Anmeldelse: “Genforening”
En roman af Pernille Juhl, Juhls Forlag, 2020 (420 sider). 249,50 kr (vejl.)
I “Genforening” fortæller Pernille Juhl om redaktøren og politikeren H.P. Hanssen og hans langevarige kamp for Nordslesvigs forening med kongeriget Danmark.
”Genforening” er en spændende og indlevende bog, der giver et indblik i en tid, hvor dansk som undervisningssprog og ytringsfrihed ikke var en selvfølge. Det er ikke blot en fortælling om H.P. Hanssens men også om Sønderjyllands og de dansksindedes kamp for retfærdighed. Bogen er velskrevet, og man fornemmer tydeligt, at H.P. Hanssen var en ildsjæl, der kæmpede for at få en genforening gennemført, fordi han bare måtte. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi kan takke H.P. Hanssen for hans kamp for ændringerne i såvel Sønderjyllands som Danmarkshistorien.
Idet Pernille Juhl læner sig op af historiske kilder, læser vi flere gange H.P. Hanssens egne vendinger og ord, hvilket først og fremmest gør historien mere troværdig, men særligt bevirker, at man kommer helt tæt på ham. Hanssens brændende politiske entusiasme smitter dermed af på læseren, og man får lyst til at læse videre – også selvom man kender til udfaldet. Dog er der få steder, hvor den historiske virkelighed halter efter. For eksempel ses det, når H.P. Hanssen i 1915 står på ”Platz der Republik” i Berlin, hvilket var en umulighed, da pladsen først fik sit nye navn efter 1. verdenskrigs afslutning, hvor kejserriget faldt. Når det er sagt, er det så små historiske fejl at selv en læser med historisk bevidsthed sagtens kan se bort fra disse, for i store træk læner bogen sig op af kilder og Hanssens egne bøger og erindringer.
Man siger, at bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Dét må man sandelig også sige var tilfældet for H.P. Hanssen, der i sin hustru, Helene, ikke blot fandt sin store kærlighed og bedste ven, men tillige sin mest trofaste kampfælle og rådgiver. Helenes kontinuerlig opbakning af sin mand understreger, at H.P. Hanssen ikke alene skal have æren for den genforening, han kæmpede så længe for, og som vi i år kan fejre 100 året for – om end han skal tildeles den største del af æren. Juhl får ganske fint fortalt, hvordan H.P. Hanssens kamp for de dansksindede nordslesvigere ligeså meget var Helenes kamp; en understregning af at det var alles kamp.
Efter 30 års ihærdig kamp lykkedes det, som bekendt, H.P. Hanssen at få en afstemning gennemført i 1920. I februar stemte 1. zone, at de ville forenes med Danmark, mens 2. zone, i marts samme år, stemte for, at de ville forblive tysk. Således forløb afstemningen ikke blot som H.P. Hanssen forudså, men også som han ønskede det. Mere end 30 års hårdt politisk arbejde kulminerede i sommeren 1920, da kong Christian X red ind over grænsen på sin hvide hest, og Danmarkshistorien havde fået et nyt kapitel. Adskillige mennesker havde i mange år set frem til denne begivenhed, men mest af alle H.P. Hanssen som fremhæves af Helene: ”Du er jo indbegrebet af genforening”.
I mine øjne er ”Genforening” en interessant og gribende bog, som jeg tror rigtig mange vil have godt af at læse, simpelthen fordi den minder os om, at Sønderjyllands historie er vore allesammens historie.
Skrevet af: Amalie Hjort Storm