“Kejserens sidste luftskib”. Ny bog om Zeppelineren L70

Den flittige forfatter Knud Jakobsen, der er knyttet til Sea War Museum Jutland i Thyborøn, har skrevet endnu en lille bog om zeppelinere. Den første – om flyverangrebet på basen i Tønder – er tidligere omtalt her på denne side.

Den lille, rigt illustrerede bog på blot 62 sider tager udgangspunkt i det sidste, store Zeppelinangreb på Storbritannien i august 1918. Her blev den øverstkommanderende for den tyske marines luftskibsflåde, Peter Strasser, skudt ned i den nyeste og mest moderne Zeppelin, L70.

Nedskydningen og Strassers død betød samtidig afslutning for luftskibsæraen – i hvert fald som militært våben.

Adskillige af de dræbte besætningsmedlemmer – foruden en enkelt af de britiske piloter, der jagede dem – drev senere i land på den jyske vestkyst.

Bogen er velskrevet og letlæst og anbefales hermed.

Bogens pris er 75,- kr.

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget, der kan kontaktes på nedenstående e-mail eller telefonnummer.

contact@seawarmuseum.dk

tlf. 40 43 38 08

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *