Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.
Denne gang handler det navnlig om den britiske offensiv ved Arras og erobringen af Vimy-højderne.
Tag-arkiv: Vimy
11. april 1917. Endelig afløsning ved Vimy: Kun 11 ud af 1.000 mand tilbage
Johs. Jessen, Korup, gjorde krigstjeneste ved 1. Batl. 262, der i foråret 1917 lå ved Vimy på Vestfronten.
Onsdag den 11, blev vi endelig afløst af andre regimenter og kl. 9 om aftenen vaklede resterne af 1. bataljon ned af højene ved Vimy, siger og skriver elleve mand, det var resterne af ca. 1.000 der blev indsat de første dage i marts, der var en hel del, der var falden i fangenskab, en del var sårede, men mange, mange døde.
Påskeslaget var for det meste forbi. Churchill skriver i sin bog “Den store krig” at begge yderpunkterne holdt, dermed mente han Vimy og Ypern, men tyskerne fik aldrig angrebet ved Vimy, det var hele tiden englænderne og kanadierne der angreb, men et angreb er måske det bedste forsvar.
Da vi trak os tilbage løb vi ned mod vraget af en nedskudt flyvemaskine, nu var vi udenfor kanonernes rækkevidde, og kunne tage det mere med ro, henad kl. 10-11 nåede vi vores lejr fik hurtig noget at spise, der var nok at tage af efter de meget store tab og så til at sove, sove og kun sove, et helt døgn uafbrudt, så strakte vi lemmerne fik fyldt maven og følte os friske igen.
9. april 1917. Vimy: “Englænderne stormede frem!”
J.P. Møller, Søstgård, gjorde krigstjeneste i Husarregiment “Franz Josef” Nr. 16, der havde kaserne på Gottorp Slot i Slesvig. I foråret gjorde regimentet spejdertjeneste ved Vimy.
Så kom den 9. april 1917. Et mægtigt infanteriangreb på 3-4 divisioners frontbredde dækket af fortløbende forstærket artilleriild: Et kolossalt angreb af englænderne.
Vor udkigspost blev totalt ødelagt af ilden, og på et hængende hår var vi nær alle blevet taget til fange. Englænderne stormede frem. Artilleriilden blev forlagt; det hele gik i opløsning i de tyske rækker.
En vicevagtmester fra 3. kavalleri-regiment og jeg måtte efter ordre igennem artilleriilden til fods for at kunne finde ud af, hvor frontlinjen egentlig var i dette virvar. Englænderne var efterhånden ved at besætte Vimyhøjene.
Vi to enlige kavallerister kom godt igennem frontilden, både frem og tilbage, og fik oversigt over den tyske retræte.
Efter at vi var styrtet hen til vore heste, der mærkværdigvis endnu stod ubeskadigede i stalden, kunne vi til hest i vild karriere afgive vor melding til generalkommandoen, som også var ved at pakke deres sager for at kunne trække sig tilbage. Det hele var i vild retirade. Alt vort efter-retningsmateriale var skudt sønder og sammen.
I regiments-historien skriver man om »Die Grosskampftage vom 9.-12. April«, hvor man også nævner mig med mine patruljer, selvom jeg var en »Knakker«, som de kaldte os danskere, der var »force a la guerre«
(…)
En interessant oplevelse havde jeg for nogle år siden, da jeg som formand for Aabenraa slagteri traf en direktør for slagteriets forretningsforbindelse i England »Herbert« på færgen fra Korsør. Vi kom til at tale om 14-18 tiden, hvor direktøren havde været med som engelsk løjtnant, og vi blev da klar over, at vi to havde stået over for hinanden den 9. april ved Vimy samme dag og i samme stund. Når vi siden årligt mødtes i England eller København, sagde hr. Herbert altid: »You remember the 9th april!«
Da alle de tyske divisioner var i opløsning, kom der nye forstærkninger, det var bl. a. enten den 18. eller 18.de reservedivision.
Denne holdt stillingen, mens vi gik tilbage. Selve vor eskadron var efter alt dette blevet fordelt til infanteri- og artilleri-regimenterne og gjorde tjeneste der som forbindelses- og melderyttere. Efterhånden samledes officererne og de øvrige husarer igen ved eskadronen, også vi, der var afkommanderet til spejderafdelingen, fandt tilbage, enten til fods eller til hest. Men vi havde mistet mange heste ved »Spähtruptjenesten«.