Julegaveidé: Bogen om Zeppelinbasen i Tønder

Julegaven til den, der interesserer sig for Første Verdenskrig og Sønderjylland:

Mogens Jensen: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.” 108 sider, 168,- kr (vejl.).

Bogen har fået en begejstret modtagelse af anmelderne:

“Der er overraskende meget faktuelt stof og og underholdende fortællinger på bogens godt 100 sider (…) Bogen fortæller levende om hverdagen på basen og kontakten med lokalbefolkningen.” Den er “fyldt med spændende fotografier, som støtter teksten på bedste vis. Bogen er skrevet i et letlæst og flydende sprog, og anbefales varmt, både til den som har særlig interesse i emnet og til de, som bare er bredt interesserede i militærhistorie.” (Våbenhistorisk Tidsskrift)

“En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.” (Flyvehistorisk Tidsskrift)

“Læseren er i gode hænder (…) Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder … fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.” (Chakoten)

“En interessant historie om en nu dansk landsdel, der var i krig. Det er en historie, der fortjener at blive udbredt, og den har bud til andre end krigshistorisk interesserede. Bogens flot formidlende niveau bæres i høj grad af et imponerende billedmateriale.” (Jyllandsposten)

“Mogens Jensen beskriver på udmærket vis fra de første spadestik til krigsafslutningen i 1918 Tønderbasens bygningers og de forskellige enheders funktion og opgaver både på jorden og i luften. Yderligere krydderi udgøres af beretninger om markante togter og fx luftskibe, der gik tabt. Hertil kommer erindringer om dagliglivet for mandskabet og forholdet til lokalbefolkningen i Tønder.”

“Fremstillingen giver også plads til en spændende og velafbalanceret redegørelse for samtidsrammen og udviklingen i krigsførelsen i luften …”

Bogen har “… et fremragende atmosfæremættet autentisk illustrationsmateriale, som overalt fanger og fastholder læseren i sit fine samspil med teksten. I det hele taget vidner bogens litteraturliste og de mange kilder om et meget grundigt arbejde.”

“Mogens Jensens bog har … den rigtige balance mellem layout, formidling og faglighed. ‘Zeppelinbasen i Tønder’ er med sin brede fremstilling med basen fra alle vinkler det værk, der dækker emnet bedst både bredt og samlet.” (historie-online.dk)

“Hvis man interesserer sig for militærhistorie, bør man læse Mogens Jensens bog Zeppelinbasen i Tønder. (…) Bogen er rigt illustreret med fotos, tegninger af skibe og anlæg, postkort og satiretegninger. Det gør bogen læseværdig for ikke-nørder som undertegnede, og ikke mindst satiretegningerne fortæller, hvordan udenforstående så på krigen og dens materiel. Bogen er absolut værd at stifte bekendtskab med.” (Journalen)

Bogen koster 168,- kr. (vejl.). Den er på 108 sider og indeholder mere end 100 illustrationer.

Køb den i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *