Michler, Asmus Jensen (1892-1963)

Senest ændret den 27. juli 2021 19:45

Persondata
Født: 20/12-1892, Undelev, Holbøl sogn.
Død: 09/03-1963, sygehuset i Aabenraa.
Begravet 13/03-1963 på hellevad sogns nye kirkegård.
Uddannelse: Smedelære.
Erhverv: Smedesvend. Selvstændig smedemester fra 1924.
Bopæl:    Før krigen Holbøl; efter krigen Hellevad
Hustru: Gift 1924 med Anne Bothilde Vinum (født 1897).
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn

Militære løbebane før krigen
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 07/11-1916
Udtrådt:  20/08-1917, men var krigsfange til 28/04-1919.
Enhed(er):  Fra 07/11-1916 ved Infanterie-Regiment 163, Neumünster.
Fra 18/12-1916 ved Feldrekrutendepot  i Mühlhausen.
Fra maj  1917 ved Infanterie-Regiment 349, 6 Kompagnie.
Rang:
Såret: –
Udmærkelser:
Andet: 
  Opført i “Verlustlisten” (dateret 30/10-1917) som savnet, senere (dateret 19/11-1917) som “bisher vermisst, in Gefangeschaft“.

Omtale af Asmus Jensen Michler (1897-1963), Hejmdal den 1. september 1917.

Blev 20/08-1917 taget til fange, kom i krigsfangelejr og på lazaret. Fra oktober 1917 i Aurillac, Frankrig. Kom til Danmark via Odense.

Ven og krigsfange sammen med Andor Heinrich Møller (født 1892).

Efter krigen
Fra 1924 smedemester i Hellevad sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Holbøl, RAA. (Eksternt link, juli 2021).
Kirkebog, Holbøl sogn, RAA.

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2021).

Folketælling 05/11-1925, Hellevad sogn, Hellevad. Rigsarkivet. Folketælling 05/11-1930, Hellevad sogn, Hellevad. Rigsarkivet. Vielsesår ifølge denne kilde.

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa.
Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1897, lægdsnummer (171) 172.

Dødsbiregister, Aabenraa, RAA.
Kirkebog, Hellevad sogn, RAA.

Publikationer
Krigsefterretninger“, Flensborg Avis, 30/08-1917.

Savnede“, Hejmdal, 01/09-1917. Afskrift: “Smedesvend Asmus Michler i Holebøl er savnet efter de sidste Kampe ved Høj 304 paa Vestfronten. Michler havde ifølge “Fl. Av.” lige været hjemme på Orlov. En Broder til ham er i det første Krigsaar død af Tyfus, saa det var ønskeligt, om de snart kunde faa en glædelig Efterretning fra ham selv“.

Aurillac-Bogen 1936.  NB: Der er trykfejl i bogen ang. fødselsåret.

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 20. December 1892 i Holbøl, hvor Faderen var Kirketjener.

Jeg er opvokset i Holbøl, hvor jeg efter Konfirmationen kom i Smedelære. Derefter arbejdede jeg et halvt Aar som Svend og blev saa indkaldt til Krigstjeneste. Min Soldateruddannelse fik jeg ved I. R. 163 i Neumünster, hvor jeg var fra 7. November 1916 til 18. December 1916, da jeg blev overført til et Feltrekrutdepot for I. D. 206 i Mühlhausen og forskellige andre Steder, idet I. D. 206 hørte til de »flyvende« Divisioner. I Maj 1917 indrulleredes jeg sammen med 3 andre Nordslesvigere i I. R. 6/394. Regimentet var sammensat af Polakker, Schlesier, Bayere, Sachsere, Elsasser, Holstenere og Mecklenborgere, et blandet Selskab, indenfor hvilket Kammeratskabsforholdet var daarligt, undtagen Landsmænd imellem.

Jeg var forskellige Steder paa Fronten og glemmer aldrig den Følelse, der greb mig, da jeg første Gang for Alvor trykkede s skarpe Patroner i Magasinet, jeg blev taget til Fange den 20. August 1917 lidt til højre for Højde 304 ved Verdun.

Under Opholdet i en Straffelejr for tyske Soldater fra Kronprinsens Armé, blev jeg syg og kom paa Lazaret. I Oktober samme Efteraar førtes jeg endnu syg til Aurillac og kom straks efter paa Hospitalet dér, men blev dog først rask efter et Ophold i det verdenskendte Kursted i Vichy. Da jeg, efter at være kommet tilbage til Lejren, endnu ikke havde Kræfter til Arbejde paa Landet, blev jeg Lejrens Køkkenchef. Det skal være en daarlig Kok, der ikke først sørger for sig selv, siges der. Der kan være noget om det; jeg blev i hvert Fald fuldstændig rask i Løbet af Sommeren.

Jeg kom hjem over Odense. Efter at have arbejdet forskellige Steder som Svend, købte jeg i 1924 Smedemester Abilds Forretning i Hellevad og holdt Bryllup med Anne Bothilde Vinum, Datter af Gdr. P. Vinum, Bjørnskov ved Agerskov. Vi har en Søn paa 9 Aar. Min Kone og Søn vil gerne høre mine Historier fra Krigen og Fangenskabet, men man skal være forsigtig med ikke at vække Ungdommens Lyst til den Færd, vi har været ude paa.

2 tanker om “Michler, Asmus Jensen (1892-1963)”

  1. Fødselsåret 1892 er en trykfejl i Aurillac-Bogen. Asmus, med det fulde navn Asmus Jensen Michler, blev født i 1897. Det passer bedre med at han blev indkaldt i 1916.
    Asmus døde 9. marts 1963 i Åbenrå købstad, 65 år gammel. Ifølge dodsregister.dk.

    I Mediestream ser det ud til, at omtale og dødsannonce blev bragt i Hejmdal 11. marts 1963. (Der er ‘begrænset adgang’, avisen er ikke synlig fra en privat pc).

    Asmus Jensen Michler er nævnt i folketællingerne 1930 og 1940. 1 søn, Asmus Lorenzen Michler, født 2. januar 1928.

    Hejmdal, 1. september 1917, side 2:
    Savnede
    Smedesvend Asmus Michler i Holebøl er savnet efter de sidste Kampe ved Høj 304 paa Vestfronten. Michler havde ifølge “Fl. Av.” (Flensborg Avis) lige været hjemme på Orlov. En Broder til ham er i det første Krigsaar død af Tyfus, så det var ønskeligt, om de snart kunde faa en glædelig Efterretning fra ham selv.

    1. Til Erik Sommer.

      Tak for din kommentar ang. Asmus Michler.
      Jeg opdaterer personsiden i løbet af denne eller næste uge.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918