den danske side i 1920, forældrene Anne og Jens med deres børn Dagmar og Sigfred. På den tyske side forældrene Lotti og Ludolf med datteren Hannah. Deres forskellige nationale baggrunde bliver udfordret af hinanden og samfundet. En tid, hvor konflikter mellem sønderjyder blev skabt og modnet og sidenhen mildnet og løst.

”Teaterforestillingen Genforeningen” er en fortælling om sønderjyder, sindelag og nationalt tilhørsforhold. En eftertænksom og humoristisk fortælling, som forsøger at tegne et billede af forholdet mellem dansksindede og tysksindede over en periode på ca. 70 år.
Læs mere om forestillingen i denne folder: Teaterforestillingen Genforeningen – marts 2020.

Forestillingen opføres følgende datoer og steder:
Fredag 6. marts 2020, kl. 19. Det lille teater, Aabenraa (Forpremiere)
Lørdag 7. marts 2020, kl. 19. Det lille teater, Aabenraa (Premiere).
Søndag 8. marts 2020, kl. 14. Det lille teater, Aabenraa.
Onsdag 11. marts 2020, kl. 19. Sundeved Efterskole.
Søndag 15. marts 2020, kl. 14. Ravsted Forsamlingsgaard.
Onsdag 18. marts 2020, kl. 19. Frøslevlejrens Efterskole.
Søndag 22. marts 2020, kl. 14. Nr. Hostrup Forsamlingshus.

I Ravsted og Nr. Hostrup kan tilkøbes kaffe som bestilles ved ankomst og serveres efter forestillingen.

Billetsalg sker via ”Det lille teater” i Aabenraa. Vær opmærksom på, at nogle forestillinger allerede nu er udsolgte.

Omtale af forestillingerne kan også ses under de enkelte datoer i arrangementskalenderen på
https://genforeningen2020.dk/arrangementskalender/

2 tanker om ““Teaterforestillingen Genforeningen” opføres i marts 2020”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *