Den kendte historiker Kaare Johannesen har anmeldt H.C. Brodersens “I ildlinjen. Krigsdagbog 1914-1919” i det seneste nummer af Sønderjysk Månedsskrift.
“I Ildlinjen er en ekstremt vigtig udgivelse. (…) Bogen er ind imellem
kvalmende i sin realisme, men alligevel en fornøjelse at læse”, skriver anmelderen bl.a.
Læs hele anmeldelsen her
Kaare Johannesen nævner bogen ‘In Stahlgewittern’ af Ernst Jünger. Oplysninger om denne bog og dens forfatter kan nemt findes på internettet, bl.a. på Wikipedia i flere sprogversioner.
I den svenske Wikipedia står: “Av alla skildringar som finns av skyttegravskriget är Ernst Jüngers I stålstormen den mest detaljerat närgångna och därför den förfärligaste, bredvid engelsmannen Robert Graves Farväl till alltihop som betraktar skeendet från andra sidan.”
Denne engelske bog “Good-Bye to All That” og dens forfatter Robert Graves kan ligeledes nemt findes omtalt på nettet, fx https://www.britannica.com/biography/Robert-Graves
hvor der står: “The success of Graves’s Good-Bye to All That, war memoirs notable for their unadorned grimness, enabled him to make his permanent home on Majorca, an island whose simplicity had not yet been altered by tourism.”
(Udtrykket ‘unadorned grimness’ forstås ud fra sammenhængen. Jeg kan ikke lige give en egnet oversættelse. Er der nogen, som kan hjælpe ?)
Også andre bøger skildrer den rå virkelighed. Jeg kan nævne:
“Ett 70-tal svenskar, till övervägande del officerare, valde att sluta upp som frivilliga i den tyska armen.”
En af dem var Carl Belfrage, officer i den tyska armén. Bogen “Vanvettet på Västfronten” (Vanviddet på Vestfronten) ud fra hans dagbog udkom i 2001.
Denne bog har været omtalt på “Pennan & Svärdet” på pennanochsvardet.se, med korte citater fra bogen. Den pågældende side findes ikke længere direkte på internettet, men den kan ses i ‘Wayback Machine’ / ‘Internet Archive’ på web.archive.org. Linket er:
https://web.archive.org/web/20150708204634/http://www.pennanochsvardet.se/pennanochsvardet/pennanochsvardets-bocker/929-vanvettet-pa-vaestfronten
Denne arkivside har et link “Läs ett utdrag här” til en pdf-fil “vanvettet.pdf”. Det er bogens kapitel 5 om Slaget vid Somme, Juli till oktober 1916.
Linket virker ikke, men i stedet kan filen hentes på
https://smb.nu/images/stories/PDF/vanvettet.pdf
Denne side er dog ikke sikker, webbrowseren giver en advarsel. Hvis man tør klikke videre, kan filen ses og hentes.
(smb står for Svenskt Militärhistoriskt Bibliotek).
Filen vanvettet.pdf er på 22 sider. Det er bogens sider 94 – 115. (Side 94 er et foto af Kronprins Wilhelm, 1882–1951).
– – –
Om tilblivelsen af Brodersens oprindelige bog “I Ildlinien” henviser Vigand Rasmussen i en anmeldelse på Historie-online.dk til en artikel “Aabenraa-Betjenten og hans Krigs-Dagbog” i avisen Hejmdal lørdag den 28. oktober 1933, to dage før den første udgave af Brodersens bog kom på gaden. Her interviewes Brodersen af avisens medarbejder, som spørger, hvordan bogen egentlig blev til?
Brodersen svarede, at han var blevet inspireret af Remarques bog »Intet Nyt fra Vestfronten«.
Senere i artiklen / interviewet siger Brodersen: “Jeg har haft stor Glæde af at skrive den, men ulige besværligere var det at faa den udgivet. En Overgang havde jeg helt opgivet Haabet. Jeg fik anerkendende Ord fra Forlagene, men ikke destomindre maatte de sige nej, da de fandt, at Krigslit(t)eraturens Tid var forbi. Saa fik jeg det Raad, at jeg skulde lade Marcus Lauesen se paa den. Han sagde: »Den kan blive god, naar De skriver den i Dagbogsform«. Det gjorde jeg, og saa lykkedes det mig paa Lauesens Anbefaling at faa den antaget hos Woel paa Funkis Forlag.”
Den nævnte Marcus Lauesen, 1907 – 1975, var forfatter, født i Løjt Kirkeby.
Nævnte Woel på Funkis Forlag var Cai Mogens Woel, 1895 – 1963, forfatter og forlagsindehaver, Woels Forlag, København.
Hele historien herom, og med gengivelse af artiklen i Hejmdal, fremgår af min kommentar af 26. februar 2021:
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-b/brodersen-hans-christian-1891-1973/#comment-29908
– – –
Titlen på Brodersens bog blev oprindelig skrevet med ‘i’ i ordet linien / Ildlinien. Altså ikke med ‘j’, som nu er den officielle stavemåde: linjen / Ildlinjen.