Fæstningen om Liége

Senest ændret den 29. februar 2016 11:09

De første modern forter ved Liege blev, som de øvrige Belgiske forter fra slutningen af 1800-tallet, bygget af Henri Alexis Brialmont. Forterne lå i en ring om byen i en afstand af ca. 7 km. fra centrum. Sammen med fæstningen omkring Namur lå Liege og spærrede den attraktive transitrute gennem Meuse dalen. Den kunne bruges af både Tyskland og Frankrig i tilfælde af en ny konflikt. Liege skulle hindre adgang fra Tyskland.

Anlæggelsen Forterne ved Liege anlæggelsen begyndte 28 July 1888. var bygget efter enkle og standardiserede planer. Det var trekantforter, støbt uden armering. Da der manglede belysning på byggepladserne støbtes der kun om dagen, hvilket medførte svagheder i form af støbeskel. Forterne var bestykket med tidens mest moderne skyts leveret af Krupp og indsat i drejelige pansertårne. Panseret var lavet i bade Frankrig, Belgien og Tyskland. Forterne i Liege og Namur rådede samlet over 171 tunge kanoner og haubitser Nærforsvaret var overladt til 57 mm. hurtigtskydende kanoner og rekylgeværer. Forterne havde hver en dampdreven generator til belysning, pumper og projektører.

Forterne var konstrueret til at modstå 21 cm. kanoner, det på opførelsestidspunktet tungeste kendte belejringsskyts. Fortkernen var dækket af 4 meter beton, medens strubekasernens mure der vendte væk fra fjenden kun var 1,5 meter tykke. 21 cm. granater ville beskadige fortet, medens tungere ild ville have ødelæggende virkning.

De tolv forter omkring Liege: – Fort de Barchon, større fort
– Fort d’Évegnée, mindre fort
– Fort de Fléron, større fort
– Fort de Chaudfontaine, mindre fort
– Fort d’Embourg, Mindre fort
– Fort de Boncelles, større fort
– Fort de Flémalle, Større fort
– Fort de Hollogne, mindre fort
– Fort de Loncin, store fort (totalt ødelagt 1914)
– Fort de Lantin, mindre fort
– Fort de Liers, mindre fort
– Fort de Pontisse, større fort
– Fort de Barcheon, mindre fort.

Liege kort
Fæstningen Liege

To ældre forsvarsværker (Liege’s Citadel og Fort de la Chartreuse) blev nedlagt i 1891 og var dermed ikke aktive i 1914. To yderligere forter var planlagt, men nåede ikke at blive bygget. Forterne var kendt for ikke at kunne modstå tungere artilleri og var ikke blevet moderniseret Under belejringen blev forterne beskudt af 21 cm, 28 cm. og 42 cm. haubitser. Dette var langt mere en forterne var konstrueret til. Samtidig viste forternes anden svage side sig. Ventilationen og ikke mindst de sanitære forhold var utilstrækkelige, hvorefter forterne brød sammen indefra. Samtidig led forternes konstruktion skade på grund af de tunge granater. Dette kulminerede da Fort de Loncin sprang i luften efter deres ammunitionsmagasin var blevet ramt. Før dette var forterne begyndt at overgive sig da de blev umulige at opholde sig i og de ikke var i stand til at besvare ilden. Inden da havde Tyskerne nedkæmpet infanteristillingerne mellem forterne, og var trængt igennem til Liege inden det første fort gav op.

Forterne opgave var at forsinke en angriber længe nok til at den Belgiske hær kunne nå at mobilisere. Overladt til sig selv var forterne forudsat til at holde i en måned efter 1888 standarder, men de var dog totalt underspillet i forhold til det nyeste tyske skyts.

Det var derfor overraskende at forterne holdt så længe som de gjorde (4. – 16. august). Forterne havde dog alligevel succes med at holde det tyske angreb så længe, at ikke alene den Belgiske men også den Franske hær, kunne nå at mobilisere. Samtidig nåede man at ødelægge store dele af det for tyskerne så vigtige jernbanenet.

Hvis Liege var blevet erobret så hurtigt som tyskerne havde håbet, havde de stået i Paris inden forsvaret ved Marne var blevet etableret.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918