Koncert med MALM i Ringsted den 19. november. Fri entré!

MALM har for nylig udgivet det anmelderroste album “Menneske igen” om Kresten Andresen (1890-1916), den måske mest kendte sønderjyske krigsdeltager.
Arrangøren skriver:
MALM – En spil dansk koncert.
Tirsdag den 19.11. 2024 kl. 19.00 i Ringsted Kulturhus.
Alle er velkomne, Fri entre
Lars Malm (voc. guitar)
Thomas Raae (bas)
Mikkel Dørig (Guitar)
Andreas Fryland (trommer)
En ung danskers beretninger fra krigsfronten er blevet til sange i hænderne på Lars Malm (Nordstrøm) og Tomas Raae (ex. Alberte Winding, Sara Grabow, etc ).
Sammen har de skabt en musikalsk biografi, som fortæller en eviggyldig historie om at være ung i krydsfeltet mellem krig og fred, frygt og spænding, kærlighed og afsavn – Projektet MALM.
Musikken har allerede fået stor bevågenhed i medierne – og udkommer på albummet “Menneske igen”.
Sangene tager udgangspunkt i Krestens breve og dagbøger og formidler en stemningsfuld og gribende fortælling om en tænksom og sympatisk ung mand, hvis livbane blev brat afbrudt i slaget ved Somme i 1916.
Albummet er kommet på både CD og LP (“Vinyl”), og det kan også høres på Spotify, iTunes eller hvor du plejer at streame musik.
Læs mere om projektet lige her (eksternt link): OM MALM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *