Bøger til jul: “Den sorte Dag”, “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86” og “Den store krig” snart udsolgt

Julen nærmer sig-  og det kan nås at købe bøger endnu. Men det begynder at svinde i stakkene.

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918

Der er under 30 eksemplarer af Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 tilbage. Det var det regiment med flest dansktalende sønderjyder. Bogen er en dansk oversættelse fra 2014 af den klassiske tyske regimentshistorie fra 1925, skrevet af løjtnant Wilhelm Jürgensen og redigeret af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen og forsynet med nye fotos fra Museum Sønderjyllands samlinger.

Bogen er på 303 sider og koster 150,- kr.

Bogen bestilles pr. mail hos hath@msj.dk eller købes i boghandelen.

 

Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918

Der er under 80 eksemplarer tilbage af den klassiske grundbog om sønderjyder og Sønderjylland i Første Verdenskrig. Bogen udkom første gang i 2006 under redaktion af Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen og med bidrag af bl.a. Jørn Buch, Martin Bo Nørregård, René Rasmussen, Svend Falkner Sørensen, Axel Johnsen, Birgitte Futtrup og Inger Lauridsen.

Bogen er på 373 sider og koster 248,- kr-

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget på forlagets hjemmeside www.hssdj.dk

 

Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent

Der er under 80 eksemplarer tilbage af Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent, som udkom i 2017 og hurtigt kom i et 2. oplag. Bogen er skrevet af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen og handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet. Det var den 6. juni 1915 og de faldt i slaget ved Moulin-sous-Touvent.

Bogen er på  69 sider og koster 148,- kr.

Køb bogen i boghandelen eller direkte på forlagets hjemmeside www.hssdj.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *