Hejmdal 29. september 1923.
Paa Feltvagt under et skyggefuldt Pæretræ.
Neuilly, St. Front, 4. sept. 1914.
Kære allesammen!
I Forgaars blev det bestemt, at vort Kompagni skulde blive tilbage her i denne lille Landsby for at bevogte Flyveafdelingen. Vi var alle glade ved at kunne tilbringe et Par Dage under blidere Kaar. Vi er næsten ødelagt af de anstrengende Marchture vi bar haft. Vi gennemstrejfer Landet paa Kryds og Tvers, hver Dag ca. 40 km. Vi kommer sjælden til Ro fer KI. 10- 11. Hver Morgen skal vi op KI. 3¼. Mange, mange bliver til. bage som fodsyge, men Parolen er altid fremad. Jeg hørte en Flådeofficer udtale, at hellere lader vi det halve af vort Kompagni ligge i Vejgrøften end at de bagefter falder i Kampen. Sagen er nemlig den, at vad denne hurtige og i Historien enestaaende Fremmarch faar den tilbagegående Fjende Ikke et Øjeblik Ro til at samle sine Kræfter. Denne hurtige Fremmarch, udtalte Flyveofficeren videre, bar besparet os mange Fægtninger.
De blidere Kaar vi troede at skulle have, blev det paa en Maade ikke til noget med. I Gaar kom der franske Flyvere over os og kastede Bomber ned. Af den første Bombe blev en Enårig Gefr. Tiedemann fra Flensborg saaret haardt i Underlivet. Han afgik i Morges ved Døden. Af den anden, som slog ned 1 min Nabofeltvagt ca. 300 m fra mig, blev en Underofficer Jepsen fra Flensborg haardt saaret i Underlivet, medens tre Menige blev let saaret. Jepsen døde en Times Tid senere.
Begge disse Døde ligger begravet sammen med to andre fra Feltlazarettet, som ligeledes blev dræbt af en Bombe 10 m her fra min Feltvagt. Jeg har besørget Gravene opkastet. For to Timer siden blev de jordfæstet. Chefen holdt en kort Tale, en Krans var bundet, og Æressalven blev afgivet. I Morgen tænker jeg vi bliver løst fra denne ubehagelige Post; for atter at komme til vor Bataillon. Ved Mons i Belgien, hvor der var Kamp mellem os og Englænderne, laa vi i anden Linje, men i meget heftig Shrapnellild. Vi lå ti Timer uden at kunne røre os af Pletten. Der blev Jakob Petersens Broder let saaret.
Ellers har vi det her paa Feltvagten godt, hvad Føden angaar. Alle Butikkerne er plyndrede, og Vin har vi Masser af. I Formiddags lavede vi Te og fyldte Rødvin i. Det smagte fortrinligt. Til andre Tider har vi igen ingenting. Det gaar op og ned. Fra den øvrige Krigsskueplads faar vl ikke meget at vide. Fra jer har jeg kun modtaget Post en Gang.
Det gaar mig saadan, at for hvert Øjeblik der gaar, bliver det mig stadig mere og mere uforklarlig, hvordan de ledende kan for svare det, at lade det komme til en saadan Krig. Naar man er Vidne til al den Elendighed, som en Kamp fører med sig, de saarede ligger og hyler, Indbyggerne flygter i Flokkevis medførende deres dyreste Ejendele, ja saa har man set en Del at Krigens Skyggesider. Man bliver baade blød of haard i sin Karakter. Blød, da man atter og atter deler til det sidste Stykke med sine Kammerater, haard, da man ikke tænker sig det mindste ved at skyde Mennesker ned. Det er som paa en Klapjagt. Ved 0. brød Belgierne en for en ud af Skyttegravene, og en for en faldt om. Men vort Løsen er altid fremad, fremad. Jeg gad gerne vide, hvor alle mine Kammerater er henne.
Jeg har da her i Kompagniet mange som taler Dansk, og som gode Kammerater har jeg en Del foruden H. R. og Th. R. Vi deler alt med hinanden. Særlig Cigarer er meget efterspurgt her. De er næsten ikke til at opdrive. I det hele taget, sine Penge kan man slet ikke komme af med. Vi kommer jo kun sjældent igennem en større By, holder i Fald vi kommer igennem kun et Øjeblik Rast og gaar saa videre. Men Soldaterne er endda glade, at det gaar sejrrigt frem, hvor maa det ikke være demoraliserende, naar man er slaaet og i stadig Tilbagetog. Vi vinder da stadig Terræn, det holder Modet oppe blandt Soldaterne. Og dog barmes man mangen Gang over Ledelsen, naar vi marcherer fire Timer uden Standsning og ser sine Kammerater blive tilbage i Vejgrøften. Men det er Krigen »c’est la guerre«. som vi gerne siger til Indbyggerne for at berolige dem.
Jeg forstyrres her i mit Skriveri stadig af Civilister, som vil passere igennem mit Distrikt, og der maa ingen komme igennem uden Pas eller anden Legitimation Jog maa saa først langt og bredt forklare dem det paa Fransk. Men med det franske Sprog gaar det ellers helt godt, man kan bare ikke huske alle Gloser.
Th. R. kom lige tilbage fra sin Feltvagt og ligger her ved Siden af og vasker sine Skjorter. Jeg fik mine vasket i Gaar, efter at have haft dem paa uafbrudt i 3 Uger. Det er velgørende. Nu har han Storvask og vil gerne skrive her paa det sidste Blad at dette Brev. I bringer saa nok det hele ned til R og lader dem læse det hele. H. R. er i Dag paa Feltvagt, men faar vist heller ikke Tid til at skrive. VI har her paa vor Feltvagt været heldig med at kapre et Bord og et Par Stole. Lige Du kommer en Soldat at min Feltvagt slæbende med en stor Krukke Honning, hvor det kommer fra, det tales der aldrig om, »C’est la guerre«. Bring ogsaa dette Brev til H. R. og lad dem læse det, hvis de ikke har hørt noget fra Hans.
Mange Hilsener til Jer alle. Eders Peter.