Matilde Bierbaum, der er historiker, søger efterkommere til soldater, der deltog i Første Verdenskrig og efterfølgende havde tegn på krigstraumer – det, vi i dag ville kalde PTSD.
Altså: søvnbesvær, mareridt, humørsvingninger, koncentrationsbesvær eller lignende.
Hvordan var det at have en far eller en bedstefar, der var psykisk mærket af krigen? Hvordan påvirkede det familien?
Det er i første omgang for et interview med henblik på en artikel.
Matilde kan kontaktes på denne mail (klik her)
Min mors farbror m.fl. var med på østfronten – og jeg vil gerne spørge min mor, om der var noget i hendes barndom. Men jeg husker kun, at han vsr en gudbenådet historiefortæller, men krigen talte han aldrig om!
Kære Lone,
Tak for din besked.
Du må meget gerne spørge din mor om jeg må lave et interview med hende.
De bedste hilsner
Matilde
Min far, Christian J. List f. 11.5.1893 død 1967. Han var født i Søgård og flyttede senere til Bov/Padborg, hvor jeg er den yngste og eneste overlevende af 6 barn. Han deltog i krigen og blev taget til fange af amerikanerne og vist nok senere i fransk fangenskab. Jeg husker ikke de nærmere detaljer.
Han var en opatriark med stærkt temperament. Han var bygmestyer, og enten elskede hans folk ham, ekller de rejste, da han kunne give dem en voldsom skideballe, vende en omgang rundt, oog give dem et klap på skulderen. Mine store brødre havde vist svært med ham og hans temperament. Vi piger fra “2, kuld” havde det nemmere. Jeg husker en nat i et sommerhus på Fanø i 1950’erne, hvor jeg blev forskrækket over lyde fra mine forældres soveværelse. Min mor fortalte, at det var hans mareridt fra krigens tisd, og han hamrede næven ind i væggen og råbte noget på tysk. Han var også modstandsmand i 2. verdenskrig.