Foredrag i Lysabild den 10. februar: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Fredag den 10. februar 2017 kl. 19:30 på Lysabild skole på Sydals

holder museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, foredraget:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr.

Sønderjyder i Den store krig 1914-1918.”

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste.

I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Foredraget er ledsaget af masser af fotos og krydret med lydklip fra interviews med sønderjyske krigsveteraner.

Foredraget afholdes i forbindelse med den årlige afstemningsfest.

Det er inkl. kaffe og kage og koster i alt 50,- kr.

Adressen er:

Lysabildgade 2, Lysabild, 6470 Sydals

4 tanker om “Foredrag i Lysabild den 10. februar: Frontliv, faneflugt og fangelejr”

  1. Hej med jer
    Det lyder godt med så mange flotte foredrag, men for os i Nordjylland er det svært at kommme derned
    Kan vi få noget af materialet her på siden så vi kan se og høre det
    Hilsen Laila caspersen
    DEr have Andreas Jensen i fangelejr i aurilla

    1. Hej Laila

      Det samme foredrag holdes i Aalborg mandag den 27. marts 2017. Kl. 19:00 på Vejgaard Bibliotek. Så ´der har du muligheden 🙂

      Sidste år holdt jeg et foredrag i Lemvig. Det er jo foredragsarrangørerne, der afgør, hvad der skal holdes foredrag om, så hvis man ønsker et foredrag med mig i sit lokalområde, så kan man henvende sig til den forening, der arrangerer foredrag dér, og foreslå det. Bibliotekerne holder også ofte foredrag, men det kan også være en foredragsforening.

      Jeg har faktisk filmet nogle enkelte foredrag fra jubilæumsåret 2014. Det er ikke helt det samme, som jeg turnerer med nu, men der er et vist sammenfald. Dem kan man se på vores side med film og videoforedrag

      mvh
      René
      https://denstorekrig1914-1918.dk/krigens-forloeb/film-videoforedrag/

    1. Hej Niels
      Ja, jeg har ikke hørt noget om, at det skulle være nødvendigt med tilmelding. Man møder bare op! Vi ses!
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *