Friis, Carl Petersen (1877-1957)

Senest ændret den 1. april 2019 23:42

Carl Petersen Friis under indkaldelsen i Hamborg.

Persondata
Født: 28/07-1877, Kamptrup, Hygum sogn.
Død: 30/07-1957, Toftlund, Toftlund Sogn
Uddannelse: Karet- og hjulmager
Erhverv: –
Bopæl: Toftlund
Hustru: Petra Rasmine Jørgensen
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 23/06-1915
Udtrådt: 1918
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 76, Großherzoglich Mecklenburg. Grenadier-Regiment Nr. 89, Ersatz Pionier Kompagnie Nr. 28, Landsturm-Infanterie Bataillon IX.8, 5.Kompagnie
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Karet- og hjulmager Karl P. Friis byggede i 1905 Østergade 48 i Toftlund. Her var der både beboelse og værksted. Han var gift med Petra Rasmine Jørgensen. Ægteparret havde 5 børn. Karl Friis blev.  indkaldt den 23.06.1915.

Sønnen Ejnar, der også var uddannet karetmager og som overtog virksomheden efter faderen, blev senere sognerådsformand i Toftlund kommune. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han Nr. Rangstrup Kommunes første borgmester.

Ejnar Friis fortæller i et interview, at Karl Friis blev hjemsendt et stykke hen i krigen. Hans værksted skulle fremstille hjul til brug ved opførelsen af Sikringsstilling Nord.  Der var op til 10 soldater på arbejde i Karl Friis’ værksted, men de fleste af dem lavede arbejde til officerernes eget brug. Især blev der lavet pæne, små kasser, som officererne kunne sende ting hjem i til familien, men der blev også lavet havemøbler. Træet til fremstillingen blev hentet i Gestrup krat. Egetræsmøbler blev lavet af grene. Der blev også lavet et sæt møbler til en officer, som blev forflyttet, så møblerne forblev hos familien Friis.

Ejnar Friis fortæller videre, at officererne om søndagen skulle holde sig selv med kost, men ofte sultede de om søndagen, fordi de havde brugt pengene.

Til Østergade 48 var der en stor have, hvor der blev avlet masser af kartofler. Mod at soldaterne selv skrællede kartoflerne og kom med brændsel, blev de inviteret til kartoffelspisning. Brændsel blev skaffet ved at skære passende stykker af første klasses brædder, der var i længde til at ligge på. De blev hentet i et depot ved Herrestedgård, hvor der for øvrigt under krigen var lavet 2 tømmerrum.

Ejnar Friis fortæller videre, at faderen engang blev inviteret til spisning hos naboen. De fik noget at spise, som de ikke vidste, hvad var, og det var meget svært at få fat på kød. Senere så han aldrig mere sin gamle, røde hankat.

Karl Friis stiftede i 1909 den første idrætsforening i Toftlund. Den tyske amtsforstander prøvede flere gange at lukke foreningen.  Da 1. Verdenskrig brød ud, lukkede foreningen af sig selv, og det varede nogle år efter krigen, før man igen havde overskud til at tænke på sport.

I-akt lb.nr. 4945

Efter krigen
Medlem af DSK Toftlund afdeling.

Kilder

Publikationer
DSK Årbøger, 1958. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Karl Peter Friis’ hjulmageri i 1912.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918