Spændende foredrag om sønderjyske krigsdeltageres psykiske krigsskader den 2. marts i Sæd

Historikeren Kasper Nissen holder torsdag den 2. marts kl. 19:30-21:00 foredrag i Sæd.

Adressen er: Grænsevej 8, 6270 Sæd

Foredraget handler om sønderjyder i Første Verdenskrig og de psykiske krigsskader, som mange af dem led af efter krigen.

Billetter koster  50 kr og kan reserveres hos Hanne Frisk på telefon: 53 29 96 40 eller mail: post@sovgodt8.dk

Om foredraget
Det er nu over 100 år siden, at den danske stat overtog forsorgen for de mange tusinde sønderjyder, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig og pådraget sig svære skader på både krop og sjæl.

Med afsæt i breve, sygejournaler og fotografier fortæller Kasper Nissen om de krigsdeltagere, der var for traumatiserede at genoptage den tilværelse, de slap før krigen, og om deres kamp for at finde en plads i livet og samfundet efter oplevelserne i skyttegravshelvedet.

Hermed gives der indblik i et overset og fortiet aspekt af såvel historien om de sønderjyske krigsdeltagere som dansk psykiatrihistorie.

Foredraget følger de berørte soldater fra indkaldelsen til sindssygeanstalterne, og undervejs kommer foredragsholderen også ind på mit eget forhold til krigen og dens betydning for hans familiehistorie.

Endelig vil Kasper Nissen drage nogle paralleller til nutiden og give et bud på, hvad vi kan bruge erfaringen med de psykiske krigsinvalider fra Sønderjylland til i dag.

Om foredragsholderen
Adjunkt, Kasper Nissen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Til daglig er han lærer på Rysensteen Gymnasium i København.

Han er opvokset i Bylderup og student fra Tønder Gymnasium i 2007.

Billetter
Billetter koster 50 kr kan reserveres hos Hanne Frisk på telefon: 53 29 96 40 eller mail: post@sovgodt8.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *