Dem 22. juli modtog den østrig-ungarske ambassadør i Serbien følgende ultimatum, som skulle afleveres til den serbiske regering dagen efter:
Den 31. marts 1909 gav den kongelige serbiske gesandt på vegne af sin regering ved hoffet i Wien den kejserlige og kongelige regering følgende erklæring:
“Serbien anerkender, at det gennem de i Bosnien gennemførte forhold ikke er blevet anfægtet på sine rettigheder og at landet derfor vil tilpasse sig den beslutning, som stormagterne i henhold til Berlineraftalens artikel 25 vil træffe. I det Serbien følger stormagternes rådslagning, forpligter den sig til at opgive den stilling af protest og modstand, som den siden anneksionen i oktober har indtaget, landet forpligter sig endvidere til at ændre retningen på sin nuværende politik overfor Østrig-Ungarn og for fremtiden at pleje nabovenskabelige forbindelser med sidstnævnte.”
De seneste års historie og i særdeleshed den smertelige begivenhed den 28. juni har vist, at der eksisterer en undergravende bevægelse i Serbien, hvis mål det er, at løserive visse dele af det østrig-ungarske monarkis område. Denne bevægelse, som er opstået for øjnene af den serbiske regering, er uden for kongerigets grænser kommet til udtryk gennem terroristiske handlinger, gennem en række af attentater og gennem mord.
Langt fra at have opfyldt de i erklæringen af 31. marts 1909 indeholdte forpligtelser har den kongelige serbiske regering intet gjort for at holde denne bevægelse ned. Den tolererer de forbryderiske tendenser i de forskellige, mod monarkiet rettede foreninger, pressens tøjlesløse sprog, forherligelsen af attentaternes ophavsmænd, officerers og embedsmænds undergravende virksomhed, den tolererer en usund propaganda i den offentlige undervisning og tåler endelig alle manifestationer, som kan forlede den serbiske befolkning til had mod monarkiet og foragt for dets institutioner.
Denne tolerance, som den kongelige serbiske regering har gjort sig skyldig i, varede frem til det øjeblik, hvor begivenheden d. 28. juni viste hele verden de grufulde konsekvenser af en sådan tolerance.
Det fremgår af udsagn og tilståelser fra den forbryderiske ophavsmand til attentatet den 28. juni, at mordet i Sarajevo udtænktes i Beograd, at morderne modtog de våben og bomber, som de var udstyret med, af serbiske officerer og embedsmænd, som tilhørte “Narodna Odbrana”, og endelig at befordringen af forbryderne og deres våben til Bosnien blev foranstaltet og gennemført af ledende serbiske grænseorganer.
De anførte resultater af undersøgelsen tillader ikke længere den kejserlige og kongelige regering at indtage den tålmodigt afventende holdning, som den i årevis har indtaget overfor den agitation, som har sit midtpunkt i Beograd og hvorfra den bliver spredt til monarkiet. Resultaterne pålægger derfor den kejserlige og kongelige regering at gøre en ende på denne virksomhed, som udgør en stadig trussel for fred og orden i monarkiet.
For at nå dette mål, ser den kejserlige og kongelige regering sig tvunget til at forlange en officiel forsikring af den serbiske regering, som fordømmer propagandaen rettet mod Østrig-Ungarn, det vil sige alle bestræbelser, hvis endemål det er at løsrive områder fra monarkiet, som tilhører det, og at den forpligter sig til at bekæmpe den forbryderiske og terroristiske propaganda med alle midler.
For at give disse forpligtelser en højtidelig karakter, skal den kongelige serbiske regering på første side af deres officielle organ d. 26./13. juli offentliggøre følgende erklæring:
“Den kongelige serbiske regering fordømmer den mod Østrig-Ungarn rettede propaganda, det vil sige alle bestræbelser, hvis mål det er at løsrive områder fra det østrig-ungarske monarki, som tilhører det, og de beklager på det oprigtigste de grusomme følger af disse forbryderiske handlinger.
Den kongelige serbiske regering beklager, at serbiske officerer og embedsmænd har taget del i den foran nævnte propaganda og dermed har truet de nabovenlige forbindelser, som den kongelige serbiske regering højtideligt har forpligtet sig til i erklæringen af 31. marts 1909.
Den kongelige regering, som misbilliger og tilbageviser enhver tanke og hvert forsøg på indblanding i indbyggernes skæbne som for altid er en del Østrig-Ungarn, betragter det som sin pligt at gøre officerer, embedsmænd og hele kongerigets samlede befolkning opmærksom på, at den for fremtiden vil gå frem med yderste strenghed mod enhver person, der gør sig skyldig i den slags handlinger, handlinger som den vil bruge alle kræfter på at forebygge og bekæmpe.”
Denne erklæring skal samtidig bekendtgøres for den kongelige hær gennem en dagsbefaling fra Hans Majestæt Kongen og offentliggøres i hærens officielle organer.
Den kongelige serbiske regering forpligter sig desuden til:
1) at bekæmpe enhver publikation, der ophidser til had og foragt mod monarkiet, og hvis almene tendens retter sig med sidstnævntes territoriale integritet,
2) øjeblikkeligt at gå i gang med at opløse foreningen “Naroda Odbrana”, hvis samlede propagandamidler skal konfiskeres og skride ind på samme måde over for alle lignende foreninger i Serbien, som beskæftiger sig med propaganda mod Østrig-Ungarn.; den kongelige regering skal træffe de nødvendige forholdsregler for, at foreningerne ikke fortsætter deres virksomhed under et andet navn eller i en anden form,
3) uden ophold at fjerne alt fra den offentlige undervisning i Serbien såvel hvad angår lærerstaben som undervisningsmateriale, som tjener eller kan tjene til at nære propagandaen mod Østrig-Ungarn,
4) fra militærtjeneste eller forvaltning generelt at fjerne alle officerer og embedsmænd, som har gjort sig skyldig i propaganda mod Østrig-Ungarn og hvis navne den kejserlige og kongelige regering forbeholder sig at bekendtgøre den kongelige regering sammen med det materiale der foreligger mod dem,
5) indvillige i, at organer fra den kejserlige og kongelige regering i Serbien medvirker til bekæmpelsen af de mod monarkiets territoriale integritet rettede, undergravende bevægelser,
6) at indlede en retslig undersøgelse af de deltagere i komplottet den 28. juni, som befinder sig på serbisk territorium; dertil delegerede organer fra den kejserlige og kongelige regeringen vil tage del i de relevante undersøgelser,
7) med al hast at foretage arrestation af Major Voija Takostitsch og en vis Milan Ciganovitsch, serbisk statsembedsmand, som er blevet kompromitteret af resultatet af undersøgelsen,
8) ved virksomme forholdsregler at forhindre deltagelsen af serbiske myndigheders indsmugling af våben og eksplosiver over grænsen; at afskedige og hårdt straffe enhver fra grænsevagterne ved Schabatz og Losnitza, der var bagmændene til forbrydelsen i Sarajevo behjælpelig med overskridelsen af grænsen,
9) uden ophold at lade den kejserlige og kongelige regering underrette om gennemførelsen af de i forestående punkter sammenfattede forholdsregler.
Den kejserlige og kongelige regeringen afventer den kongelige regerings svar senest lørdag den 25. d.m. ind klokken 4, eftermiddag.
Et memorandum over resultatet af undersøgelsen i Sarajevo, så vidt som de omhandler de i punkt 7 og 8 nævnte funktionærer, er vedlagt denne note.
Tillæg:
Den i retten i Sarajevo gennemførte straffeundersøgelse af Gavrilo Princip og konsorter på grund af det den 28. juni dette år begåede snigmord, henholdsvis medskyldighed, har ført til følgende konstateringer:
1. Planen om at myrde Ærkehertug Franz Ferdinand under hans ophold i Sarajevo, blev udtænkt i Beograd af Gavrilo Princip, Nedeljko Cabrinovitsch, en vis Milan Ciganovitsch und Trifko Grabesch med hjælp fra Major Voija Takositsch.
2. De seks bomber og fire Browningpistoler med ammnunition, som forbryderne anvendte blev skaffet og givet til Princip, Cabrinovitsch og Grabesch i Beograd af en vis Milan Ciganovitsch og Major Voija Takositsch.
3. Bomberne er håndgranater, som stammer fra den serbiske hærs våbendepot i Kragujevatz.
4. For sikre attentatets gennemførelse underviste Coganovitsch Princip, Cabrinovitsch og Grabesch i brugen af granaterne og gav i en skov nær skydebanerne ved Topschider Princip, Cabrinovitsch og Grabesch undervisning i skydning med Browningpistoler.
5. For at muliggøre Princip, Cabrinovitsch og Grabeschs overskridelse af den bosnisk-herzegovinske grænse og indsmuglingen af våben organiserede Ciganovitsch et helt, hemmeligt transportsystem. Forbryderne og deres våbens adgang til Bosnien og Herzegovina blev gennemført med hjælp fra grænsevagterne ved Schabatz (Rade Popovitsch) og Losnitza såvel som af tolder Budivoj Grbitsch fra Losnitza og flere andre personer.
I forbindelse med afleveringen af ovenstående note skal Deres højvelbårenhed [den østrig-ungarske ambassadør i Serbien] mundtligt tilføje, at de har besked på — så fremt der ikke i mellem tiden er kommet et uforbeholdt samtykkende svar fra den kongelige regering — efter udløbet af den i noten meddelte frist på 48 timer, at regne fra den dag og time den meddeles, med personalet at forlade det kejserlige og kongelige gesandtskab i Beograd.
(via www.verdenskrig.dk)
Hjælp!
Jeg er et fordrag her på mandag, og mit produkt er ultimatummet fra Østrig-ungarn til Serbien. Jeg går i 8. klasse, og forstår ikke helt hvad der står-Det er ikke helt så børnevenlig tale.
Hej Amalie
Du kan i Jørn Buchs redegørelse for krigen (her på siden) læse følgende:
“Østrig-Ungarn gav Serbien skylden for mordet, men der gik næsten en måned før regeringen i Wien overrakte Serbien det berygtede ultimatum, som forlods var blevet godkendt af den tyske regering. Dette ultimatum betød i realiteten, at Serbien ville ophøre med at fungere som en selvstændig stat. Østrig-Ungarn ville på serbisk territorium medvirke i retssagen mod de anklagede og bestemme, hvordan retssagen skulle finde sted. De ville også deltage i bekæmpelsen af anti-østrig-ungarske grupper på Serbiens territorium. Den østrig-ungarske ledelse og de østrigske generaler ville en krig mod Serbien – ”Serbien muss sterbien”, som der stod på en berygtet plakat. De mange nationale problemer i Østrig-Ungarn kunne efter deres opfattelse kun løses ved en effektiv krig mod det truende Serbien. Da Østrig-Ungarn mobiliserede den 26. juli 1914 og erklærede krigen mod Serbien den 28. juli, forestillede man sig imidlertid ikke, at denne regionale krig kunne udvikle sig til en verdenskrig.”
Det er heller ikke så børnevenligt, men måske kan du alligevel bruge det til noget 😉
Vi har en plan om, at vi om et års tid gerne ville gøre hjemmesiden her mere egnet til undervisningsbrug. Men det kan du jo ikke vente på 😉
Held og lykke!
René
Hej.
Jeg syntes ikke siden er blevet mere uddannelsesvenlig. Jeg skal lære to piger i 9 klasse om Ungarn og det er godt nok svært at læse mig frem til styreformen i Ungarn og årsagerne til skift i styreformen. Ungarns forhold til verdenskrigene er også svær at gennemskue, samt den præcis grund til Ungarns indblanding i krigene. Jeg er med på de startede 1 verdenskrig men årsagen kan jeg ikke gennemskue.
