Tønder Museums Vennekreds inviterer til foredrag torsdag den 26. september kl. 19:30 i Pumpehuset ved Tønder Museum.
Foredragsholder er forfatter og forsker Ditte Kolbæk
Undsætning af 7.000 sønderjyske krigsfanger 1919-1920
Første Verdenskrigs skyttegrave og ingenmandslandet mellem dem, flød med rædsel, lemlæstelse og død lige til krigens afslutning i november 1918. Omkring 30.000 mænd fra Nordslesvig var blevet sendt i krig som tyske soldater. Omkring 6.000 af disse var døde, i omegnen af 2.500 mand var rømmet fra tjenesten, ca. 4.000 var blevet krigsinvalider, mens tusindvis var taget til fange af Tysklands fjender.
Foredragsholderens bedstefar, C. H. Jørgensen, skrev til H. P Hanssen og spurgte, hvad man havde tænkt sig at gøre for alle de sønderjyder, som sad i krigsfangenskab. Få dage efter gik han i gang med at redde de sønderjyske krigsfanger, og i løbet af 19 måneder lykkedes det ham at skaffe over 7.000 hjem igen.
Foredraget begynder kl. 19.30 og er som vanligt arrangeret i et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds, Folkeuniversitetet og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.
Der er gratis adgang for medlemmer af vennekredsen. Ikke-medlemmer betaler 50 kr. i entré.
Arrangementet foregår i museets foredragssal i Pumpehuset.
Kære Ditte Kolbæk. Ærgerligt. Jeg bor i Københavnsområdet.
Min Morfar (Opa) var tysk soldat i første verdenskrig og kom i engelsk krigsfangelejr. Jeg aner ikke, hvor længe han var interneret og hvornår han kom hjem til Tinglev. Fik man økonomisk kompensation efter hjemkomsten? Det var meget lidt man talte om krigen. Findes der navnelister? Hans Christian Lorenzen. Skrædder i Tinglev. Ægtestand gift med Else født Niedermeyer. Få år efter hjemkomsten kunne han og svogeren låne et ret stort beløb og bygge skrædderi og manufakturforretning og bolig på Jernbanegade 5. Også dette kapitel er det svært at finde oplysninger om.
Af Tønder landrådsarkiv, alfabetiske lister, fødselsårgang 1893, Tinglev, fremgår det, at han mødte som to-årig frivillig ved Bezirkskommando Flensburg den 01/10-1912.
Derfra er han efter den første samlede uddannelse blevet tildelt til et regiment.
Ved krigsudbruddet blev han formentlig tildelt til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 76, som blev opstillet i Hamborg.
Indtil krigsudbruddet var dette regiment et såkaldt kadreregiment, som kun bestod af de vigtigste officerer og befalingsmænd.
Om regimentets opstilling og videre skæbne kan man læse i Jørgen Flintholms oversættelse af regimentets historie, som findes her på sitet.
Af tabsliste Pr. 826, 05/05-1917 fremgår, at Hans Chr. Lorenzen er ”vermisst”.
Af tabsliste Pr. 854, 09/06-1917 fremgår, at man nu ved, at han er taget til fange.
Af liste over tilbagevendte krigsfanger nr. 50, 05/09-1919 fremgår, at han blev taget til fange den 09/04-1917 ved Arras, og at han da tilhørte 5. kompagni af Reserve-Infanteri-Regiment Nr. 76.
I alle tre lister er han anført med korrekt fødselsdato og -sted, så der er ingen tvivl om, at det er den rigtige Hans Chr. Lorenzen.
Hans Chr. Lorenzen har allerede en side her på sitet. Af hans krigsfangekort, som der er linket til, fremgår, at han var engelsk fange i England og at han kom hjem over Aalborg.
Kære Ditte Koldbæk: Jeg ville meget gerne have overværet dit foredrag, men desværre…
Vi deltog begge i arrangementet Historiens dag på Sønderborg Slot d. 11/11 2023, hvor vi fik mulighed for at præsentere /sælge vores bøger og i tilgift føre mange gode samtaler med et interesseret publikum.
Jeg har læst din bog, Mod og Mandshjerte, som jeg synes er både informativ og godt skrevet. Jeg er nu lidt ked af, at min bog, Tante Ebba og Revolutionen om krigsfangerne i Rusland, ikke er nævnt i dine litteratur og kildehenvisninger. Den udkom i maj 2020, blev omtalt på hjemmesiden https://www.denstorekrig1914-1918.dk, samt i Sønderjysk Månedsskrift nr. 8 2020, og fik yderligere adskillige gode anmeldelser.
I din artikel Rødt eller blåt kryds? i Sønderjysk Månedsskrift nr. 5 2024 fortæller du om din morfar C.H. Jørgensen og Krigsfangekontoret, som han var med til at starte, og om de mere end 7000 kartotekskort, der nu befinder sig på Rigsarkivet. Du nævner Jurjeff-Polskij, den særlige lejr, der blev oprettet for de dansksindede sønderjyske krigsfanger i Rusland og besværlighederne med at få dem sendt hjem efter revolutionen i 1917.
Jeg citerer fra din artikel: Det var især vanskeligt at finde registrerede krigsfanger i Rusland og Sibirien… Desuden rejste den danske Pastor N.A. Jensen frem og tilbage mellem København og Moskva og hjalp ad flere omgange fem-seks sønderjyder hjem ved at rejse over Stockholm til København.
I Tante Ebba og Revolutionen, kommer jeg ind på, hvorfor der i kilderne ingen omtale er af disse begivenheder. Dengang, så kort tid efter fredsaftalen i 1918, var man forsigtig med at røbe diverse “uregelmæssigheder” i forbindelse med hjemsendelsen, der for størstedelen af de ca. 40 fanger i Jurjeff-Polskij lejren, kom i stand ved hjælp af en lille gruppe danske forretningsfolk, bosiddende i Sct. Petersborg og Moskva.
Efter flugten fra Jurjeff-Polskij lejren, ankom de fleste af sønderjyderne, hovedsagelig med hjælp fra Russisk Handelskompagni, til St. Petersborg (Petrograd), hvor en del af dem, før hjemsendelsen kunne iværksættes, gennem flere måneder blev holdt i skjul hos private danskere. Blandt andre hos mine slægtninge, min morfars bror direktør H. W. Bechshøft og hans hustru, Ebba Tramp Bechshøft, der boede i herskabs-villaen Dom Saltykova.
Den danske gesandt i St. Petersborg, Erik Scavenius, modtog fra dansk Røde Kors en sending krigsfangekort, som skulle udfyldes. Den fra Danmark udsendte præst Pastor Jensen deltog i arbejdet med at udfærdige (de falske) danske pas, mens Dansk Russisk Handelskompagni fra sit HQ i Moskva, sørgede for at finansiere og arrangere både udskibning og civilt tøj til fangerne.
På sønderjyden, Anders Frederik Christiansens krigsfangekort ses et rødt kryds, der viser at han var kommet til DK i god behold (se link). I rubrikken Fangelejr står der: Villaen i Petrograd (Russisk Handelskompagni)!
Efter genforeningen i 1920 blev Anders Christiansen medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. Tekst på medlemskort nr. 21: Christiansen, Andres, chauffør, Skovby ved Haderslev, Jurjew Polski, hjem over København. Det danske svineslagteri i Kurgan, Vest Sibirien. D.d.F. i Povlwa Posad 1916 – Jurjew-Polski 01/10-1916. Chauffør for direktør Bechshøft på D.R.H. i Petrograd, og fortsatte dermed efter hjemkomsten til Danmark. (Tyske tabsliste: Christiansen, Anders, Skovby, Hadersleben, RIR 266, 28/02-1916 in Gefangenschaft … )
Efter sin hjemkomst blev Anders privatchauffør for dir. Bechshøft’s far, min oldefar dir. Chas. W. Bechshøft i Hellerup. Anders beholdt i stillingen i tyve år, og regnedes som et medlem af familien.
Anders og hans medfangers flugt fra Revolutionen, deres nære forbindelse til de dansk-russiske venner var en ganske ukendt historie, som jeg – ved et tilfælde – kom på sporet af. Min bog, Tante Ebba og Revolutionen, er baseret på nyere faglitteratur, sønderjydernes øjenvidne beretninger, (især fra DSKbøgerne), de danske aktivisters, herunder min tante Ebbas personlige erindringer – et omfattende arkivmateriale bestående af dagbøger, fotografier og dokumenter.
https://denstorekrig1914-1918.dk/program-for-historiens-dag-paa-soenderborg-slot-11-11/
https://denstorekrig1914-1918.dk/moed-forfatteren-gitta-bechshoeft-paa-soenderborg-slot-den-11-november/
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-c/christiansen-anders-frederik-1888/
https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view values/272408?picture_series_id=1172&selectedTab=33&page=18