Den danske gesandst i Berlin, grev Moltke, skrev i en depeche den 7. april 1919 følgende til udenrigsministeriet.

Moltke til Udenrigsministeren
Depeche, dat. 7. April 1919:

Under en Samtale, jeg i Lørdags havde med [den tyske] Udenrigsminister Grev Brockdorff-Rantzau, mærkede jeg hos denne en ret stærk Nervøsitet i Anledning af, at alle Bestemmelser vedrørende den kommende Afstemning i Nordslesvig bliver tagne, uden at Tyskland bliver konsulteret.

Udenrigsministeren fremhævede for mig i Løbet af denne Samtale de betydelige Vanskeligheder, han havde at kæmpe med her for at holde den tyske Agitation indenfor rimelige Grænser, og meddelte mig bl. a., at det hidtil var lykkedes ham at holde de 2 Interpellationer vedrørende Nordslesvig tilbage i Nationalforsamlingen.

I Anledning af de vidtgaaende danske Fordringer, der var blevet ham bekendt, gaaende ud paa at opnaa en Grænse saa  sydlig som Danevirkelinjen, var der opstaaet en stor Uro indenfor alle tyske Partier, og selv halve Spartakister var komne til ham og havde besværet sig derover. — Han begyndte nu at tvivle om, at hans Politik havde været den rigtige, og om ikke den Dag vilde komme, hvor han maatte indrømme, at hans Modstandere havde haft Ret.

Jeg bemærkede hertil, at jeg ikke forstod, hvad hans Besværinger egentlig gik ud paa. Saa vidt mig bekendt var Delegationen kommen tilbage fra Paris med det Resultat, at den danske Regerings og Rigsdagens Politik nærmest derved havde fundet en Bekræftelse, og i flere Venstreblade havde jeg i den senere Tid set Beviser for, at Maadeholdet var i Begreb med at tiltage i Styrke overfor de enkelte, efter min Formening intetsigende yderliggaaende Krav. Personligheder, som Hr. Alexander Foss og Hr. N. Neergaard havde udtalt sig særdeles forstandigt efter deres Hjemkomst og nærmest i fuld Overensstemmelse med Regeringens Program. 

Naar De spørger mig, hvad der skal gøres overfor denne Situation, er Svaret fra min Side at forme i et andet Spørgsmaal, hvorledes De har tænkt Dem Udførelsen af de Beslutninger, som er blevet taget i Paris, om hvilke jeg iøvrigt ikke er definitivt underrettet, for Slesvig, uden at der derom forhandles mellem København og Berlin, med andre Ord, skal alle disse Bestemmelser om Regler for Afstemning, Optering og Evakuering dikteres direkte fra Paris eller Spa til Berlin, uden at nogen Meningsudveksling desangaaende finder Sted mellem den danske og den tyske Regering?

Jeg vilde være Dem særdeles taknemlig for nogle oplysende Udtalelser i saa Henseende og navnlig for en Meddelelse om, hvorvidt De ser Dem i Stand til at erklære Dem enig med mig i den ovenomtalte Erklæring, som jeg afgav til Udenrigsministeren om, at Resultatet af Delegationens Rejse til Paris kan anses for en Bekræftelse af Regeringens og Rigsdagens maadeholdne Bestræbelser i hele denne Sag.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.