Jeg har læst mig til Ungarn var monarki frem til 1946, men regenten og årsagen til ophøret er umulig at finde
Hej Anita
Tak for din kommentar. Siden her beskæftiger sig med Sønderjylland. Og selvom vi kan være enige om, at Ungarns historie er vældig spændende, så må vi nok også se i øjnene, at med de få og frivillige kræfter, der står bag denne hjemmeside, vil det nok være lige lovlig ambitiøst også at skulle beskæftige sig med alle mulige andre regioner og staters historie op til, under og efter Første Verdenskrig. Her må vi dog vist nok være nødt til at henvise til andre hjemmesider på det vidtstrakte internet.
mvh
René
Hej Anita ! Jeg giver René Rasmussen ret. Dit spørgsmål og ønske om opklaring falder desværre uden for, hvad denne hjemmeside kan beskæftige sig med.
Det forhindrer dog ikke, at vi kan hjælpe dig lidt på vej.
Her kan indskydes: Om at ville gøre hjemmesiden her mere egnet til undervisningsbrug:
Dette fører tilbage til oktober 2017, som det ses ovenfor.
René Rasmussen skrev “Vi har en plan om, at vi om et års tid gerne ville gøre hjemmesiden her mere egnet til undervisningsbrug.”
Tilbage til om at hjælpe dig lidt på vej:
Den danske Wikipedia har jo noget om emnet:
https://da.wikipedia.org/wiki/Ungarn
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strig-Ungarn
(Denne sidstnævnte side / artikel handler om Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn).
Når man vil lære noget om historien om et fremmed land som Ungarn, må man være villig til at læse tekst på engelsk og tysk.
Den engelske Wikipedia har en ret udførlig beskrivelse af Ungarns historie:
https://en.wikipedia.org/wiki/Hungary
https://en.wikipedia.org/wiki/Kingdom_of_Hungary_(1920%E2%80%931946)
Denne sidstnævnte side / artikel handler om kongeriget Ungarn 1920-1946.
Her står:
“Hungary was a kingdom without royalty. With civil unrest too great to select a new king, it was decided to confirm (Miklós) Horthy as Regent of Hungary. He remained in that powerful president-like status until he was overthrown in 1944”
Altså, der var ingen konge. Kun en ikke-kongelig regent.
Som jeg forstår det, handlede Østrig-Ungarn før og under 1. Verdenskrig som ét land.
Nærværende hjemmeside ‘StoreKrig’ har en artikel skrevet af Jørn Buch:
https://denstorekrig1914-1918.dk/krigens-forloeb/krigen-kort-baggrund-forloeb-og-afslutning
“Da den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo i Bosnien-Herzegovina den 28.juni 1914, satte det en proces i gang, som førte til 1. Verdenskrig.
Østrig-Ungarn gav Serbien skylden for mordet, som foregik i Bosnien-Herzegovina, der var blevet indlemmet i Østrig-Ungarn i 1908. Men der gik en måned, inden østrigerne officielt reagerede med krav til Serbien, som man vidste ville være uantagelige. Serbien muss Sterbien, var et slogan i Østrig-Ungarn, som viser, at man ville en krig mod den nye lille stat Serbien, ….”
Nærværende hjemmeside ‘StoreKrig’ har også et leksikon:
https://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon
Her kan man bl.a. finde:
https://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/krigserklaeringer-1914-18
Krigserklæringer: 28-7 1914: Østrig-Ungarn mod Serbien.
Opslagsværket ‘Den Store Danske’ på lex.dk kan også være særdeles nyttig.
Således:
https://denstoredanske.lex.dk/Ungarn_(Historie)
Her er et ret udførligt afsnit “Ungarn i mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig”.
Fx står der: “I marts 1920 valgtes den militære øverstkommanderende, Miklós Horthy, til statsoverhoved og rigsforstander, og han proklamerede Ungarn som “et monarki med vakant trone”.”
Siden https://faktalink.dk/1-verdenskrig kan også nævnes.
For mere: Søg på Google på: Ungarns rolle i 1. Verdenskrig
Anita, du synes ikke at DenStoreKrig1914-1918.dk (som jeg kalder ‘StoreKrig’) er uddannelsesvenlig.
Det giver jeg dig ikke ret i. Historie er indviklet, og jo mere man går ned i detaljen, jo mere indviklet bliver det. Der er ingen hurtige genveje. Man må give sig tid til at udforske stoffet. Denne hjemmeside rummer meget nyttig information. Hvis ellers man kommer ud i ‘krogene’. Dertil kommer, at denne hjemmeside har mange links til andre gode hjemmesider og artikler, og ikke mindst til bøger, der kan læses som pdf-filer. Internettet generelt rummer utrolig meget om alle aspekter af 1. Verdenskrig. Med udgangspunkt i nærværende hjemmeside ‘StoreKrig’, suppleret med Wikipedia, er man godt hjulpet.
Jeg tænkte også, at man godt kunne yde Anita lidt nødhjælp, så jeg skrev følgende 10 punkter som en Ungarnshistorie i pixibogsformat:
1. Folkestammen magyarerne kom til Donau-området i slutningen af 800-tallet. I år 1000 fik de deres eget kongedømme. Den første konge hed Stefan og er blevet Ungarns skytshelgen.
2. Omkring år 1500 kom Ungarn under osmannisk (tyrkisk) overhøjhed, men var fortsat et mere eller mindre selvstændigt kongedømme.
3. Omkring år 1700 erobrede den østrigske kejser Ungarn og gjorde sig selv til ungarsk konge. Derved var dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn skabt.
4. I 1867 fik Ungarn en betydelig grad af selvstændighed, men var fortsat i personalunion med Østrig, og militæret var stadig et fællesanliggende.
5. Derfor deltog Ungarn i 1. Verdenskrig på tysk-østrigsk side. Ved krigens slutning gik både det tyske og det østrig-ungarske kejserrige i opløsning.
6. Østrig blev republik, men Ungarn fortsatte med at være et monarki, dog uden en konge. Admiral Miklos Horthy blev valgt til rigsforstander.
7. Efter krigen måtte Ungarn afgive store landområder og en betydelig del af sin befolkning til nabolandene, Tjekkoslovakiet, Rumænien og Jugoslavien.
8. Dette var medvirkende til at Ungarn fik et autoritært styre, som ønskede revanche. Da 2. Verdenskrig brød ud, valgte ungarerne at gå med Nazityskland.
9. Da rigsforstanderen, admiral Horthy, i 1944 så, hvor det bar hen, forsøgte han at komme ud af alliancen med Tyskland, men blev afsat og fængslet.
10. Ved krigens slutning var Ungarn besat af sovjetiske styrker, som forblev i landet. I 1946 blev republikken indført og i 1949 tog kommunisterne magten, som de derefter havde i 40 år.
Hej Preben T. Clausen !
Tak for dit bidrag. Vi er nok fælles om at hjælpe lidt, hvor vi kan.
Jeg bliver selv ‘klogere’ af at kommentere, dvs. jeg har det meste af rammen, hvor de forskellige oplysninger kan sættes ind, men kan godt mangle det nærmere kendskab. Hvis jeg finder noget relevant på nettet om den aktuelle historie, vil jeg gerne dele det med andre.
Ungarn er et specielt land. Med en speciel historie og situation. Med en befolkning med en særlig stolthed. Hvad der godt kan give ‘gnister’ i EU-sammenhæng. Fx man frabeder sig indvandring, man vil bevare sit særpræg. Opstanden i Ungarn kan vi, der er gamle nok, stadig tydelig huske. Billed-Bladet havde dengang et nummer med legendariske fotos.
Ad dit pixi-punkt 6: At Miklos Horthy var admiral havde jeg ikke bemærket, og titlen kan virke lidt overraskende. Men Østrig-Ungarn var et stort land, gik et stykke ned mod Italien og et stykke ned i Balkan, så landet havde havne ved Adriaterhavet, og landet havde en flåde.
Hvad Danmark fik at mærke i 1864, hvor søtræfningen ved Helgoland fandt sted mellem 3 danske skibe og en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff.
Jeg har været på et flodkrydstogt på Donau med ret grundige besøg i Ungarn. 3 ting gjorde et særligt indtryk:
1. Heltepladsen i Budapest: Fra den svenske Wikipedia: “Den centrala platsen på torget utgörs av landmärket Millenniummonumentet. Monumentets centrala del innehåller ryttarstatyer av hövdingarna, med Arpad främst, för de sju magyariska stammar som grundade Ungern under 800-talet och en hög kolonn som kröns av en staty av ärkeängeln Gabriel. Bakom dessa står fjorton statsmän porträtterade med statyer i den halvcirkelformade arkaden. Dessa statsmän ansågs ha gjort enastående saker för den ungerska nationen i dess historia.”
Dette er en massiv national manifestation.
I relation til nærværende tråd: Børnevenlig, egnet til undervisningsbrug, uddannelsesvenlig. Mon ikke alle ungarske børn er ‘tvangsindlagt’. Hvor mange lande har et tilsvarende sted, hvor historien udfoldes ?
2. I det sydlige Ungarn havde vi en meget dygtig lokalguide. Hun fortalte ret indgående om at korruption er (var) udbredt. Fx ingen ordentlig fødselshjælp, hvis der ikke blev fyldt godt op i lægernes lommer. Der er jo lommer i en lægekittel. Også i en radioudsendelse for ret mange år siden hørte jeg om massiv korruption i skolevæsenet i et Balkan-land.
At korruption kan styre et samfund, tænker vi danskere nok ikke så meget over. Men nogle steder i Østeuropa er det nok forklaringen på, at tingener ikke går så godt, og at veluddannede forlader landet, med endnu flere problemer til følge. (Også i Vesteuropa forekommer ‘penge på afveje’. Jeg har hørt en pålidelig historie fra Frankrig. Ved fornyelse af opholdstilladelse kunne man vælge mellem at sidde at vente i dagevis, eller at lægge en pæn seddel i passet).
3. I en af de store markedshaller i Budapest var der stande for rejser til udlandet, primært til Adriaterhavskysten. Folk havde jo været stavnsbundne. Nu kunne man pludselig rejse frit, hvis ellers man havde råd.
– – –
Her følger så et link, som måske kan være nyttigt til forståelse af ungarsk historie og ungarske forhold:
Magasinet rØST:
https://magasinetroest.dk/om-os/mission/
Se også: https://da.wikipedia.org/wiki/Magasinet_r%C3%98ST
“.. magasinets brugere er fortrinsvist akademikere eller studerende, der har tilknytning til Østeuropa. Magasinet lanceredes officielt 1. maj 2010.”
Europas historie er indviklet. Men når det gælder nord, vest og syd i Europa (inkl. Middelhavsområdet og Romerriget) er det dog muligt at få noget, der ligner et overblik.
Derimod: Østeuropa: Det er super indviklet. Nok derfor at Østeuropa ikke fylder i historiebøgerne og -undervisningen. Ligesom 1. Verdenskrig handler om Vestfronten, ikke om Østfronten.
Dertil kommer, at krige i vest kan have et skær af gentleman nobelhed. I øst handler det mere om grusomhed. Dér foregik / foregår krigsforbrydelser af enhver art. Således er der tilsyneladende nogle kilder, der oplyser, at russiske krigsfanger, der efter 1. Verdenskrig kom hjem til Rusland, blev udryddet. De havde jo svigtet ved at lade sig fange.
Man kan også sige, at Tyskland især i 2. Verdenskrig førte 2 slags krige: En i vest, en helt anden i øst.
– – –
Pixi-punkt 7 kunne også være et emne for uddybelse. Der er store ungarske mindretal i nabolandene.
Hej Erik!
Det kan godt være, at vore administratorer, René og Hanne, er ved at blive trætte af os. Det har jo ikke meget med Sønderjylland at gøre, det vi har gang i. Jeg vil dog alligevel tillade mig, at kommentere din sidste sætning i ovenstående kloge og rigtige betragtninger – den om ungarske mindretal i nabolandene.
For en del år siden – nærmere betegnet i sidste halvdel af 1990´erne – havde jeg nær kontakt med officerer fra den ungarske hær i forbindelse med, at Ungarn blev medlem af Nato. En ting, jeg bemærkede, var, hvor gerne de ville snakke om Trianon-fredstraktaten fra 1920 og de uretfærdigheder, som de mente var begået mod deres land i den forbindelse. De mente ikke, at Ungarn havde lod og del i 1. Verdenskrig. Alligevel betød traktaten, som var et rent og skært diktat fra de sejrende magters side, at Ungarn mistede mere end halvdelen af sit landområde og af sin befolkning. Den dag i dag lever 4-5 millioner ungarsktalende mennesker udenfor Ungarns grænser. Alene i Rumænien lever 2 millioner ungarere. Familier blev splittet ad og kunne i mange år ikke mødes, da grænserne var lukkede, selv om de involverede lande alle tilhørte østblokken. Jeg fik en klar fornemmelse af, at Trianon-traktaten er et åbent sår, som fortsat nager ungarerne. Jeg kan ikke forestille mig, at disse problemer skulle føre til væbnet konflikt, men her er i hvert fald mindretalsproblemer, som siger sparto til, hvad vi kender i vor del af Europa.
Hej Preben, Erik, Andreas og andre gode kræfter
Vi er meget langt fra at være trætte af jeres meget fine og kompetente bidrag. Uden frivillige som jer ville vi jo slet ikke kunne imødekomme de meget høje (og nogen gange også rigeligt høje) forventninger, nogle af vore besøgende møder siden med. Vi er kun ganske få, og det er fritiden, der bliver brugt. Alene Sønderjylland er en rigeligt stort opgave. Så jeg takker mange gange for de gode og altid velresearchede bidrag.
mvh
René
Kære netsted,
Som tidligere dansk gymnasieskoleelev må jeg gratulere jer for at lægge en oversættelse af den fulde tekst af det østrig-ungarnske ultimatum ud på nettet. Det kan godt være at det “ikke er let tilgængelig læsning for en elev i 8. klasse”, men det ændrer ikke ved at det var teksten, som serberne skulle forholde sig til. Når teksten nu er tilgængelig i sit fulde omfang, får man også mulighed til selvstændigt at vurdere om historikeres og ikke mindst de allieredes fortolkning af den er korrekt. For eksempel skriver Jørgen Buch, at “der gik en hel måned” fra attentatet til fremlæggelsen af det berømte ultimatum, men som det fremgår af dets tekst, har man bestemt ikke forspildt den tid, men brugt den til en grundig undersøgelse af baggrunden for attentatet. Det er normalt sejrherrene, som skriver historien, men historikernes opgaven er at se bag denne og finde frem til hvad som virkelig skete. Burde attentatet i Sarajevo have ført frem til en verdenskrig eller ønskede England bare at finde en undskyldning for at starte krigen for at stække en stærk kontinental magt? Burde ikke likvideringen af en tronarving – altså en kronprins – give et land ret til at reagere, hvis det ser at det er kræfter i nabolandet som står bag?
Østrig-Ungarn var desuden et meget interessant etnisk konglomerat af massevis af etniske grupper, hvor af tyskere og ungarer var de to største men alligevel ikke udgjorde majoriteten. I 1910 var fordelingen ifølge wikipedias tyse side om landet (https://de.wikipedia.org/wiki/%C3%96sterreich-Ungarn) således:
Umgangssprachen nach der Volkszählung 1910[49]
Sprache Absolutzahl Prozent
Deutsch 12.006.521 23,36
Ungarisch 10.056.315 19,57
Tschechisch 6.442.133 12,54
Polnisch 4.976.804 9,68
Kroatisch und Serbisch 4.380.891 8,52
Ukrainisch (Ruthenisch) 3.997.831 7,78
Rumänisch 3.224.147 6,27
Slowakisch 1.967.970 3,83
Slowenisch 1.255.620 2,44
Italienisch 768.422 1,50
Sonstige 2.313.569 4,51
Insgesamt 51.390.223 100,00
De forskellige folkeslag havde forskellige sprog, forskellige skikke og religioner og der var relativt stor autonomi for det enkelte folkeslag i det store land. Et spændende land med andre ord, ikke mindst for os i dag.