Schmidt, Mads Jepsen (1879-1944)

Senest ændret den 5. december 2019 16:09

Født: 14/08-1879, Stubbæk, Ensted sogn.
Død: 07/07-1944, Kliplev sogn.
Begravet på Ensted sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv:
Gårdejer og forsikringsinspektør.
Bopæl:
Stubbæk, Ensted sogn.
Hustru: Gift 16/06-1905 med Ingeborg Margrethe Hansen (født 1883).
Børn (før krigsafslutningen): Mindst 5 børn (født 1906-1914).

Andet: Navngivet med fornavnet ”Mads”, men døbt ”Matz”. Begge navne bruges i forskellige kilder.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 07/10-1899
Udtrådt: 1902
Enhed:
Rang:  –
Andet:  I den alfabetiske liste står: “An 7/10 98 als dreij. Freiwilliger bei dem Husaren-Regiment No. 16 eingestell“.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt: 1918
Enhed(er):
Rang: Sergent på vestfronten (i februar 1918).
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset af anden klasse (i februar 1918).
Andet:

Oplyst af slægtning:
Vi går ud fra at han er blevet udnævnt til sergent under krigen. Hvorfor blev han hædret?

Efter krigen
Landmand, gårdejer og forsikringsinspektør i Ensted sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Stubbæk, RAA. Navngivet ”Mads Jepsen Schmidt”. (Eksternt link, november 2019).

Kirkebog, døbte, Ensted sogn, RAA. Døbt ”Matz Jepsen Schmidt”.  (Eksternt link, november 2019).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1899 (årgang 1877), Stübbek, Rigsarkivet. (Eksternt link, december 2019).

Kirkebog, Uge sogn, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Ensted sogn, Stubbæk. Rigsarkivet. Opført som ”Matz Jepsen Schmidt”

Folketælling 05/11-1925, Ensted sogn, Stubbæk. Rigsarkivet. Opført som ”Matz Jepsen Schmidt”

Folketælling 05/11-1930, Ensted sogn, Stubbæk. Rigsarkivet. Opført som ”Matz Jepsen Schmidt”

Kirkebog, døde, Ensted sogn, RAA. Opført som ”Matz Jepsen Schmidt”. (Eksternt link, november 2019).

Publikationer
Hejmdal, udgivet 08/02-1918. Omtalt som dekoreret med Jernkorset af 2. klasse. (Internt link).

Fotos

8 tanker om “Schmidt, Mads Jepsen (1879-1944)”

    1. Til Bjarne Hagensen.

      Det har desværre ikke været muligt at finde ud af, hvilket / hvilke regimenter Mads Jepsen Schmidt har været i under 1. verdenskrig.
      Det fremgår ikke af de oplysninger, der er sendt til Sønderborg Slot og heller ikke af andre kilder, der er gennemset.

      Det kan være meget svært at finde oplysninger om, hvilke regimenter krigsdeltagerne var i. Hvis familien har kilder som for eksempel feltpost eller hans militærpas / soldaterbog kan det hjælpe meget.

      Der blev uddelt over 5 millioner jernkors af 2. klasse under 1. verdenskrig. Nogle fik dette tildelt for særlig tjeneste, mens andre som fik det efter flere års krigstjeneste. Hvis hans soldaterbog er bevaret kan begrundelsen stå i den.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  1. Mads Jepsen Schmidt blev konfirmeret 24. marts 1895. Faderens navn står som Peter Jepsen Schmidt.

    Matz (Mads) Jepsen Schmidt og hans kone er også med i folketælling 1940. Boende på Matr. Nr. 243.

