Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Over kasernen i Haderslev vajer det slesvig-holstenske flag
I gamle dage vajede kejser-flaget fra den store røde kaserne Nørrechaussee i Haderslev. Efter revolutionen blev det strøget og erstattet af det røde revolutionære flag. Nu er imidlertid ifølge Dannevirke ogsaa dette flag forsvundet og et nyt slesvig-holstensk med indskriften “Up ewich ungedelt” er blevet hejst i stedet. Man paastaar i byen, at dette flag indtil for kort tid siden har pyntet raadhusets mure: det maa altsaa, hvis dette er tilfældet. være skænket bort af magistraten.
Et opsigtsvækkende byraadsmøde i Haderslev
En bevæget debat. Haderslev 4. maj.
“Danskeren” meddeler: Ved et byraadsmøde i Haderslev lørdag aften kom det til meget dramatiske optrin.
Paa dagsordenen stod et forslag om pengebevilling til tyske krigs- og civilfanger i udlandet samt hjemvendende tyske kolonister. Borgmesteren anbefalede det meget varmt. Selvom formaalet ikke var lige tiltalende for alle byraadsmedlemmer, vilde han dog haabe, at man viste sit gode hjerte og bevilgede en større pengesum.
Formanden for Borgerrepræsentationen, direktør Christensen, hævdede, at der var bevilget penge nok til tysk-patriotiske formaal. Vore egne krigsfanger skulde nok blive hjulpet. De længere mod syd, der hellere vilde lide tysk nød end spise dansk brød, var der ingen anledning til at tage sig af. Det kunde Prøjsen eller det tyske rige gøre, som havde begyndt krigen eller forvoldt ulykken.
Byraadsmedlem, kornhandler Michaelsen udtalte, at det havde været bedre, om man havde hjulpet folk fra Haderslev, som havde deltaget i krigen, men da har man ikke mærket noget til det gode hjerte. Da hans hustru i 1916 havde andraget om orlov for ham, kunde han ingen faa, thi borgmesteren havde forsynet ansøgningen med en bemærkning om, at han, Michaelsen, var dansk.
Borgmesteren forsvarede sig med, at politimyndighederne af militæret var blevet udspurgt, om der forelaa begrundet frygt for flugt eller spionage.
Michaelsen: Det er at gaa uden om sagens kerne. Jeg ved, at man paa ansøgningen først havde skrevet, at der forelaa hverken mistanke om flugt eller spionage. Derefter blev det strøget igen og man skrev: da Michaelsen er meget dansksindet, kan han ikke faa orlov.
Borgmesteren: Det kender jeg ikke noget til.
Michaelsen: Men jeg har dokumentet her og det er underskrevet af borgmester Dr. Schindelhauer. Michaelsen gik nu op til borgmesteren med dokumentet og stillede sig bag borgmeterens stol, medens denne under spændt opmærksomhed fra hele byraadet tog det i øjesyn.
Redaktør Nicolaj Svendsen: Hvor var her det gode hjerte?
Direktør Christensen: Vi er lykkelige, at vi snart er færdig med Dem.
Svendsen: Det vilde sikkert være i offentlighedens interesse, om borgmesteren kunde benægte at have foretaget denne paategning. Vil De Hr. borgmester, bestride, at de har skrevet dette?
Borgmesteren: Det kan jeg ikke bestride (hør! hør!)
Under almindelig bevægelse fortsattes drøftelsen af forslaget. Ved afstemningen stemte danskerne imod, hvorved forslaget faldt.