Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Den 4. Februar sad jeg paa mit Kontor og aftalte med Nationalmuseets Direktør, Dr. Mackeprang, en Tur over Middag til Starup Kirke. I disse bevægede Dage maatte Mackeprang være med i Arbejdet. Han holdt Foredrag og fremviste Lysbilleder fra danske Egne og Virksomheder.

Men det var godt engang at faa et lille Pusterum, og saa var Vejret jo som en Dag i Maj.

Jeg kom imidlertid ikke til Starup.

Lidt senere ringede Refshauge og sagde, at Den internationale Kommissions Generalsekretær, Mr. Bruce, vilde komme til Haderslev Kl. 4 og ønskede at tale med mig.

Jeg lagde Pennen og begav mig ud ad Gammel Haderslev til, lidet anende, at min Virksomhed som Redaktør af det gamle Blad brat var afsluttet.

I et af de forreste Værelser paa Landraadskontoret stod en lille, indtørret Skikkelse støttet til en Stok henne ved Vinduet.

Det var Byens Borgmester, Dr. jur. Schindelhauer. Jeg gik hen til ham og spurgte til hans Befindende. Han svarede lavmaælt og forsagt.

I det samme rullede en kraftig Motor op foran den lave Dør. Vognen bar Kommissionens Mærke. En tætbygget Skikkelse med et skæglost, markeret Ansigt sprang ud og traadte med raske Skridt ind til Refshauge, som ventede.

Det varede kun et Øjeblik, for Døren atter gik op, og Refshauge bad mig komme indenfor.

Der sad tre Personer. Mr. Bruce ved Skrivebordet. Jonathan Smith, der var udset til Assessor, lidt bagved. Henne ved et Bord stod Refshauge.

Jeg kendte Mr. Bruce fra en tidligere Sammenkomst.

Han gik lige til Sagen.

”De er af Den internationale Kommission udnævnt til Borgmester i Haderslev.”

”Det har jeg ikke ønsket,” svarede jeg.

”Nej, men det har Deres danske Medborgere.”

Han trak et Stykke Papir med Fortryk op af Mappen og fortsatte, henvendt til Smith:

”Udfyld dette Dokument paa Dansk og Engelsk.”

Et halvt Minut efter havde jeg Certifikat for, at jeg var udnævnt til ”Mayor of Haderslev”.

Jeg bemærkede, at der stod en Mand derude, som hidtil havde beklædt dette Embede.

Generalsekretæren trak et nyt Fortryk op af sin Mappe.

”Ja, han faar sin Afsked. Vil De skrive, Hr. Smith!”

Det varede ogsaa kun et Øjeblik, saa var det besørget.

Samtalen var ført paa Dansk.

Jeg henstillede nu, at jeg fik Lejlighed til at forberede Dr. Schindelhauer paa, hvad der forestod, og det skete saaledes. Han tog meget fattet paa Meddelelsen.

”Det havde jeg jo ventet,” sagde han. ”Jeg er en syg Mand.” Og det var tydeligt nok at se paa ham. Han magtede ikke de vanskelige og nye Forhold.

”Forstaar De Dansk?” spurgte Mr. Bruce, da vi var kommen ind paa Kontoret.

”Jeg tror, Dr. Schindelhauer taler Engelsk,” indskød jeg. ”Nein, lieber Deutsch,” sagde han.

”Naa, Hr. Dr. Schindelhauer,” begyndte Generalsekretæren saa meget langsomt paa Tysk: ”Sie bekommen hiermit Ihren, Ihren . . . (Afsked, hvad hedder det paa Tysk?” spurgte han Smith).

”Abschied.”

”Ja, Abschied.”

Han rakte ham Dokumentet.

Den syge Mand bød Farvel og gik. I Døren spurgte han endnu, henvendt til mig, naar jeg agtede at overtage Forretningen.

”I Morgen tidlig Kl. 9.”

Da jeg noget senere gik ned ad Gaden og om ad Klostret, greb jeg mig selv i Armen som Jeppe og spurgte: Er det Drøm eller Virkelighed, at du er færdig i den røde Gaard derhenne og i Morgen som Haderslevs første danske Borgmester skal gaa ned paa Raadhuset i Lavgade?

Det var jo Virkelighed.

(… fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935