Nyt fra udstillingsholdet: Christian Delf og mobiliseringen i 1914

Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.

2 tanker om “Nyt fra udstillingsholdet: Christian Delf og mobiliseringen i 1914”

  1. Endnu en meget stor tak til dig Rene’ Rasmussen og dine hjælpere for det kæmpestore arbejde i gør for at opsamle og bevare beretninger og genstande fra Den Store Krig 1914-1918, herunder nærværende hjemmeside og nu også en særudstilling på Sønderborg Slot fra foråret 2023 om sønderjyderne i 1. verdenskrig. Jeg glæder mig utroligt mig til at se udstillingen og høre de mange historier – såsom historien om Christian Delfs Naverstok – der knytter sig til de udstillede genstande.

    Mange spørger: Hvorfor dog blive ved med at interessere sig for en krig, der skete for over 100 år siden? Svaret for mig er: Det er forbi, det for de sønderjyske krigsdeltagere drejer sig om menneskæbner – og dermed også familieskæbner! Fordi krigen formede det Europa og Nærøsten, vi på godt – og nu desværre igen også ondt – kender i dag. Og fordi Sønderjylland aldrig var kommet tilbage til Danmark, hvis ikke sønderjyderne havde deltaget i krigen.

    Netop sønderjydernes krigsdeltagelse, som du også var inde på i din fortælling om Christian Delfs Naverstok, afspejler det kæmpestore dilemma, som sønderjyderne blev stillet over for mht. værnepligt og krigsdeltagere for det tyske kejserrige.

    Hvis ikke man havde fulgt H. P. Hanssens opfordring til at blive i landsdelen for at “gøre sin pligt og kræve sin ret”, kunne det meget vel være gået sådant, at der ikke havde været dansksindede nok til at stemme Sønderjylland tilbage til Danmark i 1920. Derfor kan vi alle i dag takke H. P. Hanssen og sønderjyderne for Sønderjylland!

    Mogens Ladegaard

    1. Kære Mogens Ladegaard
      Mange tak for de venlige ord – og for at dele dine tanker om interessen for sønderjyderne og Første Verdenskrig, som jeg er enig med dig i. Og du ser helt rigtigt: Jeg er muligvis den mest synlige i de sidste års arbejde, men uden mine gode kolleger og dygtige frivillige kunne det slet ikke lade sig gøre. Og jeg vil gerne tilføje: Uden kommentarer og gode tilføjelser fra hjemmesidens mange brugere, ville vi heller ikke komme så langt, som vi faktisk gør. Det er et privilegium for mig at få lov til at være en del af holdet 🙂
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *