Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev dagbog, da han som medlem af den danske fredsdelegation rejste til fredskonferencen i Versailles i 1919. Undervejs drøftede delegationen de ønsker, Danmark skulle fremsætte i Versailles.

De økonomiske Spørgsmaal drøftedes ligeledes indgaaende, og det vedtoges at fremsatte følgende Udtalelse overfor Fredskonferencen:

“I det Øjeblik, Principperne for det danske Slesvigs Tilbagegivelse til Danmark skal fastsattes, bliver det nødvendigt at træffe en Ordning af de finansielle Forhold, som knytter sig dertil.

Danmark er af den Mening, .at det vilde vare uretfærdigt, hvis det ved  Inkorporationen skulde komme til at bare en Del af de uhyre Udgifter, som den preussiske Militarisme har paalagt den danske Befolkning i Slesvig. Der er jo i Virkeligheden ingen Tvivl om, at disse Udgifter ikke har skabt produktive Værdier i denne Provins, som tværtimod i de forløbne Aar har maattet betale uhyre Skatter for at bidrage til Opretholdelsen af det preussiske Regimente.

Danmark er altsaa af den Mening, at det vilde være en rætfardig Ordning af det finansielle Spørgsmaal at fastsatte, at der skal tilbagebetales Tyskland en Del af de 58 Mill., som Danmark modtog i 1865 som det Beløb, der repræsenterede dets Kvota-Andel i Landets samlede Statsgæld paa det Tidspunkt, saaledes at denne Del sattes i Forhold til dels den Folkemængde, dels det Landomraade, som vender tilbage til Danmark. Dog maa der til denne Sum lægges Værdien af de Statsaktiver, som de Territorier, der skal inkorporeres, har erhvervet siden 1864. Aktiver
af rent militær Natur bør dog i alle Tilfælde ikke indbefattes deri.

Overfor de samlede Krav, der kan stilles i Overensstemmelse med det foregaaende, og hvis endelige Fastsættelse bør underkastes Afgørelse af en hertil af de allierede og associerede Magters Fredskonference nedsat Kommission, kan Danmark paa sin Side stille de betydelige Fordringer, det har paa Tyskland, Fordringer, som sandsynligvis langt overstiger det Beløb, som Danmark på sin Side vil have at betale.
 
Endelig drøftedes Optionen og de dermed i Forbindelse staaende Forhold.

For at undgaa Minefaren lob vi op med Norges Kyst til Højde af Bergen, gik derfra over imod Newcastle, ned med den engelske Kyst, kastede Søndag Eftermiddag Anker ved Themsens Munding.

Sønderjyske Årbøger, 1926.