Nissen, Jørgen (1886-1916)

Senest ændret den 11. februar 2021 18:51

Mindesten, Rinkenæs gamle Kirkegård
Mindesten, Rinkenæs gamle Kirkegård

Persondata
Født:   29/05-1886, Brandsbøl, Havnbjerg Sogn
Død:   07/10-1916, Gouvernement Ferme, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:  
Bopæl:   Dalsgaard, Rinkenæs Sogn
Hustru:   Gift 1910 med Elsabe Schmidt, der 1921 var bosat i Rinkenæs, senere i Aabenraa og Holbøl Sogn
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig ingen børn

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af kvæstelser på ”Verbandsplatz Gouvernement Ferme”
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 76, 1. Kompagnie
Rang:   Ersatz-Reservist
Såret:   Ved Sailly, Frankrig
Udmærkelser:   –
Andet:   På Marselisborg Monumentet er dødsstedet anført som  Somme

Andet:

Efterladtesagen er en ansøgning om forældrerente til moderen, Anna Margrethe Nissen, født Kaack, enke efter snedker Nis Nissen, død 1915
Hans bror, Hans Heinrich Nissen, døde 25/07-1921

Kilder
Dødsbiregisteret, Rinkenæs, LAA
Kirkebog, fødte, Havnbjerg, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00942 og E-02320
Mindesten, Rinkenæs Gl. Kirkegård
Mindesten, Havnbjerg Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Havnbjerg Kirkegård
Mindesten, Havnbjerg Kirkegård

Indlæg 14. november 1916 i Ribe Stiftstidende:
Jørgen Nissen fra Brandsbøl paa Als opføres som haardt saaret.

Indlæg 15. november 1916 i Ribe Stiftstidende:
Landmand Jørgen Nissen fra Dalsgaard er falden ved Somme den 8. oktober.

Indlæg 23. marts 1917 i Ribe Stiftstidende:
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jürgen Jürgensen fra Storwich(?) i Haderslev kreds, Clausen Lund fra Skjoldager og Jens Skov fra Brorsbøl er faldne samt at Jørgen Nissen fra Brandsbøl, der tidligere har været meldt haardt saaret, og at Wilhelm Schmidt fra Sønderborg er død som følge af sygdom.

H. P. Hanssens bog “I krigens tid” bind 1 står følgende:
Aabenraa d. 12. Juni 1915.
Jeg fik i Dag Meddelelse om, at Snedker Nis Nissen i Brandsbøl er bleven arresteret og stillet for en Krigsret, fordi han under Arbejdet hos en hjemmetysk Gaardejer gengav Indholdet af et Brev, som hans Søn havde skrevet hjem fra Belgien. Sønnen fortalte i Brevet, at nogle Præster i Belgien havde maattet grave deres egen Grav. Derefter var de bleven stillede op imod en Mur og skudte. Sønnen tilføjede, at hvis Franskmændene senere skulde komme til Berlin, kunde man risikere, at der blev gjort Gengæld. Snedkeren er bleven angivet af et Par hjemmetyske Gaardejere i Brandsbøl, og jeg anmodes nu om at yde min Assistance, for at han atter kan komme paa fri Fod eller dog slippe med en læmpelig Straf. Note 1

Note1: Ved Krigsrettens Dom i Flensborg blev Snedker Nis Nissen senere idømt 4 Maaneders Fængsel. Dommen blev appelleret til Overkrigsretten, som stadfæstede den. Og samme Dag, som Efterretningen derom naaede Nissen, afgik han ved Døden af et Slagtilfælde. Begge hans Sønner deltog i Krigen paa tysk Side. Den ældste faldt som Infanterist den 7. Oktober 1916 i Frankrig. Den yngste Søn blev indkaldt som Maskinist ved Marinen, deltog i Beskydningen af Libau, hvor hans Skib blev stærkt beskadiget, kom derefter ombord paa Krydseren „Hela“, som blev skudt i Sænk i Vesterhavet.

Han bjergede Livet og blev derefter beordret ombord paa et Skib, som under dansk Flag og med dansktalende Nordslesvigere som Besætning blev sendt til Østafrika med Krigsfornødenheder til de der kæmpende Tropper. Skibet kom godt igennem Blokaden, men blev senere af engelske Krydsere opdaget i en Flod, hvor det lossede, og skudt i Sænk. Mandskabet blev taget til Fange og anbragt i en engelsk Fangelejr i Indien den 16. Oktober 1916. Efter 4 Aars Fangeliv kom han den 31. December 1920 tilbage med ødelagte Nerver. Kort efter begik han i Sindsforvirring Selvmord paa Statshospitalet i Sønderborg.

Af den Slags Familietragedier findes der desværre ikke faa i Nordslesvig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918