”Vi var mennesker i skyggernes tid” af Mads-Peder Winther Søby, forlaget Brændpunkt
Anmeldt af Lotte Marie Roesgaard, historiker og frivillig medarbejder ved Den store krig 1914-1918.
Bogens grundidé er rigtig interessant: Hvad sker der egentlig i hovedet på en soldat, der står i skyttegraven og venter på at signalet kommer til at kravle op overkanten og gå imod fjendens kugler i Ingenmandsland? Hvordan kan noget menneske finde viljen til at kravle op over kanten til den formodentlig visse død? Det kan man vel heller ikke og derfor er de soldater, der kommer op over, kun skygger af mennesker.
Vi følger bogens hovedperson, den dansksindede Hans, der meldte sig frivilligt i krigens første dage i håb om at ”få del i glansen”. Vi er med Hans i timen for den klaustrofobiske sammenstimlen i skyttegraven hvor tankerne både går til hjemmet, til Maja, de døde kammerater og sågar vikingerne og Oehlenschläger, men også til øjeblikkets blanding af rædsel og følelsesløshed. I den time hvor man går fra menneske til soldat.
Bogens hovedperson forbliver bogen igennem en skygge eller papfigur. Paul fra ”Intet nyt fra Vestfronten” har jeg følt sympati for, siden jeg læste om ham i 9. klasse, for 30 år siden. Hans rører mig på intet tidspunkt. Dels fordi jeg irriteres over bogens tillempede og lidt forkrampede gammeldags sprog og dels fordi en soldat, der venter på at gå den visse død i møde, naturligvis nok må give afkald på sin menneskelighed for at kunne gøre noget, der strider mod alt logik. Eller for at bruge Hans’ egen ord ” Jeg vil få umenneskeligt svært ved at blive menneske igen”.
Til trods for irritationen undervejs, har jeg ikke desto mindre haft svært ved at slippe bogen efter jeg blev færdig. Hvordan kan jeg forvente at finde et menneske i bogens hovedperson, jeg kan mærke? Hvordan kan bogen være anderledes, når den beskriver et menneske i skyggernes tid? For hvem kan mærke en skygge?
Hvis du foretrækker en roman, hvor du identificerer dig med hovedpersonen og er spændt på hvad der sker med ham, så skal du vælge en anden bog.
Hvis du i stedet synes en god roman, er en bog, der sætter tankerne i gang, så er ”Vi var mennesker i skyggernes tid” en god bog.
Lotte Marie Roesgaard
