Nyt fra udstillingsholdet: Der fremstilles giner til uniformerne

Udstillingsholdet bag den kommende udstilling om Sønderjylland og sønderjyder i Den store Krig 1914-1918 har travlt i disse måneder. Udstillingen åbner for publikum den 27. april  2023 på Sønderborg Slot , og meget skal på plads inden da.

Vi bringer her et lille udvalg af billeder fra fremstillingen af giner.

Ginetorsoer i en palleramme. Vi regner med at udstille mere end 40 giner.

Ginefødderne har været hos en autolakerer for at blive malet sorte, så ginerne kan få et ensartet udtryk.

Karen damper armene i facon.  De formes i et specielt materiale, som derefter kan formes, så de passer til ginerne.

De første arme ligger klar.

De første tre giner er klædt på. Fra venstre mod højre er det en underofficer 1915/1916 med gasmaske og to fredstidsuniformer, hhv. en infanterist fra Infanteri-Regiment Nr. 84 i Haderslev og en musiker fra Füsilier-Regiment Nr. 86 i Sønderborg.

Der gøres klar til den næste ginemontage.

Karen knapper jakkerne på de to uniformsjakker til en Leib-Garde-Husar.

Montagestationen i Brunde. Fire personer er i gang med ginerne. Det er et stort arbejde at holde styr på de mange genstande, der hører til en enkelt gine.

Vi er begyndt med fredstidsuniformerne. Der vil være 10 fredstidsuniformer fra tiden før verdenskrigen. De vil blive udstillet samlet i  to montrer i udstillingens første rum, der handler om tiden før krigen.

En ulan er ved at være klar. Alle giner klædes på i disse uger, men den endelige tilpasning af uniformerne kommer først. Pasformen skal justeres, så uniformerne sidder ordentligt.

Den første af i alt fem søfolk er ved at blive monteret. De korte matrosjakker betyder, at ginens torso skal afkortes i bunden, så den ikke er synlig.

René foran den første række af giner. Det begynder at ligne noget.

De første feltgå fra krigens tid. Fra venstre mod højre: En feltartillerist, en underofficer og en pioner. Udstillingen tager udgangspunkt i autentiske, sønderjyske krigsoplevelser. Men der var mange måder at være i krig på, og hver tjenestegren havde forskellige krigsoplevelser.

Fem af de feltgrå. Der kommer mange flere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *