Foredrag på Restaurant Skamlingsbanken: Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918

Tirsdag den 8. november 2022 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag om “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918”. Det sker på Restaurant Skamlingsbanken, Skamlingsvejen 123, Sjølund.

Arrangøren skriver bl.a.:

I Danmark er Første Verdenskrig ”den glemte krig” og i Tyskland er den overskygget af Anden Verdenskrig. Men i Sønderjylland er mindet om Første Verdenskrig stadig meget levende. Flere end 30.000 sønderjyder deltog i krigen – det svarer til ca. 80% af alle mænd mellem 18 og 45 år. Flere end 6.000 faldt. I de fleste sønderjyske familier er der en bevidsthed om slægtninge, der var med. Den sidste krigsveteran døde så sent som i 2003. Han boede i øvrigt i Kolding. Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland; René Rasmussen vil med udgangspunkt i sønderjydernes egne oplevelser fortælle om sønderjyder i Verdenskrigen: Der deltog sønderjyder på næsten alle krigens fronter og i næsten alle våbenarter: Fra skyttegravene på Vestfronten til Østafrika, hvor andelen af sønderjyder i de tyske styrker var særligt stor. Fra dybt under havoverfladen i ubådene til højt på himlen i flyvemaskiner og luftskibe. Til foråret 2023 åbner en ny, stor særudstilling på Sønderborg Slot om sønderjyder og Sønderjylland i Første Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere om arrangementet her:

https://skamlingsbankeselskabet.dk/hvad-sker-der/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *