af Hans Jørgen Lysholm, Viborg.
Interview i 1971 med Fhv. mejeribestyrer Erik Oluf Jepsen på Mælkecentralen i Haderslev. Optaget på spolebånd, som er i undertegnedes besiddelse.
Erik Jepsen fortæller om ”Kongeågrænsen” og Genforeningen. Der er også minder om hans egen familie og situationen under det tyske styre. Endelig har Erik Jepsen personligt overværet situationen i Kiel i 1918, hvor de tyske matroser i de sidste dage før våbenstilstanden, gør oprør mod deres officerer.
Erik Oluf Jepsen, Født 13/08-1891 i Aastorp, Taps sogn, Død 27/02-1979 i Haderslev
Gift med Metty 1896-1956
”Ja, ser du – – Slesvig gik jo til Kolding. Det var jo derfor, at man byggede slottet. Det lå jo på jysk grund, og det blev bygget for at forsvare Sønderjylland”.
Det er efteråret 1971. Det er forhenværende mejeribestyrer Jepsen, der fortæller. Han er en ældre mand. Vi sidder i hans stue i Haderslev. Båndoptageren kører og Jepsen fortæller. Af og til beder han om at få slukket båndoptageren. Måske synes han, at det er for privat eller af mindre betydning, men jeg protesterer og siger, at det hele helst skal med. Jepsen godtager det og forsætter den fortælling, som har præget ham dybt, og som det er ham magtpåliggende at få fortalt. Spolebåndoptageren optager. Der er ikke tale om en systematisk og velgennemtænkt fortælling. Det er en ældre mand, der fortæller til og svarer på spørgsmål fra en ung historieinteresseret mand. De to har ikke noget særlig personligt kendskab til hinanden, men Jepsen vil gerne fortælle – og den unge mand vil gerne lytte.
Ser du – – der blev jo bygget en chaussé, som de kaldte det – altså den nye hovedvej, som nu er hovedvej 10. Nede syd for Taps lå Frederikshøj Kro. Da den nye grænse kom i 1864 – ja 1865, gjaldt det om for kromanden at blive under danske styre.
Han indbød den tyske eller rettere den preussiske generalstab og den danske til en stor frokost. Efter frokosten blev det sådan, at grænsen tog et sving lige syd om kroen, og han forblev på dansk side. Jeg tilkendegiver på én gang både overraskelse og en smule skepsis, men Jepsen slår fast: ”Skal der laves noget, så skal det være over en frokost!”
Grænsen blev trukket og grænsegendarmerne holdt vagt. Der var et stort skilt med en ørn. Königreich Preussen, stod der. Det skilt blev savet ned! ”Danskerne var så snuttet”, siger Jepsen. Jeg kender ikke betydningen af ordet ”snuttet”, men jeg registrerer det. Senere vil jeg forhøre mig hos en sønderjyde om ordets betydning.
Vi havde intet pas, fortsætter Jepsen. Vi gik over, som vi ville. Christiansfeld var jo ligesom vores nærmeste købstad – ikke Kolding. Vi tog aldrig til Kolding. Haderslev var købstaden. Dér havde vi jo alle papirer osv.
Magthaverne i København svigter det danske sprog
Ordet papirer må have vækket nogle associationer i Jepsens tanker. Han finder i hvert fald nogle papirer frem – beder om at få slukket for båndoptageren, men fortæller ufortrødent videre, da jeg siger, at det hele skal med. Kun én gang senere i interviewet er jeg klar over, at dér skulle jeg stoppe optagelsen.
Ja, her er min bedstefars soldaterbog – 1820 læser vi. Jørgen Stefan Jepsen var navnet. – – og her skal du se, hvor uforskammede, de var, fortæller Jepsen. Her ser han på en attest for hans bedstemor. I 1822 var hun blevet vaccineret – der foreligger en attest. – og her kan du se: Attesten er med dansk krone, men alt er skrevet på tysk. ”Det var København, der fortyskede os – det tyske kancelli” fastslår Jepsen.
Og her et papir fra min fars søster – fra 1840 – det er også skrevet på tysk.
”Kan du læse tysk”, spørger Jepsen. Jeg svarer bekræftende. ”Så kan du også læse det her her”, siger Jepsen og viser mig et brev fra april 1814. Det er sendt til ”hofbesitzer” Jepsen. Brevet fortæller, at hans 23-årige søn er fritaget for militærtjeneste. Han var ellers taget til soldat – han var født i 1792. Der var 3 brødre. De 2 ældste brødre var soldater i Napoleonskrigene, og de kom aldrig hjem. Nu var faderen 60 år, og han havde mistet 2 sønner. Derfor blev den tredje søn fritaget for militærtjeneste – han skulle overtage gården.
Ja, fortæller Jepsen videre. Min oldefar var født omkring 1750. Han gik i skole ved præsten i Aller, og det betød, at han var lidt bedre stillet – han var lidt mere snuttet. Igen dette ukendte ord – jeg må undersøge det nærmere. Nå, men han blev udskrevet som soldat i Ratzeborg. Han lå 3 år ved jægerne. Ja, det var en måde at styre ham på.
I denne forbindelse går mine tanker i retning af, at denne unge mand har haft gode evner, og han har fået en smule uddannelse og måske også mere udsyn end normalt. Derfor skulle han ”styres”. Han blev hjemsendt, men på et tidspunkt klager han til myndighederne i Haderslev over nogle jagtrettigheder. Det skulle han ikke have gjort. Som straf blev han indkaldt igen – – hjemsendelsespapirerne er underskrevet på Gottorp slot, viser Jepsen.
Og her i 2013 har jeg stadig ikke spurgt en sønderjyde om ordet ”snuttet”s betydning, så jeg googler ordet i Sønderjysk Ordbog. Det bliver oversat med ”næsvis”. Jeg overvejer, om det er en dækkende oversættelse. Passer det i sammenhæng med Jepsens fortælling? Efter min mening må et ord som ”frygtløs” eller ”frimodig” passe bedre. Vi lader det stå hen i det uvisse.
Historien forsætter den 20. juni.
Viborg februar 2013
Hans Jørgen Lysholm (lærer og tidl. efterskoleforstander)
Lysholmfoto.dk.