På de nordslesvigske Arbejder- og Soldaterråds Delegeretmøde i Haderslev 15. Jan. 1919 vedtoges følgende Resolution, som 17. s. M. tilstilledes Centralrådet i Berlin.

1. Regeringen anmodes om paa det skarpeste at imødegaa Anneksionslysterne hos de nationalistiske Kredse i Danmark, som kræver Mellem- og Sydslesvig, ja Dele af Holsten, altsaa rent tysk Omraade for Danmark. Forsamlingen udtaler sig ogsaa mod en Afstaaelse af nordslesvigsk Omraade uden tvingende Grunde og det af nationale og økonomiske Hensyn, skønt man ikke vil nægte, at Folkenes Selvbestemmelsesret maa komme til Anvendelse i dette Spørgsmaal.

En ren Adskillelse mellem de i Grænseomraadet levende Tyske og Danske kan ikke opnaas ved nogen som helst Grænselinie; Nationalitetsprincipet kan altsaa ikke løses ved en Grænseregulering.

Tusinder af Tyske vilde imidlertid blive udstødte af den fri tyske Republik for at blive Undersaatter i den danske Kongestat. Den store økonomiske Skade, som ved en Afstaaelse vilde ramme alle Befolkningslag, men i Særdeleshed de industrielle og landlige Arbejdere og Haandværkere, ligger klart for Haanden.

En Afstaaelse er heller ikke mere nødvendig af Hensyn til det Synspunkt, som de nordslesvigske Danske hidtil har indtaget, da alle deres Folkekrav skal opfyldes.

2. Hvis en Grænseregulering ikke kan undgaas (ifølge Wilsons Program skal bestaaende økonomiske Forbindelser ikke rives fra hverandre ved Selvbestemmelsesretten), saa kræver Arbejder- og Soldaterraadene, at en Afstaaelse ikke finder Sted ved en Traktat mellem de to Regeringer, men paa Grundlag af Selvbestemmelsesretten ved Folkenes Afstemning.

3. I Fald en saadan Afstemning finder Sted, kræver Arbejder- og Soldaterraadene for denne Afstemning og den Afstaaelse, der skal ske paa dette Grundlag, følgende Bestemmelser:

a. Afstemningen sker ikke paa den fra dansk Side foreslaaede Maade, som betyder en Voldførelse af Tyskerne, men paa Grundlag af den Valgret, som gælder for Nationalforsamlingen, for de i Nordslesvig bosatte Personer af begge Køn over 20 Aar.

b. I Fald der skal afstaas et sammenhængende Omraade, hvor Danskerne har Flertallet, saa bør det kræves, at Flertallet i dette Omraade mindst skal være et To-Tredjedels-Flertal.

c. Saafremt dette Krav om et To-Tredjedels-Flertal ikke kan gennemføres, skal der drages en Grænselinie paa den Maade, at der bliver boende lige saa mange Tyskere Nord for denne Linie som Danskere Syd for den.

4. I Tilfælde af en Afstaaelse kræver Arbejder- og Soldaterraadene, at de to Regeringer beskytter dem, som tilhører den anden Nationalitet og bliver tilbage i det afstaaede Omraade, paa det mest eftertrykkelige i politisk og økonomisk Henseende, saa vidt det er muligt, først og fremmest med Henblik paa Bevarelsen af deres Sprog og Kultur ved overensstemmende Garantier i Afstaaelsestraktaten.

5. Arbejder- og Soldaterraadene nedlægger Indsigelse mod Udenrigsministeriets Hensigt at benytte Statssekretær von Brockdorff-Rantzau og »den Sagkyndige i nordslesvigske Anliggender i Udenrigsministeriet«, Kandidat Johannes Tiedje som Repræsentanter ved Forhandlingerne om Afstaaelsesspørgsmaalet, da begge disse to, navnlig den sidste, efter Arbejder- og Soldaterraadenes Mening er ensidigt orienteret i dansk Retning og ejer Danskernes, men ikke de nordslesvigske Tyskeres Tillid. De kræver derfor, at der tilkaldes to Mænd, som ejer den nordslesvigske tyske Befolknings Tillid, og foreslaar: Landraad Bohme, Tønder, og Pastor Schmidt, Vodder.

6. Arbejder- og Soldaterraadene i Nordslesvig protesterer desuden energisk mod Regeringens Maade hidtil at forhandle om det nordslesvigske Spørgsmaal paa hen over Hovedet paa Nordslesvigerne og kræver, at ved vigtige Afgørelser i denne Sag skal i Fremtiden tilkaldes som Raadgivere de i Punkt 5 foreslaaede Repræsentanter for den tyske Befolkning.

7. Den fra uansvarlig dansk Side fremsatte Forvanskning af Kendsgerningerne vedrørende Danskernes Voldførelse i Nordslesvig ved Arbejder- og Soldaterraadene imødegaar vi bestemt og nedlægger Indsigelse mod Truslen om dansk Besættelse, som man ønsker at fremstille som en Nødvendighed.

Vi fastslaar overfor dette, at den største Del af de nordslesvigske Bønder ikke paa nogen Maade har efterkommet deres Forpligtelser til at aflevere Levnedsmidler for at hjælpe de faretruede Tyskere.

Franz von Jessen, 1937, II.