Møller, Andor Heinrich (1892-1964)

Senest ændret den 2. august 2022 18:58

Persondata
Født: 03/03-1892, Fjelstrup, Fjelstrup sogn.
Død: 16/11-1964, Augustenborg.
Begravet 19/11-1964 på Fjelstrup sogns kirkegård.
Uddannelse: Bagerlære.
Erhverv: Bagersvend. Bagermester (fra 1920´erne).  Folkepensionist (i 1964).
Bopæl: Haderslev (i 1912-1914).  Fjelstrup sogn.
Sidst bosat i Haderslev (i 1964).
Hustru: Gift 29/10-1922 i Hoptrup sogn med Kjestine Nissen (født 1897).
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn og 1 datter.

Andet: Bror til Friedrich Wilhelm Møller (1883-1947), Hans Peter Møller (1889-1963), August Peter Møller (1894-1965) og Ferdinand Heinrich Møller (1897-1968).
Hans Peter Møller og Ferdinand H. Møller blev ikke indkaldt til tysk krigstjeneste.

Ven og krigsfange sammen med Asmus Jensen Michler (1897-1963).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1912, 1913 og 1914. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år.
Der er i den alfabetiske liste (= lægdsrulle) ikke angivet fra hvilken dato og ved hvilken militærenhed Andor H. Møller aftjente værnepligten.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 17/11-1914
Udtrådt: Taget til fange 17/08-1917. Til Aurillac.
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment 84.
Fra sommeren 1915 ved Infanterie-Regiment 84.
Kom forår 1917 til Infanterie-Regiment 394.
Rang:
Såret: let, i arm af strejfskud
Udmærkelser:
Andet: 
Opført i “Verlustlisten” (dateret 30/10-1917) som savnet og senere (dateret 19/11-1917) som “bisher vermisst, in Gefangenschaft“. I sidstnævnte er fødestedet angivet som “Kielstrup”.

Andor H. Møller var fransk krigsfange i Frankrig og kom med St. Thomas til København. (Kilde: Kartotekskort over krigsfanger).

Efter krigen
Var 1921 bagersvend hos faderen i Fjelstrup sogn, senere bagermester og sognerådsformand i Fjelstrup sogn.

Sidst bosat i Haderslev.
Medlem af DSK – Haderslev afdeling.

Kilder
Fødselsbiregister, Fjelstrup, RAA. (Eksternt link, juli 2019).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1912, Fjelstrup, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2022).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2022).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa.  Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1892, lægdsnummer 134 (= Fjelstrup).

Folketælling 01/02-1921, Fjelstrup sogn, Fjelstrup. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Fjelstrup sogn, Fjelstrup. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Fjelstrup sogn, Fjelstrup. Rigsarkivet.

Kirkebog, Fjelstrup sogn, RAA. Sidst bopæl og vielsesdato ifølge denne kilde.

Publikationer
I Fangenskab“, Hejmdal, 19/09-1917.  Afskrift: “I Fangenskab.  Bagermester Møller og Hustru i Fjelstrup har ifølge “Dv.” i disse Dage fra deres Søn Andor, som har været meldt savnet siden Kampene omkring den 20. August, faaet den glædelige Efterretning, at han sund og rask er falden i fransk Fangenskab.

Aurillac-Bogen 1936.

DSK Årbøger, 1965. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer under navnet “Anders Møller”.

Fotos
Fotos på Arkiv.dk.

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 3. Marts 1892 i Fjelstrup, hvor Faderen var Bagermester.

Efter min Konfirmation lærte jeg Bagerfaget hjemme hos min Fader og arbejdede de to sidste Aar før Krigen som Svend i Haderslev.

Jeg blev indkaldt den 17. November 1914 til Res. I. R. 84 i Flensborg og fik min militære Uddannelse i Slesvig, Lockstedt, Segeberg og Liibeck. I Foraaret 15 kom jeg til Fronten i Argonnerskoven, men kom, efter Ansøgning hjemme fra, senere
paa Sommeren sammen med min Broder, der laa ved R. I. R. 84 i en ret rolig Stilling i Nærheden af Noyon. Kort efter kom vi til Lorettehøjen; her blev min Broder saaret; han kom paa Lazaret og blev senere hjemsendt. Jeg maatte jo blive og deltog Sommeren 1916 i Somme offensiven, hvor jeg blev saaret af et Strejfskud i venstre Arm. Da Feltlazaretterne var overfyldte, kom jeg til Sachsen Meiningen og var der i 4 Uger.

Foraaret 17 kom jeg med et af de nyformerede Regimenter, I. R. 394, igen til Vestfronten og laa forskellige Steder, bl. a. i Elsass, indtil vi i August 17 kom i Stilling ved Højde 304 ved Verdun. Her blev jeg under et fransk Angreb taget til Fange den 17. August 1917.

Fangenskabets første 4 Uger var jeg i en Lejr bagved Fronten og kom omkring 1. Oktober 1917 til Aurillac. Vi modtoges af Tolken, der udspurgte mig om mine Familieforhold, og de var rigtige nok. Det var morsomt den næste Morgen at hilse paa gamle Bekendte i den danske Lejr. En af de første, jeg traf, var J. Refshauge, Fjelstrup, der tilbød mig at smage paa Indholdet af sine Daaser. Jeg var syg og tilbragte sammen med min Kammerat, Asmus Michler, Hellevad, først et Par Uger paa Hospitalet. En kort Tid var jeg med paa Landet og fik lært at bruge Leen, men til Efteraaret kom jeg igen i Lejren og kom da til at hjælpe i Køkkenet.

