Senest ændret den 11. maj 2023 11:46

Persondata
Født: 24/01-1895 i Haderslev gl. sogn
Død: 08/03-1959 i Haderslev gl. sogn
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af arbejdsmand Henrik Riis og hustru Marie f. Jensen. Bror til Hans Terkelsen Grundahl Riis (1892-1915)og Henrik Riis (1896-1916)

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): RIR 265
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland.

Tyske tabsliste: Riis, Marius, 24/11-1895 (24/01-1895), Hadersleben, RIR 265, 16/10-1916 vermisst, 12/05-1917  leicht verwundet 14/07-1915, 08/06-1917 bidher vermisst, priv. Mittlg. In Gefangenschaft 31/08-1916, 18/01-1919 aus Gefangenschaft zurück.

Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 144 . Tekst på kort: ”Sarapul, død 8.3.1959. Det fortælles, at en af kammeraterne var blevet så doven og sløj, at han ikke ville op fra briksen. Da han havde ligget nogle dage, gav Riis ham et par lussinger og sagde til ham: “kan du så komme op, ellers ligger du og kreperer”. Han rejste sig så, gal i hovedet, op og gik med på arbejde; og blev aldrig siden mere liggende og kom også godt hjem.”

Medlem af Haderslev afdeling af DSK

Kilder
Peter Petersen (Bylderup): brev til forældrene, 29-7-1917: ”Jeg vil nu skrive jer navnene på mine kammerater fra Nordslesvig”, navneliste fra Sarapul. ”På den anden kordan er (…) Markus Reis (Haderslev)”
Kirkebog Haderslev Gl. sogn, døde 1959. Link.

Publikationer
B. Preben-Hansen & A. May. Sønderjyder i russisk krigsfangenskab under 1. verdenskrig. Forthcoming 2018.

DSK Årbøger, 1959. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer

Fotos

Inge Adriansen: “Sønderjyderne og den store krig 1914 – 1918”. På side 217 er der et billede med bl.a. Marius Ries fra skovlejren i Sarapol.

Inlæg 27. august 1915 i flensborg Avis:
Fader og Sønner ved Hæren. (Dv.)
Forarbejder Riis hos Tømmermester Jürgensen i Haderslev, der har tjent som Underofficer og paa Mandag fylder 46 Aar, er bleven indkaldt som Landstormsmand til Tjeneste i Hæren. Han har mistet en Søn, en ligger paa Lazarettet, og en nittenaarig Søn er tagen til Soldat ved sidste Session.

Hejmdal 29/11-1916.I Fangenskab. Tømrer Marius Riis, søn af Forarbejder Riis i Haderslev, befinder sig russisk Fangenskab. En Kammeret har ifølge ”S. Gr.” sendt Familien denne efterretning.

Indlæg 22. november 1917 i Hejmdal:
Fra Felten. Sarapol i Aug 1917.
Undertegnede Nordslesvigere, som her er tilsammen, agter ad denne Vej at sende en kærlig Hilsen til vore kære Venner og Bekendte derhjemme og i Felten. Vi har nu været i russisk Fangenskab i et Aar og er sunde og raske. Vi haaber at I alle har det godt. Paa snarligt Gensyn tegner:
Marius Riis fra Haderslev, Thomas Thomsen fra Tandslet, Jørgen Lausen fra Aabenraa, Hans From fra Haderslev, Jens Henriksen fra Stenderup, Jes Ravn fra Østelindet, Karl Diksen fra Haderslev, Niels Good fra Klingsbjerg paa Als og Peter Post fra Spandet.

Noter om Marius Niels Riis. (fra familien)
Marius Niels Riis Boede i Haderslev, som før 1920 var tysk område. Han var uddannet tømrer. Under 1. Verdenskrig blev han indkaldt til at aftjene sin værnepligt som tysk soldat. Han blev sendt til østfronten. Selv fortalte han, at han aldrig havde skudt på et menneske. Han havde altid sigtet for højt eller ved siden af.

Han blev taget som krigsfange og sendt til Sibirien. De boede i et bjælkehus, hvor der i den ene side var et langt kar med vand. I den ene side var der ildsted under karret. Om vinteren frøs det så meget, at vandet over ildstedet kunne være kogende mens det var bundfrosset i den anden ende af karret.

Han var i en gruppe på vistnok otte personer, hvoraf de fleste var tømrere eller håndværkere, tyske og “danske”. Han fortalte, at de modtog pakker fra Danmark med smør, pølse og brød. De smurte brødet men skrabte smørret af igen. Et stykke pølse blev lagt på i den ene ende af brødet og blev med overlæben skubbet frem for hvert bid, gemt til den sidste mundfuld. Smørret blev efterhånden en brun blanding af smør og brødkrummer.

Da krigen var forbi, fik de lov at tage hjem. ”Krigen er forbi, så I må godt gå hjem!” – Til fods. (Sarapul lå 1200 Km øst for Moskva). På turen hjem ernærede de sig med, hvad der bød sig undervejs. I en landsby var russere ved at bygge en lade. De var på molbovis syv man om at holde en bjælke mens en klatrede op for at save den i smig. De tilbød at rejse hele laden på en uge, mod at få mad og drikke. Landsbyen indvilligede.

Derefter lavede de en tegning, skar tømmeret til på jorden og gjorde klar til rejsegildet. Russerne var ophidsede. De var af den mening, at de saboterede dem ved at ødelægge deres tømmer. Der var lynchstemning. Men rejsegildet fandt sted, til stor forundring blandt de lokale, som bagefter holdt en stor fest, hvor vodkaen flød og godt mad blev serveret.

Så vidt jeg husker kom de først til Danmark i 1919. Dengang Danmark blev dansk igen!

Marius Niels Riis kom til politiet i 1921. Han var som tømrersvend ude at sætte en ny flagstang op hos borgmesteren. Denne spurgte ham, om han ikke kunne tænke sig at blive politibetjent. Det takkede han ja til. Dengang var det kommunalbestyrelsen, der ansatte ordensmagten.

Han var først i Haderslev og blev derefter landbetjent i Christiansfeld (“æ Feldt”). Hvor de boede i det gule hjørnehus modsat museet, som i dag er privat beboelse, og overfor Brødremenighedens Kirkegård. Herrnhuternes Kirkegård. Gravstenene ligger ned, så det var et godt sted for børnene at lege jorden er giftig. Men det kostede også drengene en røvfuld, da graveren klagede til landbetjenten.