Anmeldelse: ”Helenes Befrielse”
En roman af Pernille Juhl, People´s Press, 2020 (310 sider). Fortsættelsen til ”Helenes Krig”.

Af Amalie Hjort Storm

I ”Helenes Befrielse” fortsætter fortællingen, hvor vi slap i første bind. Vi er i København 1944 og Anden Verdenskrig raser stadig. Helene og hendes modstandsgruppe mærker for alvor krigen presse på, og det bliver ikke bedre, da de mistænker en stikker i blandt dem. Men hvem?

Det hjælper ikke Helene, at hun bliver opdaget med den tyske soldat, som hun i en længere periode har haft et forhold til.

Problemerne hober sig op for hende, da hun opdager, at hun er gravid og af den grund bliver smidt ud hjemmefra. Helene må derfor tage en svær beslutning og rejser fra hovedstaden til Haderslev i Sønderjylland. Her oplever hun de stærke hadefulde følelser, der særligt var mellem de dansksindede og tysksindede sønderjyder.

Hvis hun troede, at det ville være nemt at komme til Sønderjylland som hustru til en lokal tysk soldat, må hun hurtigt erkende, at realiteterne er noget andet. Netop denne geografiske vending er spændende.

I første bind ”Helenes Krig”, samt flere passager i andet bind, er synsvinklen fra hovedstaden og hvilke forfærdeligheder der bl.a. foregik her. I ”Helenes Befrielse” hører vi bl.a. om bombningen af Shellhuset samt den tragiske fejlbombningen af Den Franske Skole. Men vi hører ligeledes om dagligdagen og hverdagslivet i Haderslev, hvor Helene må tage flere jobs for at kunne få råd til at leve. Vi hører om folk der spytter på hende og truer hende, fordi hun er en såkaldt tyskertøs. Vi hører om gamle skolekammerater og barndomsvenner der pludselig vender hinanden ryggen, fordi nationalitetsfølelserne vækkes og det nationale tilhørsforhold får en særlig betydning.

Krigen bragte mange forskellige ubehageligheder med sig på kryds og tværs af landet, hvilket Pernille Juhl får skildret særligt godt.

I ”Helenes Befrielse” kæmper Helene særligt mod det, at hun er tyskerpige. Hun er gift med en tysk soldat og bærer hans barn. Dét falder ikke i god jord, hverken hos hendes venner i modstandsbevægelsen eller hos den generelle danske befolkning. Således oplever hun offentlig ydmygelse og overgreb, og mister både familie og venskaber.

Denne vinkel er særligt interessant, da Helene i første bind ikke selv er for fin til at nedgøre og snakke grimt om disse tyskertøser. Men da situationen vender, og det går op for den unge Helene, at verdenen ikke er så sort/hvid bliver hendes personlighedsskildring særligt interessant. Således opdager hun forskellen på godt og ondt, og at der altid er to sider af en historie. I krig, og når tingene for alvor presser på, kan heltene hurtigt blive skurke, og Helene sår tvivl, om hvorvidt hendes egne tidligere bedrifter i modstandsbevægelsen egentlig har været for det gode. På den måde formår Pernille Juhl kritisk at stille spørgsmålstegn til læserens opfattelse af det gode og det onde, og skildrer i stedet nuancerede liv og alsidige træk i mennesket – træk vi alle besidder. Netop derfor synes jeg, at andet bind er en smule bedre end det første.

Romanen er spændende og fyldt med handling. Den holder sig til en troværdig og nuanceret fortælling, på trods af at der er få historiske småfejl. For eksempel nævnes der, at der ved afstemningen i 1920 var afstemninger i tre zoner. Ganske vist var der tre zoner, men kun i to af dem var der afstemning. Dette kan man dog godt se en smule bort fra, når størstedelen af romanen læner sig op af troværdige og realistiske skildringer.

Jeg var underholdt hele romanen igennem, og er man til romantik og/eller fiktiv krigslitteratur kan jeg varmt anbefale både ”Helenes Krig” og ”Helenes Befrielse”.