Vaabenstilstandsdagens Enkeltheder vil jeg overlade andre at fortælle om. Jeg mindes, at vi da grebes af en ubegribelig Følelse af Glæde over nu snart at skulle opleve et Gensyn derhjemme; nu var det forbi med alt det haabløse og endeløse, der laa over hele Krigstiden, og vi skuede ind i en ny Fremtid.

Jeg kom hjem med første Transport til København. I Dunkerque marcherede vi med Dannebrog i Spidsen til Havnen og gik om Bord i »St. Thomas«. Det blev en haard Rejse, men en herlig Modtagelse i Danmarks Hovedstad, hvorfra vi har modtaget uforglemmelige Minder. Men Gensynet med ens Kære derhjemme var dog det største, vi oplevede i disse Hjemkomstdage. Der var sket store Forandringer, siden jeg sidst havde været hjemme, navnlig mærkedes Knapheden paa Fødemidler, og visse Ting kunde slet ikke faas. Men trods dette laa der over vor Hjemstavns danske Befolkning en forventningsfuld Stemning, der bundede i Glæden over snart at skulle se det store Haab virkeliggjort om at komme hjem til gamle Danmark.

Der fulgte en Tid fuld af store Begivenheder og rige Oplevelser. — Jeg genoptog Arbejdet i Bageriet; i 1922 blev jeg gift og boede stadig hjemme. Vi har to Børn, en Dreng og en Pige paa 13 og 5 Aar. Efter min Moders Død i 1931 overtog jeg sammen med min Broder Forretningen hjemme.

2 tanker om “Møller, Andor Heinrich (1892-1964)”

  1. Hustru: Kjestine / Kjerstine

    Andor døde 16. november 1964, iht. dodsregister.dk
    Sidste bopæl: Haderslev lægekreds
    Død i en alder af 72 år
    Død hvor: Sønderborg lægekreds

    https://arkiv.dk/vis/4480061
    Fotografier fra Fjelstrup bageri. Andor og Kjerstine (Ditte) Møller

    Folketællinger:
    FT-1921: Andor bor hos sine forældre Fritz og Christine. Andor har 2 brødre: August født 1. april 1894, og Ferdinand født 11. maj 1897.
    Bopæl 1. oktober 1918: Andor i Frankrig. August i ‘bynavn kan ikke læses, ligner Vindhof ?’, Tyskland. (Dette kunne tyde på, at August var soldat).
    FT-1925: Andor er bagermester. I husstanden / på adressen en husassistent og en lærling.
    FT-1930: 1 barn. I husstanden bedstemor Kristine Møller født 15. november 1854. 2 bagersvende, 1 lærling, 1 tjenestepige.

    Hejmdal, 19. september 1917, side 2:
    “I Fangenskab.
    Bagermester Møller og Hustru i Fjelstrup har ifølge “Dv.” i disse Dage fra deres Søn Andor, som har været meldt savnet siden Kampene omkring den 20. August, faaet den glædelige Efterretning, at han sund og rask er falden i fransk Fangenskab.”

  2. Til Hanne C. Christensen og Erik Sommer

    Hermed flere oplysninger om bagerfamilien Møller fra Fjelstrup:

    1. Andor Heinrich Møller (1892 – 1964)
    Hans militære løbebane før og under krigen fremgår også af de alfabetiske lister (Hadersleben Landrat, 1912, Gemeinde 32) og af lægdsrullen (1920, lægd nr. 134):
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262475,49131490
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22714546#474537,84604679

    Andor Möller optræder to gange på Verlustlisten, første gang 1917-10-30, hvor han er meldt savnet og anden gang 1917-11-19, hvor han er kommet i fangenskab.
    Efter krigen er han bagersvend hos sine forældre, lige som sine to brødre, August og Ferdinand. I en årrække er han sognerådsformand i Fjelstrup Sogn.
    Andor dør den 16. november 1964 på Statshospitalet i Augustenborg og ligger begravet på Fjelstrup Kirkegård:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216335#201403,38149973

    2. August Peter Møller (1894 – 1965)
    Hans militære løbebane under krigen fremgår ligeledes af de alfabetiske lister og af lægdsrullen:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262478,49132099
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22714546#474539,84605087.

    Ved folketællingen i 1921 er det noteret, at August den 1. oktober 1918 opholder sig i Nordhof. i Tyskland. Det betyder sandsynligvis, at han forinden er blevet såret og ligger på et lazaret eller hospital i denne by, der ligger mellem Bonn og Frankfurt am Main.
    August bliver gift i 1933. Ved folketællingen i 1940 er han blevet bagermester og bor nu med sin familie og broderen Ferdinand i eget hus. Han er medlem af DSK.
    August dør på Haderslev Sygehus den 7. juni 1965 og ligger begravet på Fjelstrup Kirkegård:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216335#201403,38149974

    3. Ferdinand Heinrich Møller (1897 – 1968)
    I krigsårene 1915-17 kommer han på session ialt 4 gange, men lider af alvorlige legemlige skavanker. Det ender med, at han bliver fritaget for krigstjeneste:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262482,49133003
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22714546#474542,84605693.

    Ved folketællingen i 1940, hvor Ferdinand bor hos August og hans familie, er han kommunekasserer.
    Han dør ugift i Fjelstrup den 15. oktober 1968 og ligger begravet på Fjelstrup Kirkegård.
    “En sjælden trofast og pligtopfyldende mand”, skriver præsten i kirkebogen:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216335#201404,38150059

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918