    Mads Jepsen Schmidt og hans gård er i forskellig sammenhæng nævnt i Hejmdal:

    Hejmdal, 28. juli 1909, side 2
    Stubbæk
    Et mærkeligt Fund gjorde arbejderne i Forgaars paa Mads Jepsen Schmidts Ejendom, da de var sysselsatte med at udgrave en Kælder. De fandt nemlig en Ligkiste af svære Planker og med nogle Rester af et menneskeligt Benrad. Plankerne var meget møre og medtagne, og man mener, at Liget har været jordet her længe før Byen er bleven bygget. Ifølge Tradition skal Gaarden i Midten af det sekstende Aarhundrede være bleven bygget paa en Høj, der senere lidt efter lidt er bleven afgravet og udjævnet. For en halv Snes Aar siden stødte man ifølge “A. T.” ved Udgravningen paa en Kredsformig Stensætning, saa der er Mulighed for, at det er en Oldtidsgrav, man er stødt paa.

    Hejmdal, 22. november 1909, side 2
    Kredsdagsvalgene
    Valgmandsvalgene i Aabenraa Kreds
    I Aabenraa kreds foretages der i Aar Nyvalg af Kredsdagsmænd i 4., 6. og 7. Valgdistrikt.
    Af disse Distrikter omfatter fjerde Distrikt, som hidtil har været repræsenteret af Gaardejer Jes Hansen i Sønder Hostrup, Ensted, Jordkær og Bjolderup Sogne, mens sjette Distrikt omfatter Holebøl og Ringenæs, syvende Distrikt Graasten, Adsbøl og Kværs Sogne samt Traasbøl Kommune i Felsted Sogn. Begge disse Distrikter har siden den sidste i 1906 foretagne Omlægning af Valgdistrikterne haft tyske Repræsentanter, og Stillingen er ogsaa ved dette Valg i disse Distrikter ret udsigtsløs for os Danske, da Tyskerne raader over første valgklasse i de fleste kommuner og derved behersker Stillingen.
    I fjerde Distrikt skal der vælges 20 Valgmænd. Valgte er efter de hidtil foreliggende Efterretninger:
    Gdr. Chr. Bladt, Sønder Hostrup, dansk
    Gdr. Mathias Hansen, Sønder Hostrup, dansk
    Gdr. Mads Jepsen Schmidt, Stubbæk, tysk
    Gdr. Johan Ley, Stubbæk, tysk
    Gdr. R. Thomsen, Torp, dansk
    Gdr. Christian Sørensen, Jolderup, dansk
    Gdr. Henrik Clausen, Perbøl, dansk
    …. ….

    (Et billede af Johan og Margrethe Ley: https://arkiv.dk/vis/5296531 )

    Hejmdal, 8. november 1911, side 2
    Om Stormens Bedrifter i Nordslesvig har vi modtaget følgende Efterretninger:
    Ensted, Mandag.
    Den orkanagtige Storm har her efterladt sig mange Spor. Tagrygningen er bleven beskadiget paa mange Gaarde, Tagpander er blæst ned i Massevis; hos Gaardejer Mads Jepsen Schmidt i Stubbæk var Stormen lige ved at løfte Taget af en ny Lade. Taget hævedes et stort Stykke i Vejret, men Stormen havde ikke Magt til at faa det kastet af.

    Hejmdal, 1. marts 1912, side 2
    Stubbæk, Torsdag
    Ejendomshandel. Gaardejer Mads Jepsen Schmidt har af Møller Lautrup, Laksmølle, købt Brandtomten i Stubbæk med godt 2 tønder Land og en Smedie, som Lautrup havde købt af Enkefru Christiansen for 3500 Mk. Lautrup beholder Brandpengene, saa der bliver sandsynligvis kun opført et lille hus.

    – – –
    Også i en foregående generation var der en Matz Jepsen Schmidt i Stubbæk. Dennes datter, Catharina Jepsen Schmidt, født 12. oktober 1841, er afbildet på https://arkiv.dk/vis/5038095

    Ganske utroligt er denne Matz Jepsen Schmidt, født i 1785, udførligt beskrevet, både i ‘Aarhuus Stifts-Tidende’ og i ‘Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis’, 26. januar 1881 i begge aviser. Omtalen starter med:
    “I Løverdags afgik ved Døden en Veteran, Matz Jepsen Schmidt i Støbbæk, Ensted Sogn ved Aabenraa. Den Afdøde var født i samme By den 3die Januar 1785 og var saaledes i sit 97de Aar. Som syttenaarig Dreng kom han, efter “Dvke.” i Møller-lære paa Felsbæk Mølle og i Aaret 1808 blev han indkaldt til Soldat. Den 15de Januar indtraadte han som Musketeer paa Skolen i Rendsborg, hvor han laae 13 Uger, netop i den Tid, da Kong Christian den Syvende døde der i Byen, og var med paa Paradepladsen at sværge til Frederik den Sjette. …”

    “.. I Aaret 1813, efter at have været Soldat i 5 Aar og 3 Maaneder, søgte han sig fri, da han hjemme skulde overtage Gaarden.”
    “.. Han var en Mand, der med stor Interesse fulgte med Tiden og som sørgede over Moderlandets Skjæbne 1864. Matz Bonde efterlader sig 3 Børn og 10 Børnebørn.”
    (I den foregående tekst oplyses, at han i daglig tale kaldtes Matz Bonde).

    Mads / Matz Jepsen Schmidt, født 14/08-1879, var 1 år og 5 måneder, da farfar Matz døde i januar 1881.
    (Mads’ far Peter var født i 1837. Mads’ farmor, Anna Botilla, var født i 1805. Hun var 20 år yngre end sin mand).

    Aalborg Stiftstidende, 1881, refererer til Dvke. Dette må stå for avisen Dannevirke. Aarhuus Stifts-Tidende har udeladt denne kildeangivelse.

    1. Tusind tak for de mange oplysninger. Ikke alle var kendte.
      Der bliver refereret til en gårdejer Jes Hansen :i omtalen af kredsdagsvalgene.
      Mads Jepsen Schmidt’s hustru havde en fætter af samme navn i Gallehus Jordkær.
      Dette familiemedlem er omtalt i flere aviser og også refereret i DSK 2. aug.1918:

      Mand, Hustru og Søn dekorerede
      Gæstgiver og Landmand Jes Hansen i Gallehus ved Jordkjær, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og været med i Italien og ved Vestfronten, og som for Tiden er hjemme paa Orlov, modtog i Tirsdags Meddelelse om, at han har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.
      Hans Søn, der ligeledes tjener ved Vestfronten, har erhvervet sig den samme Udmærkelse.
      For nogle Dage siden fik Fru Hansen af Amtsforstander Clausen i Aarlev overrakt Fortjenstkorset for Krigshjælp. Hun har i de 4 Aar, hendes Mand har været fraværerende, drevet det med Gæstgiveriet forbundne Landbrug.

      Jeg er godt klar over at der kan være mange Jes Hansen’er. I øvrigt hed dette familiemedlem Jes Iversen Hansen.
      Han og sønnen er tilsyneladende ikke med i krigsdeltagere DSK ?? Det er ellers en god historie.

    1. Til Bjarne Hagensen.

      Tak for din kommentar.
      Jeg tror at det bedste bud er regimentshistorien som en af vore frivillige har oversat til dansk – se siden med Regimentshistorier.

      Alternativt må du søge efter artikler i f.eks. DSK Årbøgerne. Der findes et navneregister for personer, steder og regimenter nævnt i artiklerne på siden om DSK.

      MEN der er ingen garanti for, at Mads J. Schmidt også var indkaldt til samme regiment under 1. verdenskrig, hvor han aftjente værnepligten i 1899-1902.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Tak for det hurtige svar.
    Til dit MEN- Ja. det står selvfølgelig stadig åbent og det var jo det. jeg godt ville have afklaret
    Men nu har jeg af dine opgivne årbøger kunnet læse at der i hvert fald er èn af ca. samme årgang, der er blevet indkaldt til samme H16 regiment.
    Regimentshistorien har jeg læst og den er jo godt beskrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918