Jepsen, Nicolai (1888-1918)

Senest ændret den 8. maj 2022 13:59

Foto af mindesten, Ballum Kirkegård

Persondata
Født:   02/01-1888, Vesterende-Ballum, Ballum Sogn
Død:   24/04-1918, Jurjev-Polskij, Moskva, Rusland
Uddannelse: 
Erhverv:   Klempner
Bopæl:   Rødding, Rødding Sogn
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   Februar 1915
Udtrådt:   Faldet. Døde af sygdom i russisk fangenskab i ”Lager Jurgeu Polski” ved Moskva
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 223, 8. Kompagnie
Rang:   Musketier
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:  
Ifølge kirkebogen i Ballum blev han født 03/01-1988.
Opført i Verlustlisten 08/10-1915 som “vermisst”, 22/06-1917 som “bisher vermisst, in Gefangenschaft 30.8.15” og 26/05-1919 som “in Gefangenschaft gestorben 21.4 1918”

Efterladtesagen indeholder en forespørgsel angående forældrene Laust Nielsen Jepsen og Mette Eline Nielsen i Ballum

Efter krigen blev der oprettet kartotekskort på han som medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 198. Tekst på kort: ”Jepsen, Nikolaj, Ballum, død i Jurjew-Polski 1918 i maj. Jepsen kom sammen med Andreas Andersen fra Møgeltønder til lejren i Jurjew-Polski d. 4-4-18. De var begge meget forkomne og Nikolaj Jepsen døde allerede den 24/04-1918. Han blev begravet på den russiske kirkegård i Jurjew-Polski og var den eneste af os sønderjyder som døde der.”

Christensen, Christian, otte mand savnet, kbh 1938: Link til PDF skriver:
“Da kunde man høre Nikolaj Jepsen fra Ballum, der havde været gennem Tyskland som farende Svend, synge danske og svenske og tyske Sange imellem hinanden. Jepsen havde en smuk Stemme, og Erindringen om ham kaldes paa ny til Live, saa snart jeg hører én af de Sange, han glædede os med i Krig og i Fangenskab. Han sang, saa længe vi fulgtes, og først i Straffelejren i Bachmut blev han tavs, medens vi ventede paa at dø af Tyfus.”

Dansk Røde Kors liste: ”27-9-1917: Nikolaj Jepsen, P. A. Envence Koppee Jusovka, guvernement Irkutsk, Jekaterinoslav, 10-5-1918: Jurjiev Polskij. Sønderborg. Harbodam pr. Vojens. Jk. Jylland. Frk. Mette Nielsen.“

Kilder
Fødselsbiregisteret, Ballum, LAA
Kirkebog, fødte, Ballum, LAA
Mindeblad, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-02738
Verlustenliste: (08/10-1915, 22/06-1917, og 26/05-1919)
Mindesten, Rødding Kirkegård
Mindesten, Ballum Sogns Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.

Jepsen, Nikolai: ”En ung sønderjydes dagbog” Sønderjysk Månedskrift 1970. Link til PDF

www.ravstedlokalhistorie.dk/pdf/minder_verdenskrigen.pdf se brev fra N.A. Jensen sidst i skriftet.

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Rødding Sognekirkegård

Indlæg 20/09-1915 i Hejmdal:
Blikkenslager Nicolaj Jepsen fra Rødding, der tidlig i Foraaret blev indkaldt til Infanteriet som ikke uddannet Landstormsmand og har deltaget i Kampene i Rusland, er savnet. Om han er falden, saaret eller i Fangenskab, vides endnu ikke.

Indlæg 28. juni 1917 i Ribe Stiftstidende:
Nikolaj Jepsen fra Rødding har været i fangenskab siden 30. august 1915.

Indlæg 19/08-1918 i Kolding Social-Demokrat 19/08-1918:
Blikkenslager Nicolaj Jepsen, Rødding, er død i russisk fangenskab.

3 tanker om “Jepsen, Nicolai (1888-1918)”

  1. Hvad vi har skrevet om ham:

    “Jepsen, Nikolaj. Nikolaj Jepsen, 1888-1918, f. Ballum, havde været på valsen i Tyskland og var blikkenslager i Rødding. †Jurjev-Polskij. Han var infanterist i RIR 223 og blev taget til fange i august 1915 (30-8). Jepsen skrev dagbog fra fronten og fangenskabet. Nitten sønderjyder var med transporten i oktober 1915 fra Darnitsa (25-9) til Ussurijsk (1-11). Fra Ussurijsk kom han til Bakhmut i oktober 1917. Han, Andreas Andersen og Viktor Birkedal gik til fods fra Bakhmut, da der var tyfus i lejren og porten stod åben; det var i februar 1918 (3-2). Fire dage senere (7-2) ankom Jepsen til Jurjev-Polskij, sammen med Andreas Andersen fra Møgeltønder. De var begge meget forkomne. ”Jepsen var meget syg og døde. Han blev begravet på den russiske kirkegård i Jurjev-Polskij. Han var den eneste sønderjyde, der døde i den danske fangelejr” (Peter Jensen). Jepsen døde om natten i april 1918 (24-25/4). Niels Anton Jensen tog dagbogen med til Rødding. Jepsen havde en smuk sangstemme, sagde kammeraterne. Mindesten på Ballum kirkegård.

    RETTELSER modtages!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918