Foredrag i Lyngby den 15. marts: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag kl. 19:00 på Kulturstedet Lindegården i Lyngby, Peter Lunds Vej 8, 2800 Lyngby.

Foredragets titel er: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Arrangøren skriver:

Kulturstedet Lindegaarden har indgået samarbejde med “Historiske Dage”, der bl.a. arrangerer festivallen “Historiske Dage” i Øksnehallen og nu også rejser til historisk interessante steder.

Næste foredrag er
”På sporet af 1. verdenskrig: Frontliv, faneflugt og fangelejre: Sønderjyder i Den store Krig 1914 -1918”.

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt deltog ca. 35.000 sønderjyske mænd som soldater i Den store Krig, og deraf faldt ca. 6.000, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange. I foredraget vil

René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, mv. fortæller i sit levende, vidende og (også) humoristiske foredrag om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og fra de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.om krigen,

En krig, der også har sat sig spor i Kgs. Lyngbys lokalområde med de gamle forter, der indgik som en del af Københavns befæstning.

René Rasmussen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og et af de mennesker i Danmark, der ved mest om første verdenskrig og Sønderjylland. Og så er han en gudbenådet fortæller, der med stor humor og indsigt kan formidle stoffet, så det fremstår levende og relevant for tilhørerne. Han er af samme grund en efterspurgt foredragsholder og har også deltaget i adskillige historiske programmer på TV2. Endelig er han tovholder på hjemmesiden
denstorekrig1914-18.dk.

Billetter á 50 kr. købes i døren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *