Brügmann, Jørgen Christian (1872-1959)


Persondata
Født: 25/03-1872 i Sebbelev, Ketting sogn.
Død: 24/07-1959 i Augustenborg.
Uddannelse:
Erhverv: Landmand, kroejer og musiker.
Bopæl: Augustenborg
Hustru: Katrine Poulsen, født 09/07-1879 i Jels.
Børn (før krigsafslutningen): 5 døtre.

Militære løbebane før krigen
2. Garde-Ulan-Regiment i Berlin

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1914
Udtrådt: 1918
Enhed(er):
Rang: infanterist, grænsevagt, fangetransporter og lejrkommandant.
Såret: Øjen- og ørenlidelse.
Udmærkelser: –
Andet: –

Brødrene Brügmann. Christian Brügmann stående og Jørgen Brügmann siddende.

Kilder

Publikationer
Arne May: PDF, “Jørgen Brügmann billeder”

Fotos
Flere fotos – se dem her (pdf): Jørgen Brügmann billeder

Arne May: Om Jørgen Brügmanns bror Christian har jeg kun følgende oplysninger:

Christian Brügmann, født 19.7.1873 i Sebbelev, gårdejer i Kragelundmark, senere boende i Sønderborg, død i Sønderborg, gift med Magdalene Callesen fra Ullerup. De havde ingen børn, men
adopterede en pige, Sofie Brügmann, gift med Jørgen Christiansen, gårdejer på Surløkke ved Sønderborg. Deltog i 1. verdenskrigen som landstormmand.

Øvrige oplysninger:
Jørgen Brügmanns Erindringer nedskrevet efter hukommelsen den 1.1.1957.
Jeg er født i Sebbelev den 25. marts 1872 som søn af gårdejer Johann Brügmann. Min far var fra Nusse ved Lübeck og var udlært musiker. Han var med i krigen 1870-71 i Frankrig og kom som let såret til lazarettet på Augustenborg Slot. Han havde været kapelmester ved et Rhinlandsk regiment og under sit ophold her i Augustenborg spillede han ofte til dans og anden forlystelse for de unge i omegnen.

Blandt andet kom han også til Sebbelev og spillede for de unge og lærte herved min mor at kende. Min mor, Margrethe, var datter af gårdejer Schmidt i Sebbelev. Hun fandt behag i den unge smukke kapelmester. I deres ægteskab var vi to drenge, min bror Christian, der er død og jeg.

Da jeg var fire år, døde min mor og min far giftede sig senere med Sofie Kjær, som ligesom min mor, var eneste arving til en gård, nemlig Sebbelevmark, der nu ejes af min yngste bror, Heine, der
nu er 60 år. I min fars andet ægteskab var der 10 børn, hvoraf der nu kun lever fire.

Jeg gik i skole i Augustenborg, hvor der den gang var en privat realskole, hvor vi lærte både tysk, engelsk og fransk.

Jeg gik turen hver dag fra Sebbelevmark til Augustenborg i et par højklampede træsko. Af mine skolekamerater fra den gang lever endnu kun tre: Chr. Jespersen, Elstrup, Jørgen Clausen, Bro og
Hans Willesen, Høruphav. Da vor lærer døde, satte vi elever ham en gravsten, hvorpå der står: “Aus Dankbarkeit setzen ehemalige Schüler ihrem Lehrer diesen Stein.” Den står den dag i dag og bliver
vedligeholdt af os endnulevende fire elever. Æ gyæ møje dumt tøj i e skuel, men jeg havde alligevel et højt nummer hos lærer Seel. Han var Flensborger og meget dygtig.

Vi havde en skolemusikkapelle med fløjter og trommer og jeg var kapelmester. Jeg hjalp læreren med at plukke æbler og andre ting i haven og derfor stod jeg mig godt hos ham; “frischer Junge”, sagde han altid.

Jeg kom i musikerlære og senere på landbrugskole i Hohenwestedt (ca. 20 km fra Neumünster), hvorefter jeg blev forvalter først i Sørup på Angel og senere på Gut Bronstorf i Holsten og en tid på en gård i Rhinlandet i nærheden af Köln. Til sidt blev jeg forvalter på domænegården “Sundbølgård” ved Skodborg i nærheden af den gamle grænse. Her lærte jeg min senere kone at kende, idet hun oprindelig var husbestyrerinde hos mig. Hun hed Kathrine Poulsen og var fra Jelsskov, hvor hendes forældre havde et lille landsted.

