Tag-arkiv: flyveralarm

20. august 1918 – Hejmdal: Kreaturtælling

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Kreaturtælling

Den 2. September vil der atter blive foretaget en Kreaturtælling, der omfatter Heste med Undtagelse af Militærheste, Hornkvæg, Faar, Svin, Geder, Kaniner og Fjerkræ (Gæs, Ænder, Høns, Kalkuner og Perlehøns).

Tællingen udstrækker sig ogsaa til Hestenes Anvendelsesart og til Tillægs-Ornernes og -Søernes Antal. Endvidere optælles Kalvene under 3 Maaneder i to Klasser nemlig: “under 6 Uger gamle” og “fra 6 Uger til endnu ikke 3 Maaneder gamle.”

Flyveralarm-Prøven

i Sønderborg er ifølge “S. Z.” begge Gange forløben tilfredsstillende. Som Følge deraf vil de til i Dag og paa Fredag bebudede Alarmprøver falde bort. Derimod maa der regnes med, at der senere en Gang vil finde en Alarmprøve Sted, der ikke er kundgjort i Forvejen.

Makrelfangsten

har nu begyndt igen i Vesterhavet, meddeles der fra Højer til “Tondernsche Zeitung”, og giver gode Resultater. Der finder en rivende Afsætning Sted af røget Makrel, der er en Lækkerbidsken; men der forlanges ogsaa 1 Mark for Stykket.


Fra Felten


Falden

Snedkermester Andreas Heinsen og Hustru i Rødekro har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Claus er falden den 1. August under de haarde Kampe ved Vestfronten. Den Faldne, der havde kæmpet ved tre forskellige Fronter, blev kun 20 3/4 Aar gammel.

Saarede

Marius Wolff, en Søn af Jørgen M. Wolff paa Skovby Mark ved Hoptrup, er bleven saaret og kommen til et Fæstningslasaret i Køln.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Niels Gramm fra Branderup er bleven let saaret.

Hjemvendte fra Fangenskabet

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Hansen fra Hokkerup ved Holebøl og Søren Ferslev fra Arnum i Højrup Sogn er vendte tilbage fra Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 20. august 1918)