Olsen, Thomas (1886-1916)

Senest ændret den 16. september 2020 17:30

Persondata
Født:   14/06-1886, Kassø, Hjordkær Sogn
Død:   03/04-1916, Givenchy, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:   Kaufmann
Bopæl:   Ravsted, Ravsted Sogn
Hustru:   Gift 1914 med Anna Magdalene Schmidt
Børn (før krigsafslutningen):    Efterlod sig ingen børn

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Begravet/”verschüttet” ved en mineeksplosion
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, 7. Kompagnie
Rang:   Ersatz-Reservist
Såret:  
Udmærkelser:   –

Andet:   Hans bror, Hans Olsen, døde 02/09-1916

Kilder
Dødsbiregisteret, Ravsted, LAA
Kirkebog, fødte, Hjordkær, LAA
Mindeblad, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-02501
Mindesten, Ravsted Sogns Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Omtalt i “Årskrift No. 5, 2014” udgivet af Lokalhistorisk Forening for Ravsted sogn.

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Ravsted Kirkegård
Mindesten, Ravsted Kirkegård med brødrene Thomas og  Hans Olsen

Indlæg 3. april 1916. Stor sorg ved 86. Reserveinfanteriregiment: Fem kammerater dræbt:
Mandagen den 3. April, Aften Klokken 6, ramtes vi Nordslesvigere her ved … [86. Reserveinfanteri-]Regiment af en stor Sorg, idet fem af vore bedste Venner blev revne bort fra os. En engelsk Mine slog ned paa Dækningen, hvori de laa, og begravede dem fuldstændig. De ramte er Peter I. Petersen af Tornskov, Hans Nielsen af Mjøls, Thomas Olsen af Ravsted, Gefrejter Henrik Bollmann af Haderslev og Peter Nissen af Nørre Hostrup. (Læs videre …)

Indlæg 15. april 1916 i Ribe Stiftstidende:
Fem sønderjyder dræbt af en engelsk mine.
Sigfred Hansen skriver fra felten til ”Flensborg Avis”, at den 3. april har 5 sønderjyder fundet døden på valpladsen. En engelsk mine slog ned på dækningen, hvor de lå, og begravede dem fuldstændig. Den ramte Peter J. Petersen af Tornskov, Hans Nielsen af Mjøls, Thomas Olsen af Ravsted, gefreiter Henrik Bollmann af Haderslev og Peter Nissen af Nørre Hostrup. Sidstnævnte lykkedes det efter flere timeres arbejde at få udgravet levende, og lægerne håbede at kunne frelse ham, men dagen efter døde han på et lazaret.

Indlæg 18. maj 1916 i Ribe Stiftstidende:
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Nielsen fra Mjøls, Peter Hansen fra Fol, Thomas Olsen fra Kassø og Niels Skøtt fra Djernæs er faldet og at Peter Nissen fra Nørre Hostrup er død på reserve- feltlazaret ved 9. reservekorps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918