Da jeg var færdig med min uddannelse, blev jeg soldat ved 2. gardeulan-regiment i Berlin. Derfra blev jeg overflyttet til det ridende artilleri som trompeter. Senere var jeg indkaldt til flere
øvelser, så min soldatertid strakte sig over næsten fire år. Det andet år blev jeg Gefreiter og det sidste år blev jeg udnævnt til underofficer på kejserens fødselsdag den 27. januar.

Ved den sidste øvelse blev jeg uvenner med min vagtmester og tildelte ham et par lusinger, der kostede mig 14 dages streng arrest og min befalingsmandsgrad. Men så blev jeg hjemsendt. Sådan noget tålte prøjserne ikke.

Da jeg var 50 år overtog jeg gården i Sebbelev, men da vi ikke havde nogen drenge til at overtage gården, solgte vi den og byggede huset på Bagergyden i Augustenborg og indrettede et vaskeri. Vi vaskede for seminariet på slottet. Denne virksomhed gik godt indtil krigen kom og jeg blev indkaldt og sæbe og soda blev vanskeligt at fremskaffe og så indstilledes virksomheden.

Da krigen brød ud i august 1914, blev jeg indkaldt straks og uddannedes som infanterist. Jeg var på grænsevagt, på kystvagt og var med til flere fangetransporter. I Frankrig var vi helt ude ved
fronten ved Cambrai og undgik kun på et hængede hår at komme i fangenskab. Men jeg har bestemt aldrig skudt på hverken franskmænd eller tommier.

En kort tid lå vi ved Düna i Rusland, men russerne var nemme at have med at gøre. Jeg Aftjente sin værnepligt som artillerist i Berlin i 3 år.
havde en tid vagttjeneste i et stort fangelager med 50.000  krigsfanger. Til sidst blev jeg lagerkommandant i krigsfangelejren i Nusse ved Lübeck, tilfældigvis netop den by, hvor min far var fra.

Her kom jeg i forbindelse med flere af min fars slægtninge. I Lejren var der 5000 engelske, franske og russiske krigsfanger. Forinden min hjemsendelse blev jeg på grund af en øjen- og ørenlidelse indlagt på et lazaret i Lübeck, så jeg kom først hjem i maj 1920, men da havde jeg også været soldat i næsten 10 år. På grund af den omtalte  ørenlidelse får jeg 500 kr. mdl. i krigspension.

Jeg fik forskellige krigsordener, bl. a. en tysk, en østrigsk og en ungarsk. Desuden har jeg fået brandvæsenets erindringsmedalje for 5-3 års tjeneste som aktivt medlem af Augustenborgs Brandkorps. Alle disse ordener har jeg lovet Arne; de hænger alle i en ramme. For at skaffe sig en indtægt, mens jeg var indkaldt under krigen, tog mor arbejde som postbud og da jeg kom hjem i maj 1920 begyndte vi handelen med tobak og chokolade på Bagergyden.

Da bademesterposten blev vakant, søgte jeg denne og fik den. Jeg var bademester i 12 år og lagde i denne tid 6000 kr. til side. Da der skulle bygges sindssygehospital, købte vi huset, Storegade 7 af malermester Thomsen for kr. 16.400, – og indrettede en større butik her. Og der kom fart i skibet, mor stod i butikken og jeg cyklede ud på landet for at spille til bryllupper og andre fester. Vi tjente mange penge. Jeg havde fiskeri som hobby og var ofte på havet, men nu har jeg solgt båden, for nu er jeg for gammel til det. Da jeg kom hjem fra krigen, var de tyske mark værdiløse, genforeningen stod for døren og jeg måtte låne danske kroner, for at have noget at begynde med.

Vi havde forretningen endnu i mange år, indtil vi bortforpagtede den til købmand Otto Thomsen for 60 kr. om måneden. I 1945 døde mor og for nogle år siden solgte jeg huset, Storegade 7 til Otto Thomsen. Jeg har nu en lejlighed ovenpå og betaler 50 kr i månedlig husleje. Huset i Bagergyden solgte vi for 12.000 kr, det samme som det kostede at bygge det. På ejendommen Storegade 7, var der ingen gæld, den havde vi betalt, da forretningen gik godt. Da jeg solgte Storegade 7, blev jeg ejer af 35.000 kr og kunne derfor ingen  aldersrente få trods min høje alder, men nu håber jeg på folkepensionen. Jeg er godt tilfreds med resultatet og med min tilværelse og når et menneske er tilfreds, har han det godt.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918