Angrebet på Zeppelinbasen i Tønder markeres søndag den 22. juli 2018

Fri entré! Se dagens program samt kørselsvejledning neden for.

Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum skriver:

Oplev Zeppelinbasen i Tønder under angreb

Vi har på Zeppelin og Garnisonsmuseet i næsten et halvt år arbejdet med planer om et kæmpe event ude ved Flyhangaren.

Det startede som en vild idé og det fede er, at det nu bliver realiseret!

Det sker i tæt samarbejde med Tønder Kommune og Støtteforeningen for Zeppelinbasen.

Zeppelin og Garnisonsmuseet Tønder er nu stolte over, at være i stand til at kunne markere 100-året for ”The Tondern Raid” – verdenshistoriens første hangarskibsbaserede flyangreb – udført af Royal Navy med hangarskibet HMS Furious og Royal Air Force med deres “Sopwith Camel” jagerfly – mod Zeppelin Luftskibsbasen i Tønder.

Det legendariske og banebrydende angreb har skrevet sig selv ind i krigshistorien og varslede et paradigmeskifte i krigsførsel.

På Imperial War Museum i London har man dedikeret en hel udstilling om luftskibene og deres hærgen over de engelske storbyer, ligesom “The Tondern Raid” har dets helt eget udstillingsrum.

Dermed er Zeppelinbasen i Tønder det eneste sted på nuværende dansk grund, hvor der fandt kamphandlinger med bombenedkastninger og kugler flyvende om ørerne under 1.verdenskrig!

Zeppelin og Garnisonsmuseet Tønder rummer mange hundrede genstande hidrørende angrebet.

Med et spektakulært show ved Flyhangaren i Soldaterskoven, vil den anerkendte Special Effects-ekspert Hummer Højmark iscenesætte flyangrebet gennem fantastiske special effects. Hummer Højmark er bl.a. kendt for alle special effects fra storfilmene Under Sandet og Flammen og Citronen – SAMT vores egen film “I Krig og Kærlighed” som har premiere i November i Flyhangaren i Tønder. (http://dsfx.dk)

Reenactor-gruppen “Westfront 1916” bemander skyttegraven i forsvaret af luftskibsbasen i tyske uniformer fra 1.vkr. og der kan samtidig opleves et tysk feltlazaret anno 1914.

Hele denne oplevelsen toppes af med deltagelsen af en ægte klassiker i flyvningens historie:

Danmarks Flymuseums “De Havilland – Tiger Moth” dobbeltdækker fly kommer og “kaster” bomberne.

Vi glæder os til at se dig til en hæsblæsende dag med masser af fantastiske oplevelser og aktiviteter!

HUSK: Vi opfører hele showet hele 2 gange kl.11.00 og 14.00.

Du kan opleve det hele i Tønder!

Søndag den 22. juli 2018 kl. 10.00 Flyhangaren i Soldaterskoven ved Tønder

HUSK: ZEPPELIN & GARNISONSMUSEET HAR ÅBENT HELE DAGEN FRA 10.00-17.00

Program

10.00: Start
10.15: Velkomst ved Zeppelin Museet og Tønder Kommune
11.00: Første angrebsshow
12.00: Frokost ved Hotel Tønderhus – Gullaschkanon, første rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren og besøge stande m.m.
13.30: Opvarmning med Westfront 1916
14.00: Andet angreb og modeopvisning
15.00 Rundvisning i Soldaterskoven/Flyhangaren
16.00 Tak for i dag.

Westfront 1916 besøgte Zeppelinbasen i sommeren 2017 – nu er de tilbage.
Mød Westfront 1916 og hør om livet og døden om soldat i 1. verdenskrig

Kørselsvejledning:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *